Ved siden af plast og flamingo kan papkassen virke som et bæredygtigt valg. Men da forbruget af papemballage under coronakrisens nedlukninger har nået nye højder, er behovet for at mindske papkassernes klimaaftryk blevet tydeligt hos virksomheden Boxen Emballage i Nørresundby.
Her bliver bliver et stadigt større antal producerede kasser suppleret af en ambition om at bruge mindre pap på hver kasse.
kg CO2 udledes for hvert ton nyproduceret pap i Danmark
”Det vigtigste er, at vi kan gøre kasserne stærkere, selv om de er fladere og bruger mindre papir,” siger adm. direktør i Boxen Emballage, Rune Jørgensen.
Han peger på, at virksomhedens kasser i dag er mellem 0,5 og 1 mm tyndere end konventionelle papkasser, men alligevel stærkere. Hemmeligheden er det bølgede paplag midt i kassens vægge. Den er formet som en sinuskurve, der skal sørge for kassens stabilitet. Ved at gøre kurvens udsving kortere, øger Boxen stabiliteten, samtidig med at kassen bliver tyndere, og selve sinuskurven består af mindre materiale.
Mens virksomheden sammen med en tysk samarbejdspartner har brugt tid på at udvikle teknikken, kan man i dag producere de tyndere kasser til nogenlunde samme pris som andre papkasser, påpeger Rune Jørgensen. Undervejs har også efterspørgslen udviklet sig.
”Vi startede op med det allerede i 2012. Der ville ingen købe det, fordi det var noget fis, mente de. Så begyndte man at se billeder af udmagrede isbjørne, og det satte gang i efterspørgslen på grønnere emballage,” husker han.
385.000 ton emballageaf pap og papir blev sendt til genanvendelse i Danmark i 2018. Siden da ventes mængden at være steget, men der er ikke tal for hvor meget pap, der forbruges. Genanvendelsenaf pap er effektiv og godt udbredt i Danmark. Den kan mindske forbruget af råmateriale til nye papkasser med 88 pct. CO2-udledningenfra pap er omkring 880 kg CO2-ækvivalenter pr ton nyproduceret pap. For genanvendt pap koster bearbejdningsprocessen yderligere 10 kg CO2-ækvivalenter.
Dertil kommer kundernes gevinster ved at undvære pakkefyld af eksempelvis flamingo, som kan spares væk, hvis papkassen er tilpasset tilstrækkeligt til produktet. I stedet for flamingokugler er Boxen begyndt at bruge paphjørner, der monteres på f.eks. møbler.
”Nogle gange ser man kasser med måske 50 pct. luft i. Det kræver meget pap og meget fyld,” påpeger Rune Jørgensen.
Derfor producerer han i dag de fleste større kasser i præcise mål til eksempelvis en enkelt møbelmodel. Det lader sig bl.a. gøre, fordi virksomhedens produktion er gearet til at producere i små oplag, påpeger han.
Selv om Rune Jørgensen har fokus på at levere grønnere produkter, vil han ikke sætte egentlige CO2-mål for virksomheden eller produkterne. Han peger på, at hans energi ligger i produktudviklingen fremfor omstillingen af virksomheden i sig selv.
”Vi har ikke et decideret mål for CO2-besparelser, men alt, hvad der er økonomisk forsvarligt, omstiller vi grønt,” siger han.
“Så begyndte man at se billeder af udmagrede isbjørne, og det satte gang i efterspørgslen på grønnere emballage
Rune Jørgensen, adm. direktør, Boxen Emballage
Kan I sikre, at der sker en reel udvikling, hvis I ikke har et mål med de grønne tiltag?
”Det er både kundernes og min holdning til, at vi skal passe på den verden, vi bor i, der driver det. Kunderne er blevet meget mere miljøbevidste de senere år, så det er en større konkurrencefaktor end tidligere,” påpeger Rune Jørgensen.
Han henviser til, at en stor del af virksomhedens kasser bliver brugt til at eksportere produkter til eksempelvis Tyskland og USA, hvor modtagerne ofte har krav eller ønsker om CO2-besparelser på forsendelse og emballage.
Næste generation af grøn pap bliver ifølge Rune Jørgensen græsbaseret. I forhold til træfibre er græsset lettere tilgængeligt, mindre CO2-udledende og gror hurtigere. Han påpeger, at den teknologi stadig er på udviklingsstadiet de næste fire-fem år.
Samtidig vurderer han ikke, at kunderne vil betale en pris, der er ca. tre gange så høj til gengæld for, hvad han kalder en ”væsentlig CO2-besparelse”.
