I sidste ende bliver vindsektorens forestående udbygning et spørgsmål om stål og kobber, miner og transport.
Mineudstyrskæmpen FLSmidth mærker tydeligt presset. Fleming Voetmann, vicedirektør med ansvar for bæredygtighed, sætter tal på.
“Bare en relativt lille vindturbine bruger omkring 300 ton stål og 5 ton kobber. Vi taler om helt enorme mængder på verdensplan.”
EU's nye strategi for havvind kan sætte endnu hårdere pres på forsyningen af materialer. Vindmøllesektoren har løbende fået kritik for, at selve produktionen af vindmøller belaster klimaet unødigt meget. Derfor foreslår EU-Parlamentet bl.a. at sætte bæredygtighedskrav til de metaller og råvarer, der bruges i vindmøllerne.
Stål er altså ikke bare stål længere.
“Indtil videre har mindre klimabelastende minedrift og materialer til energiproduktion været relativt overset. Men nu får du et par dilemmaer,” mener Fleming Voetmann.
“Mange køber f.eks. stål i Kina, fordi det alt andet lige er billigst, og de har den langt største produktion. Det største svaghedspunkt er kobber, hvor forsyningen allerede er presset på verdensplan.”
I sidste ende kan afhængighedsforholdet til Kina vokse endnu kraftigere på grund af de såkaldt “sjældne jordarter”. En samlebetegnelse for 17 grundstoffer med navne som neodymium og praseodymium, der er afgørende for produktion af bl.a. magneter til vindmøllerne.
De er svære at udvinde af jorden, og i øjeblikket sidder Kina på ca. 87 pct. af verdensmarkedet, vurderer USA's regering. Et forhold, der fik landets tidligere præsident Donald Trump til at forsøge et opkøb af hele Grønland, fordi der er fundet depoter med de sjældne jordarter.
Allerede i dag oplever elbilproducenter, der bruger jordarterne i mikrochip, store forhindringer med at sende biler på markedet, fordi forsyningen halter.
