BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Under 30 år til at blive klimaneutral: Tror erhvervslivet, at vi når i mål?
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

En række topledere fra det danske erhvervsliv har siden november 2019 været talerør for hvert sit klimapartnerskab fordelt på 13 sektorer.

Målet med arbejdet er, at virksomhederne selv leverer en del af opskriften på, hvordan landets politikere kan justere de knapper, der skal gøre Danmark i stand til først at nå målet om 70 pct. reduktion af CO2 i 2030 og siden et klimaneutralt samfund i 2050.

Med en samlet udledning fra det danske erhvervsliv i 2015 på lige under 50 mio. ton CO2 ifølge tænketanken Axelfuture er der lang vej igen, og sværhedsgraden svinger kraftigt fra branche til branche.

Der er store udfordringer i alle brancherne, og det er vidt forskelligt, hvor langt man er nået med arbejdet for de forskellige partnerskaber.

Børsen har udvalgt fire af formændene for at vise bredden i udfordringerne.
.

“Sidste barrierer for cirkulære forretningsmodeller skal ryddes af vejen”



Partnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi tager bogstavelig talt tager skraldet for resten af samfundet. Når det kommer til den direkte udledning fra sektoren, der i alt beskæftiger ca. 6000 virksomheder med 11.000 ansatte, udleder den ifølge partnerskabet 1,1 mio. ton CO2 årligt. Med anbefalingerne i klimapartnerskabet kan der barberes 67 pct. af det tal inden 2030.

I spidsen for partnerskabet står adm. direktør i den danske plast- og emballagevirksomhed Pluspack, Camilla Haustrup Hermansen.

Hun mener bl.a., at fokus i klimapartnerskabet risikerer at blive for snævert fokuseret på udledninger i Danmark alene: hvis man vil redde kloden, skal man have fokus på hele verden, lyder det.

Hvilke eventuelle svagheder kan du se i klimapartnerskabets arbejde?

“I forhold til partnerskabets fokusområder – affald, vand og cirkulær økonomi – har vi været udfordrede på det overskyggende fokus på at reducere de nationale CO2-udledninger. Det helt store potentiale har mere globalt perspektiv. F.eks. kan vi gennem eksport af grøn vandteknologi reducere langt mere CO2 rundt i verden, end i Danmark.”

Hvilke resultater vil du fremhæve på nuværende tidspunkt?

“Det må uden tvivl være det store aftryk, som klimapartnerskabet har sat på Klimaplanen for affaldssektoren. Her er langt størstedelen af partnerskabets anbefalinger vedr. sortering af affald og organisering af sektoren med. Også vores mål om en klima- og energineutral vandsektor er videreført i regeringsarbejdet på vandområdet.”

Hvad kunne du ønske dig, for at I når bedst muligt i mål med jeres klimamålsætninger?

“En cirkulær omstilling i erhvervslivet vil bidrage til at reducere affaldsmængderne i Danmark og er de næste og afgørende skridt, vi må tage. Her har erhvervslivet en afgørende rolle i forhold til at omstille sig fra en lineær til en cirkulær økonomi. Det offentlige skal omstille indkøbsvaner og sikre efterspørgsel efter cirkulære løsninger. Politisk skal de sidste barrierer for cirkulære forretningsmodeller ryddes af vejen.”


Formand vil have 100.000 hektar lavbundsjord taget ud af landbruget



Fødevaresektoren, der er bundet op på landbruget, vejer tungt på vægten, når Danmarks samlede CO2-udledning gøres op.

Med de direkte anbefalinger i partnerskabet med Danish Crown-topchef Jais Valeur i toppen forventer sektoren at kunne sænke sit CO2-udslip med 62 pct. i forhold til 1990.

Hvilke resultater vil du fremhæve på nuværende tidspunkt?

“Sektoren er jo kendetegnet ved, at der er enormt mange virksomheder, der skal tages højde for. Men jeg synes, vi har fået en fælles spilleplan i landbruget, for hvordan man skal løse opgaven. Vi har samtidig fået en politisk forståelse, som jeg ikke mener, vi havde tidligere.

Og så er det en sejr, at vi har fået konkretiseret den udledning, vi har i sektoren, og hvad det vil koste at komme af med en stor del af den. Der var aldrig nogen, der havde samlet de her ting sammen, hvis vi ikke havde haft partnerskaberne.”

Hvad kunne du ønske dig, for at I når bedst muligt i mål med jeres klimamålsætninger?

“At få de 100.000 hektar lavbundsjorde taget ud af landbruget. Det er absolut det forslag, vi er kommet med, der har den største og mest økonomiske effekt på CO2-udledning. Det er jord, som skal købes ud. Der, hvor jeg kommer fra, er det en investering, når man køber jord. Så jeg kunne ønske mig, at man behandler det som en balancepost i stedet for en udgift – der skal jo laves solceller, sikres biodiversitet og udvikles rekreative områder på de jorde.

Der er allerede sat omkring 2 mia. kr. af til udtagningen, men vi skal op på 10 mia. kr., for at det kan lade sig gøre.”

Hvilke eventuelle svagheder kan du se i klimapartnerskabets arbejde?

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at coronakrisen er kommet som en raket i siden på arbejdet. Og internt er det en potentiel svaghed, at jeg ikke bare kan tale for, at hele dansk landbrug kan og vil sænke CO2-udledningen med 70 pct. Jeg kan ikke bare lægge hånden på kogepladen for en der producerer kyllinger, for jeg ikke kender til alle de teknologiske udfordringer i alle dele af branchen.”


Ser risiko for at tænke for kortsigtet på løsninger til landtransport


Partnerskabet for landtransport omfatter en lang række logistik- og transportvirksomheder, der samlet udleder ca. 4,4 mio. ton CO2 årligt.

Partnerskabets formand er adm. direktør i DSV Panalpina Jens Bjørn Andersen, der har været med til at levere forslag og anbefalinger, som samlet skal sænke sektorens udledning med 1,93 mio. ton CO2 frem mod 2030. Det svarer til en besparelse på 43,9 i forhold til 1990 for sektoren isoleret set.

Er målsætningen fortsat realistisk?

“Jeg mener, at det er realistisk at iværksætte de tiltag, vi har foreslået i klimapartnerskabet inden for en overskuelig tidshorisont. Covid-19-krisen kan nok forsinke processen lidt, men grundlæggende har vi i klimapartnerskabet for landtransport afleveret en række ambitiøse anbefalinger, som stadig vil være brugbare efter krisen. Samtidig skal man være bevidst om, at særligt den tunge transport er afhængig af, at der sker nye teknologiske landvindinger, der kan sikre en grøn omstilling, samtidig med at vores konkurrenceevne fastholdes.”

Hvilke eventuelle svagheder kan du se i klimapartnerskabets arbejde?

“En af svaghederne ved klimapartnerskabets arbejde er, at vi i transportsektoren er afhængige af nye teknologiske løsninger, hvilket ikke er noget, vi kan løse fra den ene dag til den anden. Det kræver, at der er en forståelse for den transitionsproces, vi befinder os i, så vi ikke beslutter os for nogle løsninger, der er for kortsigtede. Det kan f.eks. være løsninger, som giver en CO2-reduktion på den korte bane, men som ikke skaber en langsigtet strukturel forandring, eller kortsigtede løsninger som forringer vores konkurrencekraft eller blot flytter CO2-udledningen til udlandet.”

Hvad kunne du ønske dig, for at I når bedst muligt i mål med jeres klimamålsætninger?

“Der er behov for en langsigtet plan i Danmark for etablering af bæredygtig tank- og ladeinfrastruktur. Det er en vigtig forudsætning, hvis branchen skal turde omstille sig. Jeg tror på, at det kommer til at indgå i de kommende infrastrukturforhandlinger, når Eldrup-kommissionen har afleveret anden del af sin rapport.”


Formand for klimapartnerskabet for handel ønsker sig en CO2-afgift

Partnerskabet for handel er i sig selv paradoksalt. Den direkte udledning af CO2 bliver anslået til små 0,14 mio. ton årligt, men bag det tal lurer en stor skygge, da de indirekte udledninger fra sektoren gennem transport, import og salg står for en stor del af danskernes CO2-udledning. Ifølge den grønne tænketank Concito udleder hver dansker syv ton CO2 årligt gennem handel af fødevarer og nonfood.

Talerøret for handelssektorens klimapartnerskab, adm. direktør i Netto Group, Michael Løve, spejder efter en mere overordnet måde at komme klimabelastning til livs.

Er målsætningen fortsat realistisk?

“Det er jeg nervøs for. Der er samlet givet et hav af anbefalinger bare fra erhvervslivet, men jeg tror ikke, at effekten tilsammen kan måle sig med det, vi har brug for. Hvis man vurderer målsætningen på verdensplan, har vi kun kradset i overfladen af, hvordan vi løser udfordringerne i forhold til import f.eks. På sektorplan kan vi sagtens nå i mål, men det er fordi, vi kun måler vores CO2 inden for landets grænser.”

Hvad kunne du ønske dig, for at I når bedst muligt i mål med jeres klimamålsætninger?

“Jeg tror, det er nødvendigt med en ensartet CO2-afgift. Politikerne står og skal træffe de svære beslutninger og prioritere rigtigt. Det misunder jeg ikke nogen, men jeg tror, vi har brug for en slags politisk ledestjerne. I handelssektoren er vi jo i indædt konkurrence med hinanden. Til trods for det er vi nogenlunde enige om, hvordan vi skal tilgå klimakampen, men det er svært for nogen internt i branchen at skulle tage en samlet lederrolle over for de andre.”

Hvilke resultater vil du fremhæve på nuværende tidspunkt?

“Vi er nået rigtig langt med et samlet arbejde, hvor vi finder frem til forskellige fødevarers belastning af klimaet. Det bliver ekstremt vigtig viden, når vi som handlere og forbrugere skal vurdere vores klimabelastning. Og så har vi rigtig gode resultater med at kunne ensrette vores emballage i sektoren. Det er også med til at sikre, at kunderne i højere grad kan sortere og aflevere emballagen.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021