Vagthund diskvalificerer flere selskabers klimamål – et dansk firma iblandt

Ikke alle selskaber kan leve op til granskningen af deres egne klimamål, som de frivilligt har anmodet om at få valideret af verdens førende klimastandard, Science Based Target Initiative, SBTI.

Heller ikke de selskaber, der inden for de seneste 36 måneder har udstedt bæredygtighedsrelaterede obligationer – såkaldte sustainability linked bonds, SBL.

Det fremgår af data fra Bloomberg ogSBTI.

Et diskvalificeret klimamål kan gå ud over det grønne omdømme i selskaberne, vurderer CBS-professor Andreas Rasche, der forsker i bæredygtighed. Det gælder også, selv om det for nogle selskabers vedkommende kun gælder, at et af flere klimamål er diskvalificeret, og at dette ikke ligger til grund for obligationen. Det er bl.a. tilfældet for vindmøllegiganten Vestas.

“At få fjernet et klimamål fra SBTI kan komme med negative omdømmemæssige konsekvenser,” skriver professor Andreas Rasche, der forsker i bæredygtighed ved CBS, i et mailsvar.

Han tilføjer dog, at det aldrig er let at vurdere mulige omdømmeeffekter.

En validering fra SBTI af et klimamål betyder, at selskabet lever op til Paris-aftalen, hvor FN-medlemslandene har forpligtet sig til at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader. En SBTI-validering regnes af flere aktører som guldstandarden inden for klimamål.

“SBTI er et meget velkendt initiativ, der betragtes som legitimt på grund af dets underliggende videnskabsbaserede tilgang, det vil sige, at målene skal tilpasses den nyeste klimavidenskab. Når et sådant legitimt initiativ lægger vægt på en virksomheds netto-nulforpligtelse, går dette ikke ubemærket hen og ændrer opfattelsen hos i det mindste nogle interessenter,” lyder det fra Andreas Rasche.

Den danske vindmølleproducent Vestas er blandt de 26 selskaber, som også har udstedt bæredygtighedsrelaterede obligationer, og som har fået fjernet et klimamål. Det gælder Vestas’ langsigtede mål for 2050.

Derfor beroliger Vestas med, at selskabets fire bæredygtighedsrelaterede obligationer udelukkende er solgt på de kortsigtede klimamål for 2030, som SBTI allerede har verificeret, og at Vestas’ ambitioner er intakte.

“Vi har en ambitiøs plan om CO2-neutralitet i 2030 i egne udledninger, mens vi har en ambition om at nå net zero inden 2050. Intet har derfor ændret sig i forhold til både vores kort- og langsigtede bæredygtighedsambitioner. Det har heller ingen betydning for vores fire bæredygtighedsbaserede virksomhedsobligationer, da disse er baseret på vores 2030-mål, som er godkendt af SBTI,” skriver Lisa Ekstrand, chef for bæredygtighed i Vestas, i en mail til Børsen.

Årsagen til, at klimamålene i de 36 selskaber er afvist, er mange, forklarer SBTI. De harspurgtselskaberne, der bl.a. svarer “mangler sikkerhed for, at vi kan nå målet”, “scope 3 (indirekte udledninger,red.) er for stor en udfordring” og “personaleomsætning”.

“

Det havde naturligvis været bedre, hvis Vestas havde nået at indsende det tekniske materiale

Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer, Akademikerpension

Men det ændrer ikke ved, at selskaberne har rakt hånden op i klassen, vurderer investorer, da de frivilligt valgte at forpligte sig til nogle klimamål, men nu skal hånden altså ned igen.

“Det havde naturligvis været bedre, hvis Vestas havde nået at indsende det tekniske materiale til at sikre en validering af selskabets net zero-mål inden deadline,” konstaterer Troels Børrild, chef for ansvarlige investeringer i Akademikerpension, der netop er investeret i Vestas’ bæredygtighedsrelaterede obligationer.

“Men vi hæfter os ved, at Vestas’ ambition og mål står ved magt. Vi har tiltro til, at de nok skal få styr på teknikaliteterne med SBTI inden længe – og indtil da har de mål frem mod 2030, der er valideret af SBTI, og ligger til grund for deres SLB-framework.”

Generelt anser Akademikerpension i øvrigt ikke SLB’er som grønne investeringer.

“Det gør vi ikke, fordi kvaliteten varierer meget, men alle obligationer og aktier fra Vestas tæller vi som grønne.”

Hos den globale kapitalforvalter Schroders lyder det fra Saida Eggerstedt, chef for bæredygtig kredit, i et mailsvar, at “klimamål, der verificeres af SBTI, er helt klart ‘bedst i klassen’”, og at impactinvestorer, der betegnes som investorer, der både vil opnå et finansielt og bæredygtigt mål med deres investeringer, “sandsynligvis vil revurdere/stille spørgsmålstegn ved virksomhedens grønne ambitioner”.

Ifølge hende har bæredygtighedsrelaterede obligationer en tendens til at have flere mål, hvilket også er tilfældet for Vestas´ 2026-obligationer. Vestas skal både reducere sine direkte udledninger – de såkaldte scope 1 og 2 – med 55 pct. og sine indirekte udledninger (scope 3) med 8 pct. og forbedre materialeeffektiviteten med 39 pct.

“Disse mål er også relateret til Vestas’ branchespecifikke udfordringer,” skriver hun med henvisning til scope 3 og materaleeffektiviteten og tilføjer, at det er vigtigt, at Vestas når disse mål.

“Handlinger og mål er begge vigtige,” tilføjer Saida Eggerstedt og oplyser, at Schoroders har investeret i nogle af de SLB’er, hvor udstederne bag har fået fjernet klimamål af SBTI.

Ifølge Schroders er der mange og forskellige forklaringer på, hvorfor klimamål hos forskellige virksomheder er blevet fjernet, men hovedårsagen er, at flere af selskaberne ikke inden for en deadline på to år har formået at leve op til forpligtelserne.

“Det er værd at bemærke, at selvom selskaberne har fået fjernet deres klimamål, kan de stadig genansøge om en verificering,” skriver Saida Eggerstedt og tilføjer, at selskaberne “ofte” ikke når deres mål inden for to år.

“Selvom der kan være forsinkelser, er det i sidste ende en fordel at opdatere investorerne,” skriver hun med hentydning til, at investorerne gerne vil have svar på, hvornår selskaberne så har tænkt sig af forpligte sig til deres klimamål.

Ifølge Lars Mac Key, chef for bæredygtige produkter i Danske Bank, er der forskel på at sige, at man har en net zero-ambition, og at man har fået den verificeret af SBTI.

“Det er et meget stort arbejde at få et mål videnskabeligt verificeret, så det er meget opmuntrende, at flere og flere selskaber får deres forpligtelser verificeret, for det driver andre selskaber til det samme og også investorerne til at investere i selskaber, der har fået deres SBTI-mål verificeret,” siger Lars Mac Key om, hvorfor en klimastandard som SBTI er så interessant for Danske Bank.

Hvad betyder SBTI for investorer?

“SBTI er et super brugbart værktøj for en investor, fordi det er et klimamål, der bliver eksternt verificeret til at opfylde målene i Paris-aftalen, det vil sige at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader celsius over det præindustrielle niveau.”

Hos Vestas skriverLisa Ekstrand, chef for bæredygtighed, at man mener, at “der mangler både indsigter og klarhed i forhold til at kunne forpligte os formelt til nogle bæredygtighedsmålsætninger, der ligger så langt ude i fremtiden, som 2050 gør”.

Ikke desto mindre har Vestas tidligere frivilligt valgt at sætte målene og søge om at få dem verificeret af SBTI, som nu har fjernet dem.

“Hvis vi skal sikre den grønne omstilling, vores energiuafhængighed og lavere energipriser, så har vi brug for handling på kort sigt. Derfor mener vi, det er mere relevant at fokusere på 2030-målsætningen, da det er forudsætningen for at nå 2050-ambitionen. Vi har dog stadig en 2050-ambition, og vores 2030-mål er godkendt af SBTI, som vi stadig er en del af,” skriver hun og tilføjer, at når Vestas har klarhed over tidshorisonten for 2040-2050, “vil vi til den tid forpligte os mere formelt”.

grth@borsen.dk