Tysk energikomet i hård kritik af Danmark: Kvæler et solboom

Vil Danmark fortsat pynte sig med titlen “grønt foregangsland”, er tiden inde til selvransagelse. Og til andre boller på suppen.

Sådan lyder skudsmålet fra David Sätterman, nordisk direktør i det fremadstormende tyske energiteknologiske firma 1Komma5.

Selskabet installerer solceller, batterier, varmepumper og ladebokse hos private husstande, der kobles til selskabets virtuelle kraftværk, Heartbeat AI.

1Komma5 blev stiftet i 2021 og opnåede på blot 23 måneder en værdiansættelse på over 1 mia. euro og dermed unicorn-status. 

Selskabet er i dag til stede i syv lande og har omkring 3000 ansatte globalt. 

Men det er ikke Danmark, der trækker væksten.

“Det danske marked er for at være helt ærlig et af de mest udfordrende markeder for os,” siger David Sätterman.

Mens Sverige og Tyskland oplever et egentligt boom i solceller hos private, går udviklingen trægt i Danmark. 

I Sverige og Tyskland har mere end hver sjette husstand nu solceller på taget. I Danmark er soludbygningen præget af erhverv og store markanlæg.

Ifølge David Sätterman skyldes det danske efterslæb ikke manglende interesse hos boligejerne, men tungt bureaukrati.

“En del af årsagen til, at I går glip af den eksponentielle vækst i solceller i Danmark, er, at kommunerne har beslutningsmagten over, hvor komplekst det skal være. Det burde standardiseres på tværs af alle kommuner.” 

Bøvl og bureaukrati

Sätterman peger især på kommunale krav om byggetilladelser som en stopklods.

“Der er så mange kommuner, hvor du stadig skal have en byggetilladelse for at installere solceller. Det forlænger processen urimeligt meget. Det skaber usikkerhed, ekstra omkostninger og unødig administration,” siger han.

Han peger også på manglende politisk forudsigelighed. 

Da elafgiften fra årsskiftet f.eks. blev sænket markant, var det med en udløbsdato på to år. Det gør det svært for både virksomheder og boligejere at træffe langsigtede beslutninger, mener han.

“Når politikerne med kort varsel skifter de spilleregler, vi opererer under, er det super svært for os at skabe troværdighed om de udregninger, vi laver for kunderne. Hvad sker der om to år? Bliver det forlænget, fordi der er valg? Den usikkerhed skaber – især for en almindelig boligejer – enorm tilbageholdenhed.”

Danske puljer til varmepumper er også et eksempel på kortsigtet energiplanlægning, lyder det fra David Sätterman:

“I Sverige havde vi samme model, hvor vi aldrig vidste, hvornår puljen var tom. For seks år siden blev det ændret til et skattefradrag, og det var en decideret gamechanger for det svenske privatmarked.”

Sätterman har selv kommerciel interesse i, at danskere køber solceller, batterier og varmepumper. 

Men kritikpunkterne deles af Dansk Industri.

Ifølge Ida Ruge-Andersen, branchechef i DI Teknik & Installation, sakker Danmark bagud, fordi regler og praksis spænder ben.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark er bagud. Det er unødigt besværligt, og derfor siger vi, at kravene til solceller på eksisterende tage skal væk. Byggetilladelsen er en bureaukratisk barriere,” siger hun.

Hun peger på, at sagsbehandlingen i nogle kommuner kan tage langt over 100 dage og foreslår helt at fjerne byggetilladelser og tekniske særkrav.

“Tyskland og Sverige har gjort det lettere. Det bør Danmark også gøre,” siger hun.

Ifølge David Sätterman har fjernelsen af byggetilladelser i Sverige givet markedet et stort rygstød:

“I Sverige fjernede man byggetilladelsen i 2019, og det har hjulpet markedet enormt. Så længe solcellerne følger tagets vinkel, hvorfor i alverden skal man så bruge en byggetilladelse?” 

Krise i nettet

Ifølge Sätterman har Danmark netop nu en særlig interesse i at få flere private solceller og batterier ud i systemet.

Forklaringen er de alvorlige problemer i det nationale elnet. 

I marts satte Energinet midlertidigt alle nye nettilslutninger på pause, fordi det statslige elnet var ved at løbe tør for kapacitet – mens virksomheder, batteriparker og datacentre står i kø for at komme på.

Og udbygningen, som er forsinket, har lange udsigter.

“Når du beslutter dig for at udbygge det centrale transmissionsnet, tager det 15 til 25 år at bygge. Så det tager utrolig lang tid at løse problemet på den måde, og tid er ikke en luksus, vi har,” siger David Sätterman.

Han foreslår – i tråd med 1Komma5’s egen forretningsmodel – i højere grad at producere strøm tæt på forbruget og lade batterier i hjemmene bidrage til at aflaste elnettet. Når strømmen er billig, fyldes batterierne. Når strømmen er knap, sælges det ud på nettet. 

“Hvis det var decentralt, og du havde energilagring forbundet til hvert eneste solcelleanlæg ude hos borgerne, ville det skabe en enorm effektivitet i nettet. Du ville kunne operere med langt færre omkostninger og binde meget mindre kapital i selve elnettet,” siger han.

Han peger på Sverige, hvor staten støtter batterier i private hjem med 50 pct., mens danske boligejere ifølge ham møder usikkerhed og bureaukrati, når de vil kombinere solceller med batterier.

“Solenergi uden lagring giver simpelthen ikke mening. Problemet i Danmark er, at dem, der besluttede at bygge store solcelleparker, ikke havde den viden. Det er derfor, vi er, hvor vi er i dag. Vi mangler batterierne i systemet.”

DI ser også private batterier, varmepumper og elbiler som en del af løsningen på et presset elnet.

“Jo mere vi kan arbejde med fleksibilitet og lagre strømmen, når den er billig, og bruge den, når den er dyr, jo bedre kan vi udnytte elnettet,” siger Ida Ruge-Andersen.

Hun efterlyser politiske rammer, der gør det økonomisk attraktivt for husholdningerne at stille fleksibilitet til rådighed.

“Der er brug for økonomiske incitamenter til at skabe det marked. Det kræver, at politikerne går ind og regulerer,” siger hun.

En analyse fra Copenhagen Economics for CIP Fonden vurderer, at fleksibelt elforbrug kan reducere behovet for investeringer i elnettet med 7-12 pct. frem mod 2035.