Transportgigant når klimamål før tid: Nu venter den sværeste del

For få år siden var Thomas Corneliussen med til at sætte en række klimamål for transportselskabet Frode Laursen.

Som den adm. direktør i selskabet mente han selv, det var ambitiøst, at selskabet skulle nå målene ti år senere.

“Jeg tror ikke, nogen af os havde forventet, at vi nåede i mål allerede i 2024, hvis jeg skal være helt ærlig,” siger Thomas Corneliussen.

En af målsætningerne var at reducere den udledning af drivhusgasser, som selskabet selv kan kontrollere internt, med 35 pct. inden 2030.

Det er også kendt som de såkaldte scope 1- og 2-udledninger.

Dét mål blev indfriet sidste år med en samlet reduktion på 37 pct. siden 2020. Det fremgår af selskabets seneste bæredygtighedsrapport.

Selvom målet er nået seks år før tid, afviser Thomas Corneliussen, at det er et udtryk for et overforsigtigt mål.

Ifølge ham er det resultatet af en kombination af gode samarbejder med kunder, og at mere end hver tredje af Frode Laursens egne transporter, der tæller omkring 700-800 lastbiler, i dag kører på alternative brændstoffer, som forurener mindre end diesel.

Transportbranchens CO2-udledning er generelt faldet, og ser man på lastbiltransporten, skyldes det især tre ting, forklarer Rune Noack, der er transportpolitisk chef i brancheorganisationen DI Transport.

“Branchen er blevet væsentlig mere energieffektiv, blandt andet fordi man kører med større lastbiler og optimerer kørslerne. Det skyldes også, at vi bruger flere ellastbiler, og at vi putter alternative brændstoffer i de eksisterende motorer,” siger han.

Overgangsteknologier

Frode Laursens udvikling skyldes blandt andet brugen af det biobaserede brændstof HVO og biogas. En “forsvindende lille del” kører på el, forklarer Thomas Corneliussen, fordi omstillingen skal ske, i takt med at teknologien og ladeinfrastrukturen udvikles.

“Vi er helt overbeviste om, at el er løsningen på den længere bane, men den teknologi er først ved at modnes,” siger han og fortsætter:

“I stedet for at vente vil vi gerne vise, at der allerede er nogle effektive løsninger i dag, selvom vi anerkender, at det formentlig er overgangsteknologier,” siger han.

Ifølge Rune Noack fra DI tegner samme billede sig i resten af branchen, hvor man i højere grad bruger biodiesel og -gas, mens omstillingen til ellastbiler er undervejs.

“Mange i branchen er i gang med at gøre sig erfaringer med el og satser på el, men det afhænger enormt meget af deres kørselsmønstre. De, der er længst fremme med omstillingen, er dem, der kører med små lastbiler, og dem, der ikke kører så langt,” siger han.

Han uddyber, at omstillingen er mere kompliceret for dem, der kører lange transporter på tværs af landet eller internationalt koblet med andre begrænsninger som køre-hvile-tid, mangel på ladestandere og højere omkostninger.

I dag har Frode Laursen otte lastbiler på el i den samlede bilflåde. Ifølge direktøren skal antallet op på ca. 15 ellastbiler i løbet af året.

Hvornår hele flåden vil være på el, kan Thomas Corneliussen ikke svare på. Udvidelsen vil ifølge ham følge den teknologiske udvikling af bilerne og ladeinfrastrukturen.

Han tilføjer, at omkostningen ved el er markant højere end for HVO og biogas, og at omstillingen derfor også afhænger af, at kunder vil lave partnerskaber på området.

Den svære opgave

Mens virksomheden har mindsket de interne udledninger, er der en mindre stigning i udledningen fra forsyningskæderne, også kendt som scope 3.

Her er CO2-aftrykket steget med 4 procentpoint til 79 pct. i 2024 sammenlignet med året før. 

Til sammenligning dækker scope 1 og 2 over henholdsvis 20 pct. og 1 pct. af Frode Laursens samlede udledning.

Ifølge selskabet skyldes stigningen i scope 3 hovedsageligt et øget brug af eksterne transportvirksomheder.

De kommende år skal Frode Laursen derfor indgå langsigtede partnerskaber med undervognmænd, fortæller Thomas Corneliussen. På den måde kan selskabet få hul på biogas, HVO og el i leverandørkæden, lyder forhåbningen.

Selvom langt størstedelen af selskabets udledning ligger i værdikæden, er der endnu ikke et konkret mål for at mindske den del.

Sidste år tilsluttede transportselskabet sig det anerkendte klimainitiativ Science Based Targets Initiative (SBTI). Som en del af det vil Frode Laursen revidere de nuværende mål for scope 1 og 2 samt sætte mål for scope 3 i løbet af i år, forklarer Thomas Corneliussen.

Han fremhæver, at scope 3 uden tvivl er en større udfordring end scope 1 og 2 i branchen.

“Derfor tror jeg kun, det kan løses med en strategisk tilgang til vores undervognmænd. Men at sætte mål for det, det er lige knap der, vi er endnu,” siger han.

Hvordan kan det være, når størstedelen af jeres udledning ligger der, og I har forpligtet jer til et klimamål?

“Jeg er meget mere interesseret i at lave konkrete indsatser og skabe resultater der, hvor vi kan, end at lufte flygtige ambitioner der, hvor det åbenlyst er svært. Så vi skal tage hul på scope 3, men det er det, der er det svære,” siger Thomas Corneliussen og tilføjer, at målet bliver meldt ud, når det er godkendt af SBTI.