Et Velux-vindue er lavet af glas, aluminium, plast eller træ og skruer og beslag af metal. 94 pct. af virksomhedens aftryk på2,1 mio. ton CO2 stammer fra produkterne og de materialer, der indgår i dem. Så for vinduesproducenten går vejen mod reduktionsmålet gennem teknologiudvikling, partnerskaber og produktudvikling, hvor materialer skal udelades, mindskes og udnyttes bedre.
Direktør for produkter og innovation i Velux Gruppen Tina Mayn er derfor kvinden i spidsen for målet om at halvere CO2-udledningen fra værdikæden i 2030 og målet om CO2-neutralitet i forhold til egne udledninger i 2041, hvor virksomheden fylder 100 år.
“Lige nu sidder alle 550 medarbejdere i produktorganisationen med bæredygtighed for øje. Vi har altid arbejdet med kvalitet, produktomkostning, og hvad kunden efterspørger. Nu har vi et fjerde parameter, som er bæredygtighed, og de fire ting skal hænge sammen,” fortæller Tina Mayn.
Hvis målet for 2030 skal nås, skal kurven vendes i 2025. Så Velux har arbejdet sig baglæns for at se, hvor mange ton CO2, der skal skæres fra år til år. I alt skal der i 2022 skæres ca. 40.000 ton CO2 fra virksomhedens samlede aftryk, og det svarer til den samlede udledning fra produktionen af 340.000 vinduer.
“De8600 tonCO2 skal komme fra produkterne, og det bliver de enkelte udviklere målt på,” siger hun.
Målene bliver igen brudt ned i, hvor meget af udledningen der kommer fra de forskellige materialer.
I gennemsnit udleder 1 kg aluminium for eksempel 11,3 kg CO2. For at reducere det aftryk har Velux for nyligt indgået et samarbejde med den norske aluminiumsproducent Hydro om at anvende en aluminiumstype, der består af 75 pct. genanvendt materiale og er produceret ved hjælp af vedvarende energi.
“Samarbejdet resulterer i, at vi kan få udledningen ned på 2,3 kg pr. kilo aluminium og en samlet reduktion på 15-20.000 ton CO2 allerede i år og endnu større reduktioner de kommende år,” siger Tina Mayn, der som noget nyt har introduceret en hvidbog for, hvordan de 350 produktudviklere skal udvikle produkter. En ny rettesnor er for eksempel, at der skal anvendes så lidt materiale som muligt. De nye designregler har f.eks. skåret 30-40 pct. af aluminiumsforbruget af et produkt som aluminiumslamelskodder, der især er populære i Sydeuropa.
“Det betyder en reduktion på 50 pct. CO2, hvor vi tænker: Hvorfor har vi ikke gjort det noget før?” fortæller produktdirektøren.
Noget af det, udviklingsafdelingen diskuterer løbende, er, om de krav, virksomheden har haft til produkterne i 80 år, stadig gælder.
“Kvalitet er for mig både funktion og det visuelle. Vi kommer aldrig til at gå på kompromis med funktion og holdbarhed, men det kan godt være, vi bliver nødt til at leve med nogle farvenuancer, der ændrer sig, fordi vi arbejder med genanvendt aluminium,” siger Tina Mayn.
Velux satte målene for to år siden og sender næste år det første hele produkt baseret på genbrugsmaterialer på markedet som et fyrtårn for at se, hvad kunderne siger.
“Det kræver en indsats hele vejen igennem organisationen, for man falder hurtigt tilbage i sine gamle vaner, hvis man ikke insisterer på at skære CO2 af produkterne. Det virker jo næsten umuligt, men når man sætter sine mål højt, sker der en transformation,” siger Tina Mayn.
Siden strategien blev introduceret, er tiden blevet brugt på at opbygge teknologiområder på glas, træ og rammemateriale for at se på, om vinduesrammerne eksempelvis kan laves af biobaseret plast eller pvc, der kan genanvendes, i stedet for af såkaldt virgin plast som i dag. Eller om man rent teknisk kan opnå samme isolering ved to lag glas som ved tre ved hjælp af en teknologi, der hedder “vacumated insulated glazing”, hvor man trækker luften ud mellem lagene.
Elektronikdelen er det svære dilemma i strategien, fortæller Tina Mayn, for Velux vil egentlig gerne bruge mere elektronik, end virksomheden gør i dag.
“Vi tror på, at vi med en automatisering af åbne-lukke-funktionen skaber et bedre indeklima. Men mere elektronik betyder flere motorer, og det er ikke godt for vores CO2-udledning. Så vi har diskuteret det rigtigt meget, for det er kontraproduktivt i forhold til CO2-aftryk,” siger hun.
“På den anden side skal vi ikke vægte sundhed over for CO2 – det skal vores kunder. Vores opgave er at reducere vores absolutte CO2-udledning fra produkterne fra 2,1 mio. ton til 1,05 ton i 2030,” slår hun fast.
Hvis Velux skal nå sine mål om en halvering af CO2-udledningen i 2030 og 100 pct. reduktion af egne udledninger i 2041, er det ifølge Tina Mayn nødvendigt, at virksomhedens partnere laver de investeringer, det kræver, og der kan den økonomiske krise godt gå hen at spille en rolle.
“Det kan være, nogle af vores forretningspartnere kan forsinke vores planer, fordi de ikke kommer til at lave store investeringer lige nu. Men jeg tror, det kommer til at væregive and take, for der kan også være noget, der kommer til at gå hurtigere, når vores leverandører først begynder at arbejde med det,” siger hun og understreger, at viljen til at investere i Velux’ reduktionsmål godt kan komme til at blive et udskillelsesløb blandt leverandørerne.
Et andet benspænd for målene er hele spørgsmålet om affald og genanvendelse. Tina Mayn har tidligere arbejdet i hvidvarebranchen i mange år, hvor nogle spillere udviklede produkter, der var meget billige og derfor heller ikke holdt særligt længe.
“Det går overhovedet ikke mere,” udbryder hun.
“Vi kan ikke reparere et vindue, der har siddet 40 år i et tag. Men vi tænker på, hvordan vi kan tage det tilbage og genbruge materialer,” siger hun og fortæller, at et kæmpe spørgsmål er, hvordan Velux skal indsamle de brugte produkter. Derfor er det kun endnu vigtigere at vælge generiske materialer, som kan indgå i et økosystem, “fordi vi ikke er store nok til at have vores eget”, siger produktdirektøren.
