Total Energies-chef jagter balancen i det store energiregnestykke

Aurélien Hamelle nævner ordet flere gange, når han taler om Total Energies’ omstillingsplaner: Balance.

Den franske oliegigant, der for små ti år siden satte ud på en rejse, der har forvandlet selskabet fra rendyrket olieproducent til et mere overordnet energiselskab, skal hele tiden finde den rette balance – navigere i en såkaldt energitrekant, så det store energiregnestykke i sidste ende går op.

Trekanten, som den globale strategi- og bæredygtighedsdirektør taler om, handler om at balancere CO2-reduktioner, energisikkerhed og overkommelige priser for kunderne.

“Det er den balance, vi forsøger at finde,” siger Aurélien Hamelle, da Børsen møder ham i København.

Som strategi- og bæredygtighedsdirektør er Aurélien Hamelle en del af direktionen i Total Energies, der bl.a. driver Tyra-feltet, der er det største naturgasfelt i Nordsøen.

“Vi investerer i rentable elprojekter, fordi de leverer overkommelig energi til kunderne. Og vi investerer i olie- og gasprojekter med lave omkostninger og så lave udledninger som muligt, fordi der fortsat er behov for pålidelig energi, som folk har råd til – og som samtidig har så lavt et klimaaftryk som muligt.”

Men olie og gas er fossile energikilder, erkender bæredygtighedsdirektøren. Kunsten er derfor at få skabt en produktion, der er så ren som mulig i forhold til udledningerne, så det giver mening i den samlede energibalance.

Total Energies er på under ti år gået fra at være en oliemastodant til det, som Aurélien Hamelle i dag betegner som en “markant aktør” inden for elproduktion. Samtidig har det franske selskab fortsat med at udbygge både sin olie- og gasforretning.

Målet er fortsat at udvikle begge ben af forretningen over de næste fem år med olie og gas på den ene side og elektricitet på den anden. I 2030 skal elektricitet udgøre 20 pct. af Total Energies’ samlede energiproduktion.

Olieselskaber ville være grønne

Total Energies er ikke det eneste oprindelige olieselskab, der har omfavnet andre energiformer end de fossile. For blot få år siden lagde en stribe af de gamle oliemastodonter strategien om. Nu skulle de ikke længere kun være klimasyndere – de ville være grønne foregangsvirksomheder.

Bl.a. satte den britiske oliegigant BP i 2020 et ambitiøst mål om at blive et energiselskab med nettonuludledning.

Blot fem år senere rullede selskabet dog de ambitioner tilbage for i stedet at lancere planer om at investere omkring 10 mia. dollar om året i en række nye olie- og gasprojekter. De grønne ambitioner fra 2020 gik “for langt, for hurtigt”, lød det fra selskabets topchef Murray Auchincloss.

Total Energies har imidlertid fastholdt selskabets klimamål. Men fortællingen om de grønne ambitioner synes også her at have ændret karakter. Som beskrevet i Børsen indgik selskabet i marts i år et forlig med den amerikanske regering, der omfatter at droppe planerne om to havvindprojekter og i stedet investere næsten 1 mia. dollar i amerikansk gas.

Og trods en annonceret ambition om at blive en “stor, grøn energispiller”, har Total Energies i løbet af det sidste år meddelt, at selskabet kommer til at nedskalere investeringerne i vedvarende energi.

Hvad har ført til den ændring i strategien – og hvordan hænger det sammen med jeres overordnede omstillingsplaner?

“Der er ikke sket nogen ændring i strategien. Men der er sket en ændring i, hvordan vi har implementeret strategien gennem de seneste syv år. Strategien er, at vi er et energiselskab. Derfor fokuserer vi på, hvor meget energi vi producerer og bringer på markedet. Det er i sidste ende det vigtigste, vi gør,” siger Aurélien Hamelle.

Total Energies har et mål om at producere op mod 120 TWh strøm i 2030. Det svarer til strømforbruget for op mod 30 mio. europæiske husstande. Det mål er ikke ændret, understreger bæredygtighedsdirektøren.

Men efterhånden som Total Energies har udviklet og udbygget forretningen på området, er man nået frem til, at der ikke er brug for at bygge den samme kapacitet af vedvarende energi, som man først antog.

I dag består to tredjedele af den strøm, Total Energies leverer til kunderne, af strøm produceret på vedvarende energi. Den resterende tredjedel af elektriciteten kommer fra gasfyrede kraftværker.

“Den balance ønsker vi at fastholde, for det er den rigtige sammensætning, hvis man vil levere lavemissions-el, der samtidig er stabil og tilgængelig døgnet rundt,” siger Aurélien Hamelle.

Selvom efterspørgslen på elektricitet stiger hurtigt og støt, så efterspørger kunderne også fortsat olie- og gas. Og af hensyn til energisikkerheden er det fortsat nødvendigt også at kunne levere den slags energi, mener Aurélien Hamelle.

Energisikkerhed rykket op

Netop energisikkerhed er blevet langt mere nærværende i dag end for blot et par år siden.

I årene før 2020 handlede den grønne omstilling og udviklingen af vedvarende energi i høj grad om at reducere verdens CO2-udledninger. Men 2022 markerede et skifte. Da Rusland invaderede Ukraine og medførte en energikrise i Europa, rykkede energisikkerhed og pris helt til tops på dagsordenen.

Når Aurélien Hamelle rejser rundt og møder interessenter i dag, er oplevelsen ikke, at den grønne dagsorden er forsvundet. Den er stadig til stede, men eksisterer nu i højere grad side om side med andre prioriteringer.

“Energisikkerhed og klimahensyn konkurrerer ikke med hinanden,” siger Aurélien Hamelle.

Sidste år deltog han i et topmøde om energisikkerhed arrangeret af Det Internationale Energiagentur og den britiske regering. Der var delegationer fra hele verden til stede. Aurélien Hamelles oplevelse var, at alle de europæiske deltagere talte om lavemissionsteknologier, omstilling og energisikkerhed.

“Interessant nok nævnte de aldrig klima direkte. Men i sidste ende handler det om det samme. Hvis man bliver mere afhængig af lavemissionsteknologier af hensyn til energisikkerheden, reducerer man samtidig udledningerne og kommer tættere på klimamålene,” siger han.

Mere offentlig støtte

Hvis der skal sættes turbo under den grønne omstilling, bør man ifølge Aurélien Hamelle først og fremmest kigge på elektrificeringen af vores samfund. Lige nu udgør det den største flaskehals i omstillingen, mener han.

Vi ved allerede, hvordan man installerer og producerer ren- eller lavemissionsenergi. Teknologien findes. Men elektrificeringen går for langsomt.

“Europa er længere fremme end mange andre regioner, men selv her går det ikke hurtigt nok. Det gælder især transportsektoren,” siger Aurélien Hamelle.

Selvom Danmark her er undtagelsen, så udgjorde salget af elbiler kun omkring 20 pct. af det samlede bilsalg sidste år, fortæller bæredygtighedsdirektøren. Det skal accelereres – og en måde at gøre det på er gennem større offentlig støtte.

Generelt er der brug for mere målrettet offentlig støtte til de sektorer, hvor CO2-udledningerne kan reduceres mest omkostningseffektivt. For omstillingen er dyr, og derfor bør regeringer, virksomheder og andre aktører prioritere de sektorer, hvor det er billigst at reducere CO2-udledningerne.

Det understreges kun yderligere af den nuværende energikrise.

“Vi kan og bør ikke gøre alting på én gang. Derfor tænker jeg meget i prioritering. Og jeg mener, at den nuværende situation i Mellemøsten og energikrisen både kan og bør fremskynde beslutninger om, hvor regeringer vil investere og bruge offentlige midler for at støtte omstillingen,” siger Aurélien Hamelle.