Will Cavendish har et meget imponerende cv. Det kan mærkes på den libanesiske restaurant, hvor interviewet foregår, som inden hans ankomst var mennesketom.
Et rend af kommunikationsfolk og Arup-medarbejdere spankulerer tilsyneladende helt tilfældigt forbi i det nybyggede kvarter tæt ved Bella Center.
Det afsporer dog ikke bæredygtig teknologis svar på David Beckham. Will Cavendish er global chef for digitale løsninger hos den internationale ingengørgigant Arup, og han har en fortid som chef for anvendt strategi hos Google Deepmind.
Arup, som står bag avancerede byggeprojekter, f.eks. La Sagrada Familia-kirken i Barcelona og metroen i København, mener, at der findes en vej mod en grønnere fremtid. En vej, der både kan gavne klimaet og styrke bundlinjen.
“AI gør os i stand til at forstå byer på et langt mere detaljeret niveau, end vi nogensinde har kunnet før. Det betyder, at vi kan træffe bedre valg for både mennesker og klima,” siger Will Cavendish.
BLÅ BOG
Dr. Will Cavendish
- Global chef for digitale løsninger hos Arup.
- Tidligere chef for anvendt strategi hos Deepmind.
- Har tidligere haft flere roller for den britiske regering, bl.a. ansvaret for digitaliseringen af det britiske sundhedssystem.
- Har undervist på Oxford Universitet og Imperial College London.
- Har en ph.d. i økonomi fra Oxford Universitet.
Haltende omstilling
Når cementen blandes, stålet valses, og et nyt højhus rejser sig, sætter det sit tydelige præg på både bybilledet og klimaet.
Bygge- og anlægssektoren står nemlig for omkring 40 pct. af verdens samlede CO2-udledninger.
Ifølge FN’s miljøprogram har indsatsen fra branchen været fokuseret på at reducere udledningerne fra driften – CO2, der udledes ved opvarmning, nedkøling og belysning – mens arbejdet halter med at nedbringe CO2-udledningen fra produktion og opførelsen af byggeprojekter.
Her efterlader produktionen og brugen af materialer som cement, stål og aluminium et særligt tungt klimaaftryk.
Will Cavendish mener, at problemet ikke kun er byggeriets høje klimaaftryk – men at branchen på nuværende tidspunkt ikke er gearet til at løse udfordringen. Arbejdet med innovation går nemlig alt for langsomt, og særligt digitaliseringen halter bagud.
Hænger i bremsen
“Digitaliseringen i byggebranchen er stadig i sin barndom,” fortæller Cavendish.
Tal fra EU’s statistikkontor Eurostat viser, at byggeriet i EU hører til blandt de mindst digitaliserede sektorer overhovedet. Kun transport- og lagersektorerne er lavere.
Will Cavendish understreger, at det er et problem, da der ikke kun er tale om et initiativ med potentiale, men derimod en nødvendighed for at sikre omstillingen.
“Uden en digital tilgang kan vi ikke få de store effektiviseringsgevinster eller den systematiske forandring, der skal til.”
Ifølge Cavendish ser mange i branchen ikke mulighederne i at gøre tingene på en anden måde, end de altid har gjort – en tendens, der også ses herhjemme.
Over en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i Danmark anser gevinsten ved digitalisering som lille eller ikkeeksisterende. Det viser en analyse fra sidste år, lavet af Contech Lab for Industriens Fond og Realdania.
Farvel til bulldozeren
Og der en slagside ved, at branchen ikke er digital eller indstillet på at blive det, påpeger Will Cavendish.
“Vi er for hurtige til at ty til bulldozeren og rive ting ned uden at tænke på de miljømæssige konsekvenser af det,” siger han.
I stedet kan AI-løsninger sikre en lavere miljøbelastning og i flere tilfælde være en økonomisk gevinst.
Will Cavendish peger på et konkret eksempel, hvor selskabet har haft succes med at forlænge levetiden på flere broer i Holland fra 30 år til 100 år. Broer, der ellers stod til nedrivning, hvor regningen ville blive efterladt til moder natur og de nederlandske skatteydere.
FAKTA
Arups arbejde med AI-modeller
Arup arbejder med seks forskellige AI-modeller. Dog er nummer fem og seks mere eksperimentelle og under udvikling.
- Prædiktiv AI: Bruger store datamængder til at lave forudsigelser - eksempelvis om klimaeffekter eller driftsforhold.
- Vision AI: Bruger satellit- og anden billeddata til at forstå den fysiske verden – f.eks. til at designe byer og infrastruktur.
- Sprogmodel: Ligesom mange andre virksomheder bruger Arup også store sprogmodeller som ChatGPT til at håndtere store projekter mere effektivt og forbedre interne processer.
- Generativ AI: Algoritmer, der genererer løsningsrum og søger mod optimale design med hensyn til flere mål – materiale, CO2, pris m.m.
- Agentic AI: En digital assistent, der kan planlægge og handle. F.eks. ville denne type AI kunne regulere varmen, alt efter hvor mange mennesker der er i bygningen.
- Videnskabelig AI: En AI-model, der forstår og regner efter naturvidenskabelige love, ikke kun efter data.
Cavendish understreger, at det er en kompliceret proces, når man skal beregne, hvordan mængden af bæredygtigt materiale optimeres mest muligt. Det kræver derfor sofistikerede algoritmer og AI-baseret generativt design, når materialerne skal integreres i et større projekt.
“I Amsterdam har vi brugt AI til at modellere en 21-etagerskonstruktion, hvilket har reduceret indlejret CO2 med 50 pct.,” siger han.
AI som løsning
Hvis Arup skal designe bydele, kan de ved hjælp af kunstig intelligens og satellitdata identificere og planlægge, hvor og hvordan naturbaserede løsninger kan bruges mest effektivt.
Ved at analysere store mængder data om alt fra temperatur og vindretning til jordbund og infrastruktur kan deres AI-modeller forudsige, hvor grønne områder, regnbede eller skovlignende beplantning vil give den største klimaeffekt.
“Når jeg ser ud i verden, ser jeg muligheder for AI-løsninger, der kan øge effektiviteten, drive omstillingen mod en mere klimavenlig økonomi og skabe nye gennembrud i forskning og innovation,” siger Will Cavendish.
Selv for klassens mønsterelev kan det være en svær kamp at nedbringe sit CO2-udslip i en forurenende branche. Arup lykkedes kun med at sænke deres CO2-udslip med blot 3,8 pct. i seneste regnskabsår.
