Ud for Thorsminde rejses Danmarks sidste planlagte havvindmøllepark: Afgørende for EU’s uafhængighed

Det er ikke til at se ved første øjekast, at der er ved at blive skrevet danmarkshistorie i den lille fiskerby Thorsminde. På tangen, hvor det barske Vesterhav møder den rolige Nissum Fjord, ligger byen i læ fra de karakteristiske vestjyske sandklitter. 

Der emmer af ro den her majformiddag. Men hvis man ved, hvad man skal kigge efter, er der alligevel tegn på, at noget er ved at ske. 

På havnen er en helt ny kontor- og lagerbygning skudt op. Og taxachaufføren bemærker, at en helt nyasfalteret vej, der giver flere adgange til havnen, stadig er så ny, at den endnu ikke er blevet registreret på bilens GPS. 

Det er tyske RWE, der står bag både kontorbygning og vej. Energigiganten er blot 22 kilometer ud fra den vestjyske kystby ved at bygge det, der skal blive til Danmarks største havvindmøllepark. Thor hedder den, og når den efter planen er i fuld drift senere på året, vil den med en kapacitet på 1 GW kunne producere grøn strøm svarende til 1 million danske husstandes elforbrug. 

Havvindparken er en afgørende brik i rejsen mod at skabe et energiuafhængigt Europa, fortæller Dan Jørgensen, der er kommissær for energi og bolig i EU-Kommissionen. Han er i Thorsminde for at deltage i en rundtur ud til vindmølleparken i Nordsøen. 

Udbygningen af havvind og andre vedvarende energikilder er kun blevet mere presserende af den energikrise, regionen nu for anden gang på blot fire år står over for. 

“Energikrisen viser med meget stor tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi bliver selvforsynende med energi i fremtiden. Uagtet at vi faktisk har ret meget vedvarende energi i vores energisystemer, og at det går stærkt i den rigtige retning, så er vi stadigvæk meget sårbare i Europa,” siger Dan Jørgensen til Børsen. 

Lige nu betaler EU omkring en halv milliard euro mere for energi om dagen på grund af krisen – uden at få flere molekyler energi for pengene. 

Det er hverken holdbart fra et økonomisk- eller sikkerhedsmæssigt perspektiv. 

“Lige nu kan vi måske betale os fra det. Men det kan vi jo ikke være sikre på, at vi kan om et halvt eller helt år, hvis krisen fortsætter, og konflikten i Mellemøsten fortsætter. Vi kan ende med at løbe ind i deciderede forsyningssikkerhedsproblemer,” siger Dan Jørgensen. 

Dan Jørgensens projekt

Det var Dan Jørgensen, der i sin tid som klima-, energi- og forsyningsminister i den danske regering var med til at initiere projektet om at bygge en havvindpark ud for Thorsmindes kyst. 

I december 2021 vandt RWE udbuddet ved – noget usædvanligt – en lodtrækning, da der var flere bydere, der kunne bygge parken med størst mulig kapacitet til minimumpris. Danske Ørsted havde også budt ind på projektet. 

Små fire år efter – og blot 3,5 år efter, at RWE traf den endelige investeringsbeslutning – står 25 af de i alt 72 planlagte møller nu på vandet. 

I Thorsminde er en såkaldt Crew Transfer Vessel – eller CTV – stævnet ud fra havnen med kurs mod vindmølleparken ca. en times sejlads fra kysten. Langs kajen står flere lokale og fisker efter dagens frokost. Flere lægger fiskestangen for at fotografere båden – et vidnesbyrd om, at det alligevel ikke er blevet hverdagskost at se en CTV i Thorsminde endnu. 

Trods Nordsøen viser sig fra sin mildere side i dag, og havets overflade er mere glat end fyldt med bølger og dale, så er sejlturen alligevel noget mere bumpet end den gængse tur med Molslinjen fra Aarhus til Odden. 

I horisonten dukker flere havvindmøller op. Men området vidner også om, at parken endnu ikke er i fuld drift. Flere steder står stadig tomme gule monopæle i vandet, som er det fundament, møllerne placeres på. Vindmølleinstallationsskibene har dagen forinden forladt farvandet for en stund.

Besætningen på båden – der udover Dan Jørgensen består af RWE’s topchef Markus Krebber og flere repræsentanter fra den tyske energigigant – stiller sig ud for at beundre en af vindmøllerne, der tårner sig næsten 150 meter over havets overflade. 

Vingernes konstante rytmiske rotation skaber en overraskende beroligende baggrundsmelodi. 

“Det er en stor oplevelse at få lov til at stå på en båd herude og se, at vingerne rent faktisk kører rundt,” siger Dan Jørgensen. 

“Det minder mig om, at selvom store projekter ikke bygges fra den ene dag til den anden, så er perspektiverne fra beslutning til virkelighed faktisk ikke så uendeligt lange,” siger han. 

Havvind i modvind 

Havvind har haft et par hårde år. Fejlslagne udbud, nedskrivninger og skrinlagte projekter har sendt rystelser gennem industrien. Og lige nu er Thor Havvindmøllepark den sidste planlagte havvindpark i Danmark. 

I december 2024 slog et historisk stort udbud af dansk havvind fejl, da ingen virksomheder valgte at byde. Udbuddet bestod af flere arealer i både Nordsøen, Kattegat og Østersøen, der ville kunne levere op mod 6 GW grøn strøm. 

Men som tidligere beskrevet i Børsen er optimismen igen begyndt at blomstre hos en række energikæmper. Markedet er begyndt at vise tegn på et vendepunkt, og flere tror på et comeback, fortæller de til Børsen. 

Det blev også markeret torsdag denne uge, da Energistyrelsen kunne oplyse, at flere selskaber har budt ind på et udbud om at opstille havvindmøller i to nye områder i de danske farvande. Det er endnu ikke oplyst, hvilke eller hvor mange selskaber der har budt ind. 

Hos RWE peger topchef Markus Krebber på, at en af de største klodser om benet på udbygningen af havvind lige nu er usikkerhed om investeringsrammen. I et usikkert marked med høje renter, inflation og større volatilitet er der mere end nogensinde før brug for kommercielt stærke projekter. 

“Der skal være klarhed om, hvem der aftager strømmen, og til hvilken pris, så hurtigt som muligt,” siger Markus Krebber til Børsen. 

Topchefen kalder den nuværende energikrise et wakeupcall for Europa. Den har tydeliggjort, at resiliens og mindre energiafhængighed bør være en topprioritet – og her er vedvarende energi den hurtigste og bedste løsning. 

Men selv vedvarende energiprojekter som havvindmølleparker kan ikke bygges på én dag. Investeringerne skal planlægges, og der skal styr på forsyningskæder og konstruktion. Og derfor er det ikke nemt at sætte turbo på. 

“Men netop derfor er det endnu vigtigere, at Europa lærer lektien nu. Vi har brug for langsigtede, stabile og pålidelige rammer for investeringer, så privat kapital i højere grad kan investeres i en mere uafhængig energiforsyning,” siger Markus Krebber. 

Modstandsdygtigt EU

I april i år lancerede Dan Jørgensen og EU-Kommissionen projektet Accelerate EU, der skal styrke EU’s modstandsdygtighed netop på energiområdet. Kommissionen vil bl.a. skabe tættere koordinering mellem EU-landene, mere europæisk grøn energi og øge investeringerne i den grønne energiomstilling. 

Dan Jørgensen peger på, at der er behov for, at EU får koordineret sine krisetiltag. 

Der skal klarhed om, hvordan man f.eks. får fordelt flybrændstoffet, hvis EU ender i en situation, hvor der ikke er nok til alle. Eller hvor meget gas, der lige nu bliver fyldt på lagre rundt omkring i medlemslandene, så det gøres på en måde, der er til at betale. 

“Vi vil meget gerne bruge de gode erfaringer, vi fik under krisen i 2022, til at støtte den grønne omstilling – også på den korte bane,” siger Dan Jørgensen. 

“Vi skal – uden at lyde kynisk – udnytte, at vi er under pres, og at alle kan se behovet for at træffe nogle af de vigtige, nødvendige beslutninger omkring elektrificering af samfundet.” 

Energikommissæren kommer inden sommerferien til at lancere nye elektrificeringsmål og en elektrificeringsstrategi for unionen. Den omfatter bl.a. investeringer i at sikre, at elnettet fungerer, som det skal. 

Det er her, Dan Jørgensen lige nu ser den største fare for elektrificeringen og den grønne omstilling: At elnettet ikke kommer til at kunne følge med. 

Det kræver derfor hurtigere tilladelsesprocedurer, bedre europæisk planlægning og en bedre sammenhæng mellem landene via såkaldte interconnector-projekter. Energikommissæren peger samtidig på, at der skal findes modeller for, hvordan man inddrager lokalbefolkningen, der hvor der skal opstilles vindmøller, solceller eller trækkes kabler. 

“Gør vi alle disse ting, har vi et rigtig godt potentiale for at blive en region, der er selvforsynende med energi, som er billigere og grønnere end noget andet sted i verden,” siger Dan Jørgensen. 

Før Energikommissæren og resten af besætningen går fra borde igen i Thorsminde Havn, har han en sidste besked til alle dem, der med hans ord måske har været skeptiske over den grønne omstilling. Eller som ikke længere finder den vigtig. 

For selvom Dan Jørgensen synes, at omstillingen stadig skal kaldes grøn – at klimaet stadig er det vigtigste mål, som vi skal blive ved med at kæmpe for – så opfordrer han skeptikerne og de ligeglade til i det mindste at kalde det en nødvendig omstilling. 

“Se på det som et sikkerhedsspørgsmål. Det er i virkeligheden et spørgsmål om, hvordan vores del af verden i fremtiden kan opretholde både sikkerheden og vores konkurrenceevne,” siger han.