Aarhus Havn står i et dilemma.
På den ene side har havnen forpligtet sig til en grøn drift i 2030.
På den anden side skal den leve op til sin kerneopgave: at sørge for, at varer frit kan komme ind og ud af havnen.
“Det er det, vi er sat i verden for. Hvis ikke vi kan det, har det store konsekvenser for vores kunder,” siger Anne Zachariassen, der er driftsdirektør på Aarhus Havn.
FAKTA
Aarhus Havns klimamål
- CO2-neutral drift i scope 1 og 2 i 2030. Det omfatter havnens egne aktiviteter som bygninger, køretøjer og maskiner.
- Havnen har også forpligtet sig til at måle og reducere udledninger i værdikæden (scope 3) – altså fra leverandører og samarbejdspartnere på havnen.
- Målene er godkendt af Science Based Targets Initiative (SBTI) som værende i tråd med internationale klimakrav.
Indtil nu har de to mål kunnet gå hånd i hånd. Havnen har skiftet dieselbiler ud med elbiler og er gået over til grøn strøm. Det har været de første brikker til i dag at have nået 65 pct. af målet om at blive CO2-neutral i 2030 for aktiviteterne i havnen.
“Det har vi kunnet gøre løbende, når teknologien har været moden til det, uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden,” fortæller Anne Zachariassen.
Men nu er de lette klimaløsninger brugt op, og turen er kommet til den sværeste opgave.
Kan ikke gå på kompromis
Det handler om to små, men vigtige både: Bugserbådene.
Sidste udvej vil være, at vi skal finde en måde at kompensere gennem klimakreditter
Anne Zachariassen, driftsdirektør, Aarhus Havn
Det er dem, der sørger for, at containerskibene kan komme det sidste stykke ind i havnen.
“Et containerskib er designet til at sejle rigtig effektivt lige ud, men det kan ikke rigtig lave en manøvre i en havn. Derfor skal det trækkes lidt i den ene ende og skubbes lidt i den anden ende af en eller to bugserbåde,” fortæller Anne Zachariassen.
Men de er vanskelige at gøre grønne.
Mens biler og strøm kan udskiftes med kendte alternativer, så er de både, der kan sejle grønt, stadig på et meget tidligt teknologisk stadie.
Lige nu er planen derfor at købe én båd, der sejler på el for at teste, om det fungerer til de behov, Aarhus Havn har. For det skal det gøre.
“Vi kan ikke gå på kompromis med, at de kan sejle. Så vi er nødt til at sikre, at den teknologi, vi vælger, er moden,” siger hun.
Aarhus Havn er den største erhvervshavn i Danmark. I det første halvår af 2025 steg mængden af gods til 5 mio. ton, hvilket var på 5,3 pct. mere end samme periode året forinden. Det skyldes, at flere europæiske havne kæmper med forsinkelser og flaskehalse på grund af Trumps toldsatser, og derfor sejler mere gods til den jyske havn.
Hvis forsyningen ikke kan komme ind i havnen, rammer det lynhurtigt virksomheder og forbrugere i hele landet – både på ventetid og pris.
En båd, der sejler på el, koster 100 mio. kr. pr. styk, men det er den eneste tilgængelige løsning, ifølge Anne Zachariassen. Aarhus Havn vil hente inspiration fra andre store europæiske havne, der i år har taget bugserbåde på strøm i brug.
“Dem skal vi ud at kigge på for at finde ud af: Hvordan sejler de? Kan de leve op til de krav, vi har? Det tror vi, de kan. Men vi tør ikke skifte dem begge på én gang. Og derfor begynder vi jo tidsmæssigt at nærme os 2030,” siger Anne Zachariassen.
Den sidste udvej
Imens havnen tester den eldrevne bugserbåd, skal den anden sejle på biobrændstoffet HVO. Og virker elbåden ikke som ventet, må begge både overgå til biobrændslet.
Det kan tage en god luns af klimaregningen, men vil ikke være nok til at få havnen i mål med CO2-neutralitet.
“Sidste udvej vil være, at vi skal finde en måde at kompensere gennem klimakreditter. Men det er ikke en mulighed, jeg arbejder med lige nu,” siger Anne Zachariassen.
5
mio. ton gods modtog Aarhus Havn i det første halvår af 2025
Ifølge hende er markedet slet ikke gennemskueligt nok til, at det vil være en tilfredsstillende løsning.
Hvor sikker er du på, at I når i mål?
“Det er klart, at vi er i den afgørende og svære fase nu, hvor vi skal have adgang til den rette teknologi for at nå helt i mål. Men vi er godt på vej, og vi tror på, at vi når i mål,” siger Anne Zachariassen.
Hvad er konsekvensen for jer, hvis I ikke når målet?
“Vi har en særlig forpligtigelse for at tage et samfundsansvar på os og gå foran i den grønne omstilling. Når vi åbent fortæller om vores mål og plan, indgår vi i praksis en kontrakt med samfundet. Borgerne og vores kunder regner med, at vi gør vores for at nå det mål. Gør vi ikke det, kan konsekvensen være, at vi mister tillid og troværdighed, som har en enorm værdi for os. Derfor tager vi planen og arbejdet hen mod målet meget alvorligt,” siger Anne Zachariassen.
