Virksomhed har vendt værdikæden på hovedet: Vil genanvende alt tekstilaffald

Den familieejede virksomhed Textilia har et klart mål: 100 pct. af virksomhedens kasserede tekstiler skal genanvendes. 

For virksomheden, der håndterer og udlejer tekstiler til bl.a. industrien, hospitaler og hotelbranchen, giver det sig selv. At genanvende virksomhedens kasserede tekstiler kan både være med til at nedbringe de enorme mængder tekstilaffald, der produceres på globalt plan og give Textilia en forretningsmæssig fordel. 

Siden 2019 har virksomheden arbejdet med en række forskellige løsninger for at øge genanvendelsen gennem søsterselskabet Upcy. Sidste år tog virksomheden så hul på arbejdet med at bearbejde selskabets kasserede tekstiler til en ny metervare, der består af 30 pct. genanvendte fibre. 

Med metervaren har Textilia vendt værdikæden på hovedet og taget noget, der ellers var endt til forbrænding og givet det nyt liv, fortæller Camilla Skjelborg Verge, der er koncernudviklingsdirektør i Textilia, til Børsen. 

“Den her kontrol over værdikæden er alfa og omega. Den giver os også en forsyningssikkerhed og robusthed over for ændringer i markedet, fordi vi opnår øget kontrol og ejerskab over hele værdikæden ved at indsætte vores egne råmaterialer i produktionen,” siger hun. 

Ifølge Textilias egne beregninger har en T-shirt produceret i den nye metervare et 42 pct. lavere CO2-aftryk end en sammenlignelig T-shirt fremstillet af jomfruelige materialer. 

Efterspørgslen halter 

Mode- og tekstilindustrien er en af de brancher, der bruger flest ressourcer og forurener mest i produktionen globalt. Tekstilindustrien står for op mod 8 pct. af de globale CO2-udledninger. Samtidig bliver der hvert år brændt op mod 600.000 ton tekstilaffald af i Europa. 

Siden juli 2023 har det været et krav, at danske borgere skal sortere aflagt tekstilaffald, som kommunerne skal indsamle med henblik på yderligere sortering og genanvendelse. En gennemgang foretaget af Jyllands-Posten i 2024 viste dog, at over halvdelen af kommunernes indsamlede tekstilaffald alligevel endte med at blive afbrændt. 

Hos Textilia påpeger Ida Stokkebye Rueskov, der er esg-chef i koncernen, at det er “positivt”, at man i Danmark og resten af Norden er begyndt at indsamle langt mere tekstilaffald. Men den næste udfordring bliver at få det ud at leve igen i markedet. 

“Der har vi jo lidt et forspring på erfaring i Textilia, fordi vi allerede har arbejdet med at indsamle og sortere vores kasserede tekstiler i mange år og derfor forstår, hvordan de kan bruges i videre proces med genanvendelse,” siger Ida Stokkebye Rueskov. 

“Sådan ser det ikke nødvendigvis ud for resten af markedet, hvor man stadig er ved at definere, hvilke delfraktioner kasserede tekstiler bør sorteres i for at matche den rette genanvendelsesrute.” 

Der mangler også efterspørgsel i markedet. Det er noget af det, man også kæmper med hos Textilia. Der ligger en stor kommunikationsopgave i at overbevise kunderne om, at den genanvendte metervare har samme levetid som tekstil produceret af jomfruelige materialer. 

Det er også derfor, at Textilias metervare kun består af 30 pct. genanvendte fibre. Med den nuværende teknologi på området ville man miste både levetid og kvalitet, hvis man gik højere op, fortæller Camilla Skjelborg Verge. 

“Og hvad er så formålet? Vi vil jo ikke producere i genanvendte materialer for så at levere et produkt, der ikke er lige så holdbart. Så giver det alligevel ikke plus på bæredygtighedskontoen,” siger hun, med henvisning til at tekstilen alligevel så ville skulle kasseres før tid. 

“Men ambitionen er fortsat at øge andelen af genanvendt materiale i metervaren.” 

Vælter i affald

Der er ellers kommet “rigtig godt gang” i teknologierne på området. Men en af de store udfordringer for branchen som helhed er kvaliteten af de tekstiler, der bliver indsamlet og sendt til genanvendelse. 

Der er nemlig stor forskel på kvaliteten i tekstilerne på markedet generelt. Textilia arbejder med tekstil produceret til industrien. Det betyder, at det kan tåle mange vaske og lang tids brug. De adskiller sig fra tekstiler, der ofte bruges i modebranchen, der ikke har samme kvalitet. Særligt fast fashion-segmentet udgør et stort problem. 

Lige nu vælter der f.eks. billigt tøj fra kinesiske hjemmesider som Temu ind over EU’s grænser. Meget af det er af så ringe kvalitet, at det slet ikke kan genanvendes, ligesom man ofte ikke kender til materialesammensætningen eller brugen af kemi i tøjet. 

Netop de varierende kvaliteter, der indsamles, og den manglende viden om, hvordan man skal sortere med henblik på genanvendelse, udgør en flaskehals for cirkularitet i sektoren. 

“Det har betydning, om det er bomuld eller polyester, om der er lynlåse, knapper og logoer trykt på. Man kan ikke bare putte det hele i den samme kødhakker og forvente, at der kommer kvalitetsmaterialer ud på den anden side,” siger Camilla Skjelborg Verge. 

Hun tilføjer, at netop dét ekstra arbejde – og den ekstra udgift – kan være medvirkende til, at flere producenter og forhandlere af tekstiler finder det både nemmere og sikrere at købe jomfruelige materialer. 

Lager venter på markedet 

I 2025 blev 798 ton af Textilias kasserede tekstiler vasket, sorteret og sendt til genbrug eller genanvendelse. Størstedelen af det – 761 ton – sender virksomheden til søsterselskabet Textilia Upcy, hvis eneste formål er at finde genanvendelsesløsninger til kasseret tekstil. 

De resterende omtrent 37 ton bliver sendt til eksterne affaldshåndteringspartnere. 

Textilia genbruger eller genanvender i dag omkring 63 pct. af virksomhedens tekstiler. Dele af det bliver sendt til direkte genbrug – bl.a. sender virksomheden dyner til Ukraine – mens andet bliver omsyet. Det kan f.eks. været en kasseret dug, der bliver til en kokkeskjorte. 

De sidste procent bliver opkrattet og lavet til nye fibre. Fra 2030 har Textilia sat et mål om, at samtlige af virksomhedens tekstiler indeholder genanvendte fibre. 

En større andel af virksomhedens kasserede tekstil ryger dog også på lager. Det er hensigten, at det en dag skal genanvendes. Men det er tekstil, der endnu ikke er en konkret genanvendelsesløsning på. Det kan f.eks. være, fordi materialeblandingen er for kompleks. 

“Vi har et ønske om at genanvende 100 pct. af vores kasserede tekstiler, og derfor må nogle af tekstilerne vente på lager, til den rette løsning for videre forarbejdning og anvendelse er der. Fordi vi tror på, at løsningen nok skal komme,” siger Ida Stokkebye Rueskov. 

Ida Stokkebye Rueskov understreger, at projektet ikke er et “bæredygtighedsgimmick.” Planen er, at genanvendte fibre skal indgå i samtlige af Textilias tekstiler. 

“Kunden skal i fremtiden ikke ud i at vælge det mere eller mindre bæredygtige valg – vi skal kun have det bæredygtige produkt på hylden.” 

Savner politiske krav 

Hvis tekstilbranchen skal øge andelen af genbrug og genanvendelse, kræver det en bedre forståelse for, hvad der skal til at få skabt cirkularitet, mener Ida Stokkebye Rueskov. 

Der skal skabes en dialog om, hvordan man får skabt produkter, der er nemmere at genanvende, når tekstilerne en dag skal kasseres. Det kan være en lang proces, påpeger esg-chefen. For det kræver f.eks. design, der anvender færre påtrykte print eller færre materialeblandinger. 

“Derudover skal vi også generelt have nedbragt vores affaldsmængder. Vi skal ikke genanvende for genanvendelsens skyld. Vi vil hellere producere mindre affald i første omgang,” siger Ida Stokkebye Rueskov. 

Textilia vil gerne være en stemme i debatten om tekstilbranchens affald. Derfor forsøger man fra flere kanter at presse på for at få nogle rammesæt eller noget lovgivning på området både i Danmark og EU. 

Ida Stokkebye Rueskov peger på, hvordan politiske greb har rykket i byggesektoren, der bl.a. har fået krav til bygningers klimapåvirkning. Hun så gerne lignende politiske krav til f.eks. genanvendelse i tekstilbranchen. 

“Lige nu er det hele hensigtserklæringer, men der kommer ikke til at ske noget, hvis vi ikke får noget lovgivning på området, der stiller krav til, at vi skal producere med genanvendte materialer,” siger hun. 

“Det vil også kunne sætte skub i investeringer i den infrastruktur og teknologien, det kræver at genanvende tekstil i stor skala på tværs af markedet og ikke blot hos de få virksomheder, der agerer frontløbere i dag.”