Når det offentlige bestiller kommunale veje, it-udstyr eller nye maskiner, bliver der alt for sjældent stillet krav til det miljømæssige aftryk af indkøbet. Det mener i hvert fald udbyderne, der efterlyser, at deres grønne alternativer kan gøre sig gældende i udbuddene.
"Økonomien er stadig for vigtig i udbuddene, og den tænkes ikke til ende," vurderer eksempelvis adm. direktør i it-leverandøren 3Stepit, Allan Juhl. Han peger på, at produktets totale omkostninger i levetiden for eksempel stadig overses i mange udbud. Hele 44 pct.af offentlige udbud ifølge en undersøgelse Minimumskraveller vurderingskriterier er de to typiske måder, en myndighed kan inddrage bæredygtighed i et Omfangetaf grønne udbud
fraKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen indeholder et ord, der kan indikere bæredygtighed.
udbud på.
er endnu uklart, blandt andet fordi de ikke er klart defineret.
"Politisk siger man hele tiden, at der skal prioriteres grøn omstilling, men det udleves kun i mindre omfang i virkeligheden," tilføjer Lars Kim Jørgensen, direktør for asfaltdivisionen i entreprenørkoncernen Arkil.
Også her oplever man, at udbuddene ikke efterspørger noget, der er grønnere end standardløsningen, hvilket – når det kommer til asfalt – er en CO2-intensiv proces, der bruger både ressourcer og energi.
Efterspørgslen bliver efterlyst, fordi de offentlige indkøb med et klimaaftryk på størrelse med de samlede danske husholdninger har en afgørende betydning for den danske CO2-udledning.
Det er også oplevelsen hos Dansk Industri, hvor branchedirektør Jakob Scharff hører samme tendens fra en lang række brancher.
"Virksomhederne har haft de grønne løsninger på hylderne i mange år, og det er på tide, at de bliver efterspurgt, for i dag er der ikke konkurrence på bæredygtighed og klima," mener han.
Debatten om grønne offentlige udbud handler ofte om, hvorvidt udbuddene stiller for uens krav myndigheder imellem, så en virksomheds løsning eksempelvis kan bruges i én kommune, men ikke i nabokommunen. Flere virksomheder advarer imidlertid imod at lade den type diskussioner holde de grønne udbud tilbage.
"Vi er som erhvervsliv nødt til at råbe kraftigt op om nu, vi kan ikke vente på den perfekte løsning, for så kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling," siger Jakob Scharff og peger på, at markedsdialog kan løse den type problemer.
Det mener også bæredygtighedschef Pernille Kiær Sørensen fra stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller.
"Jeg anerkender, at opgaven er svær. Det er den også hos os. Men det dur ikke, at det offentlige ikke stiller krav om bæredygtighed. Efterspørgslen og udbudskravene driver jo vores prioriteringer," påpeger hun.
Tværtimod mener hun, at det offentlige har en særlig forpligtelse.
"Det offentlige er en stor muskel og køber ind for rigtig mange penge. De kan derfor rykke meget på den bæredygtige udvikling, og vi ser gerne, at de går forrest og viser vejen," siger hun.
De offentlige indkøb udleder ifølge en rapport, som Økonomistyrelsen udgav i 2020, 12 mio. ton CO2 årligt. Heraf udledes omkring en tredjedel indenlands, mens producenter og transportører i udlandet er ansvarlige for den øvrige udledning fra produkterne. Til sammenligning udledte de danske husholdninger i 2020 14 mio. ton CO2.
Tilbage hos 3Stepit ser Allan Juhl det som uundgåeligt, at udviklingen på området vil gå den rette vej fremover.
"Om fire-fem år tror jeg, indkøberne vil være meget længere fremme, og at man tager flere parametre end pris med i udbuddene," siger han med henvisning til blandt andet totalomkostninger og miljøpåvirkning.
Han fortsætter:
"Det er simpelthen fordi modningen i beslutningsprocessen er lang. Min fornemmelse er, at det private er en smule foran på det punkt. Ikke af ond vilje i det offentlige, men det offentlige bliver målt meget på pris."
