“Vi oplever, der er udsolgt eller begrænsede mængder af sand og grus flere steder. I og omkring København, hvor der er et særligt stort pres, er det et ekstra problem at få fat i den rette kvalitet, så der begynder vi at bruge bedre kvaliteter, end der er behov for, og det er slet ikke bæredygtigt,” siger adm. direktør i betonvirksomheden Unicon Casper Mathiasen.
Virksomheden producerer beton til byggebranchen og ejer selv to grusgrave, men får leveret materiale fra mange forskellige leverandører til Unicons 33 fabrikker rundt i landet.
“På kort sigt er det et spørgsmål om pris, for vi kan importere os ud af problemerne. Men på længere sigt kan vi se, at de færre tilladelser til grusgrave vil presse os. Havnene er også ved at blive omstillet til grøn energi og grønne projekter, så der kommer mindre kajplads til at aflaste materialer, og det betyder, at sand og grus skal køres længere,” siger direktøren.
pct. af den samlede mængde af sand, grus og sten, som indvindes på land, anvendes som vej- og anlægsmateriale. Den næststørste mængde råstoffer bliver brugt i betonindustrien og byggeriet
Situationen er spidset til i en sådan grad, at virksomheden nu har en strategi for forsyning af materialer, som der ikke før har været behov for, og et af grebene i strategien er at genanvende Unicons eget såvel som kundernes spild på 4 pct. – eller 120.000 ton beton om året.
Spildet opstår bl.a., når en kunde bestiller for meget. Her tager Unicon spildet tilbage for at nedknuse det. 40 pct. – eller hvad der svarer til ca. 1500 fyldte lastbiler – kan genanvendes i frisk beton eller i stenfraktioner, mens resten foræres væk til vejfyld.
“De 40 pct. måtte gerne være højere, og jeg tror, vi vil kunne nyttiggøre spildet 100 pct. i fremtiden, hvis regioner, virksomheder, kommuner og slutkunder arbejder sammen,” siger Casper Mathiasen, der selv regner med at nå op mod 60 pct. genanvendelse af Unicons eget spild næste år.
Som det er i dag, bliver der gravet mest sand og grus op i Region Midtjylland og mindst i Region Hovedstaden, hvor efterspørgslen til gengæld er højest.Ifølge Casper Mathiasen kunne Unicon godt bruge den dobbelte mængde nedknust beton på Sjælland i dag, men på grund af manglende plads og tilladelser til nedknusning på fabrikkerne i hovedstadsområdet er det lige så svært at få genanvendte som nye materialer.
Og hvis de skal transporteres på tværs af landet, giver det meget lidt mening klimamæssigt at bruge genanvendte materialer, fordi ca. 50 pct. af CO2-udledningen ved sand, grus og sten kommer fra transporten. Derfor ville det være en stor hjælp, hvis der måtte knuses beton på byggepladserne, selvom det støjer, påpeger han.
“Det mest effektive og bæredygtige er at genanvende det, der hvor det er, og hvis vi ikke må gøre det, er det meget svært at komme op på de 20 pct., som to af regionerne har sat mål for.”
“Den største udfordring for det cirkulære i dag er nok, at det virkelig skal gøres godt og effektivt, for at det ikke får en højere CO2-udledning end jomfruelige materialer på grund af den megen transport og håndtering,” tilføjer Casper Mathiasen.
Direktøren foreslår, at genanvendelse tænkes ind tidligt i nedrivningsfasen, så nedknusning på byggepladsen kunne ligge i udbuddene og som en del af nedknusningstilladelsen. Han kunne også godt ønske sig en form for platformsteknologi, hvor bygherrer lægger information om mulige materialer i udbud på en markedsplads et halvt år før, man river ned.
I det hele taget mangler der i Casper Mathiasens øjne mere samarbejde på tværs af branchen, så man kunne få udbud til at hænge sammen med efterspørgsel.
“I dag er det nemmest for en entreprenør at sælge det nedknuste materiale til vejfyld i stedet for at sortere det
Casper Mathiasen, adm. direktør, Unicon
“For i dag er det nemmest for en entreprenør at sælge det nedknuste materiale til vejfyld i stedet for at sortere og upcycle det,” siger han.
I Unicon er man begyndt at blande de genanvendte materialer fra virksomhedens eget kendte spild i produkter som standard.
“Det har vi fået rigtig god feedback på fra vores kunder. Så længe det holder sig inden for krav og standarder, handler det om bare at gøre det,” siger Casper Mathiasen.
Som direktør for den største betonproducent på det danske marked, oplever Casper Mathiasen også andre svagheder i værdikæden, hvor der kunne skubbes mere på en cirkulær udvikling.
Både Region Sjælland og Region Hovedstaden har skrevet i deres råstofplaner, at de vil op på 20 pct. genanvendt sand, grus og sten i hhv. 2035 og 2030, men kommunerne, der er nogle af Unicons kunder, skriver ikke ind i deres udbud, at de f.eks. kræver genanvendt beton til deres kantsten.
Grundlagti 1926 i Kalkbrænderihavnen. Året efter blev virksomheden, der dengang hed KH Beton, opkøbt af FLSmidth, som ændrede navnet til Unicon i 1988. I 2004 blev Unicon overtaget af italienske Cementir. Er i dagen del af Aalborg Portland Holding Group, som ejes af Cementir Holdling N.V. Producererbeton i forskellige kvaliteter og til forskellige formål, har 33 betonfabrikker og to grusgrave og omsattei 2021 for godt 1,2 mia. kr.
Så der er noget med at flytte en tankegangi branchen, mener han.
“Vi skal alle sammen sige: Bæredygtighed og cirkulær økonomi er noget, vi gerne vil. Slutproduktet er måske lidt anderledes, men vi må hver især være med til at tage vores del af ansvaret og byrden for at få det til at lykkes.”
Det kan blandt andet betyde, at man ikke skal tage overpris på genanvendte materialer, for pris er en afgørende faktor i at få mere cirkularitet, mener han.
“I min verden burde den cirkulære del være kostneutral. Der er der nogle, der mener, at det nærmest er alkymi, når de renser brugte materialer og derfor skal have mere for de genanvendte materialer end for nye. Men så er der desværre ikke noget incitament for branchen til at købe det,” siger han.
Unicon har leveret beton til projekter som FN Byen i København, arkitekt Bjarke Ingels hovedkontor, Storebæltsforbindelsen og til Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. Og med den vækst og byggelyst, der er i Danmark og i resten af verden, kommer vi formentligt ikke til at skulle undvære beton i fremtiden, vurderer Casper Mathiasen.
aktive grusgrave er der i Danmark p.t. Hvert år har de tilladelse til at indvinde 30 mio. kubikmeter sand, grus og ler fra gravene
“Derfor skal vi selvfølgelig gøre det mest bæredygtigt. Det vigtigste for os er at nedbringe de 4 pct. spild og dernæst at bruge andres spild,” siger han og tilføjer:
“Hvis det bare var at nyttiggøre vores eget spild, havde vi nået målet i dag. Men vi vil gerne bruge materialerne på det højeste niveau, så en stor del ikke havner under asfalt som vejfyld, og der kan vi gøre rigtigt meget endnu.”
