“Foruroligende” tal i ny undersøgelse: Under 1 pct. af investeringsfonde bidrager til verdens klimamål

Dramatisk og foruroligende.

Sådan beskriver klimainitiativet Carbon Disclosure Project (CDP) sin seneste analyse af 16.500 investeringsfonde over hele verden.

Ifølge undersøgelsen er det under 1 pct. af de undersøgte fonde, der bidrager til at overholde Paris-aftalens målsætninger om at holde globale temperaturstigninger under 1,5 pct. i år 2100. Over 60 pct. af fondene, der samlet forvalter over 2700 mia. dollar, svarende til 17.300 mia. kr., styrer mod en temperaturstigning på 2,75 pct.

“Det er tid til at rulle ærmerne op og levere på de klimamålsætninger, som investorer og virksomheder har sat. Her har investorerne en opgave i at udvise aktivt ejerskab over for de selskaber, de har investeret i,” fortæller Laurent Babikian, der er CDP’s direktør for kapitalmarkeder.

Han tilføjer, at det kun er 10 pct. af de børsnoterede europæiske selskaber, der har annonceret målsætninger for, hvordan de vil holde sig til Paris-aftalens målsætninger.

“Det betyder i praksis, at investorer, der vil bidrage til overholdelse af Paris-aftalen, kun kan investere i hvert tiende børsnoterede selskab i Europa.”

Eric Pedersen er chef for ansvarlige investeringer hos Nordea Asset Management. Han anerkender CDP’s budskab.

“Det lyder ikke forkert, når det er et øjebliksbillede, men man skal huske på, at temperaturscorer er notorisk svære at lave. Men det er fuldstændig rigtigt, at verdensøkonomien ikke er, hvor den skal være,” siger han.

CDP har tidligere vurderet en række af Nordeas fonde til at være blandt top fem i verden, når det gælder reduktion af klimabelastning.

“Som kapitalforvalter kan vi gøre noget. Som kapitalejer kan vi gøre mere. Men vi skal have en dialog med kunderne, om vi kan omlægge investeringsfonde til noget grønnere, når der allerede forelægger aftaler for fondenes strategi. Heldigvis er der mange kunder, der gerne vil være med til omstillingen,” fortæller Eric Pedersen og tilføjer, at det især er de politiske initiativer både nationalt og globalt, der kan rykke arbejdet.

“Jo mere sikkerhed der er for, hvornår der kommer en skat på CO2-udledning eller f.eks. udfasning af kulkraft, des lettere bliver det at få kunderne med.”

Nordea er selv med i sammenslutningen Net Zero Asset Managers, hvor 128 store kapitalforvaltere omlægger flere og flere af porteføljerne til at skulle bidrage til Paris-aftalens målsætninger.

Hos brancheforeningen Finans Danmark fortæller Birgitte Søgaard Holm, direktør i Investering & Opsparing, at flere og flere investeringsfonde tilslutter sig globale initiativer for at blive klimaneutrale. Her går fondene sammen for at stå stærkere, når selskaber skal påvirkes i grønnere retning, lyder det.

“De danske investeringsfonde har som branche fastsat og offentliggjort et klimamål for detailfonde, som er ambitiøst og i tråd med Paris-aftalens mål. For at fremme målet går investeringsfondene aktivt i dialog med selskaberne om at bevæge sig i en bæredygtig retning, og mange screener selskaber for, om de har net zero-planer og efterlever disse,” skriver hun i et svar til Børsen.

“

Det er tid til at rulle ærmerne op og levere på de klimamålsætninger, som investorer og virksomheder har sat

Laurent Babikian, direktør for kapitalmarkeder, CDP

I sidste ende er det erhvervslivet selv, der skal omstille sig, så deres aktiviteter udleder mindre CO2, end de gør i dag. Ifølge CDP har både investorer og myndigheder dog også et ansvar for at skubbe på virksomhedernes arbejde.

“Det er et spørgsmål om at omstille investeringsporteføljerne, så de i stigende grad bidrager til, at vi overholder klimamålsætningerne. Det kan både ske ved at rykke investeringer, men også at påvirke de investeringer man har til at blive grønnere,” siger Laurent Babikian.

31. oktober begynder det globale klimatopmøde COP26, og CDP håber, at den nye analyse kan være en påmindelse til statsledere, ejere og långivere. De skal sætte turbo på rammerne, der skal sikre, at de enorme investeringssummer i investeringsfonde bliver brugt til at skubbe den grønne omstilling.

Spørger man Carsten Tanggaard, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, giver det god mening at stille til ansvar, når der er tale om pensionskasser, der ejer virksomhederne. Men bankerne har en begrænset funktion, mener han.

“Jeg har svært ved at se, hvorfor banker skal have en mening om, hvordan virksomheder, de låner penge til, skal arbejde mod Paris-aftalen. Bankernes opgave er hovedsageligt at stille finansiering til rådighed, og så må det være op til virksomhederne, ejerne og myndighederne at skubbe rammerne for, hvordan klimaambitioner skal opnås,” siger Carsten Tanggaard.