Højere priser fik energiselskab til at overveje kartofler

Projektet begyndte i 2020 i en mose lige ved det gamle krongods Snertingegård i Vordingborg.

Dér ville energiselskabet European Energy oprette en mindre solcellepark på godt 40 megawatt, som var godkendt til at stå færdigt i 2021.

Men så fik European Energy en dårlig nyhed: Netselskaberne i området meldte, at de ikke kunne aftage strømmen fra projektet. En ny transformerstation skulle først bygges, som efter planen først står klar i 2026.

“Det var jo lidt ærgerligt, når vi havde fået godkendelsen af lokalplanen, at vi så ikke kunne komme i gang,” siger Søren Hartz, projektudvikler hos European Energy.

Siden da har projektet mødt flere forhindringer. Først og fremmest er det blevet dyrere at koble solceller på nettet, fordi energiselskaberne er blevet pålagt nye tilslutningsafgifter, siger Søren Hartz.

“

Vi blev nødt til at lave et projekt, som er meget større

Søren Hartz, projektudvikler, European Energy

Pludselig hang det ikke sammen økonomisk for European Energy at blive koblet til kabler i jorden, hvilket er den normale praksis for små energiprojekter. Hvis det skulle betale sig at bygge solcelleparken, skulle den kobles på højspændingslinjer i luften i stedet for.

Derfor blev European Energy nødt til at gentænke hele projektet, siger Søren Hartz.

“Vi blev nødt til at lave et projekt, som er meget større. Så derfor arbejder vi nu på et udviklingscenter, der har en kapacitet på lige over 100 megawatt energi,” siger han om skiftet videre fra de oprindelige 40 megawatt.

Udviklingscenteret kombinerer landbrug med vindmøller og solcelleparker. At lave et hybridanlæg med både vindmøller og solceller er smart, fordi det sikrer en mere konstant elproduktion, der kan udnyttes lokalt, forklarer Søren Hartz.

Og jordbruget vil European Energy også drive selv. Tanken med kombinationen er, at man i en tid med klimaforandringer og mere usikre forhold for landbruget er sikret en indtægt fra energiproduktionen, selv hvis høsten slår fejl.

European Energy har allerede kørt et mindre forsøg på DTU og har fået bevilget et større forsøg sammen med Innovationsfonden på Aarhus Universitets agroforsøgscenter ved Slagelse, hvor de har bygget en lille prototype af projektet. Lige nu er et forskerhold i gang med at undersøge seks forskellige afgrøder for at finde ud af, hvilke der er bedst egnet. Kartofler kunne være et bud, siger Søren Hartz.

“Vi er godt tilfredse med løsningen. Projektet er indsendt til kommunen, og der har også været en offentlig høring med de lokale, så nu mangler kommunen bare at beslutte, om de vil sætte det i gang,” siger han.

European Energy er langtfra det eneste energiselskab, der mærker priserne stige for at bygge vindmøller og solpaneler på land.

I 2019 betalte udviklerne af energiprojekter eksempelvis 52.000 kr. pr. megawatt for vindmøller på land, i år koster samme mængde energi lige over 1 mio. i omkostninger at producere. Det viser en ny rapport fra Green Power Denmark.

De nye udgifter stammer blandt andet fra en ny jordskat og en ny tarifordning. Samtidig vil en ny aftale muligvis betyde, at energiudviklerne skal betale en større erstatning til borgere, der bor i nærheden af deres vindmøller og solcelleparker.

De voksende omkostninger kombineret med både inflation, en forsyningskrise og høje renter har betydet, at opblomstringen af solcelleparker gået i stå, og at man i 2023 har pillet flere vindmøller ned, end der er blevet sat op, beskriver Green Power Denmark.

Klimaminister Lars Aagard har for nylig i et interview medBørsenudmeldt, at han deler frustrationen over de stillestående vindprojekter på land, og at det er “for tungt at realisere vind- og solprojekter”. Ministeren sagde desuden, at han netop nu forhandler med Folketingets partier om tiltag, der skal sætte gang i udrulningen igen.

I mellemtiden venter European Energy på, at det bliver den 10. januar, hvor afgørelsen om selskabets udviklingscenter falder. Hvis alt lykkes, og kommunen godkender det nye projekt, er det klart til at blive koblet på elnettet i 2026. Men Søren Hartz er lidt ængstelig for, om nye udfordringer opstår inden da.

“Vi er blandt andet lidt nervøse stigende renter og de nye afgifter, der er på vej,” siger han.

At de politisk bestemte omkostninger ved at bygge vindmøller og solcelleparker i Danmark stiger så markant strider imod regeringens egne klimamål. Det mener Thomas Aarestrup Jepsen, direktør i Green Power Denmark for produktionen af vedvarende energi.

“

Vi kunne godt bruge en lille pause snart

Søren Hartz, projektudvikler, European Energy

Han henviser til, at stort set heleFolketinget står bag en ambition om at firedoble mængden af vedvarende energikilder på land inden 2030.

“Hvis vedvarende energi er noget, vi vil have mere af, er vi nødt til at stoppe med hele tiden at lade den vedvarende energi betale for politiske løsninger,” siger han og peger på en klassisk økonomisk tommelfingerregel: Jo dyrere en vare bliver, des færre vil købe den.

“Det er jo derfor, vi har afgifter på tobak – fordi vi vil have folk til at ryge mindre. Men her lægger man flere og flere omkostninger over på udviklerne af vedvarende energi og forventer samtidigt, at de vil bygge flere og flere vindmøller og solcelleparker. Det hænger ikke sammen,” siger han.

Som eksempel nævner han også en nuværende forhandling om et lovforslag om energiparker på land, hvor der blandt andet kigger på en øget kompensation for at være nabo til et solcelleanlæg eller vindmølleanlæg, som udviklerne af den vedvarende energi skal betale for, siger han.

“Det er også i orden. Men det forudsætter så, at den skjulte skat fra kommunerne, der opkræver penge til vedligehold og infrastruktur bliver nødt til at stoppe,” siger han.

Men er det ikke fair nok, at udviklerne af vedvarende energi på land, som jo vil tjene penge på at opføre de her anlæg, også skal betale en del af udgifterne for den grønne omstilling?

“En udvikler af vedvarende energi har set den ene rudekuvert efter den anden dumpe ind i postkassen de seneste fem år. Der er gode grunde til dem hver især, men samlet set er der nu tale om så store udgifter, at det i mange tilfælde kun lige akkurat hænger sammen. Og der er flere eksempler på projekter, som er blevet droppet. Og så er det vigtigt at huske, at det her er den eneste form for anlæg, der skal lægge penge på den her måde,” skriver Green Power Denmark til svar.

Selvom Søren Hartz også godt kan forstå den politiske opmærksomhed på energiområdet, efterlyser han også lidt luft fra politikernes mange nye tiltag, så European Energy har tid til at omstille sig før næste indgreb, siger han.

“Vi kunne godt bruge en lille pause snart.”