Tidligere Adidas-profil lancerer skomærke

Britiske David Solk har brugt størstedelen af sin karriere i Asien som en del af den mainstream skoindustri. 

Han har lavet sko for Adidas, Zara, Helly Hansen og flere til. 

Førstnævnte var han i en årrække også vice president og driftschef i Sydasien for. 

Men nu, efter at have nørdet bionedbrydelige materialer og jagtet store kompostmaskiner de sidste seks år, lancerer han sit helt eget skomærke, Solk. 

Her er fokus på at lave almindelige sneakers til hverdagsbrug, der til gengæld er 100 pct. biocirkulære. 

Det vil sige, at når skoen har opbrugt sin levetid, bliver den ikke smidt ud eller brændt, men lavet om til kompost, der kan dyrkes planter i. 

“Vi mente, at der var behov for at gøre op med den måde, man de sidste 30 år har lavet sko på. Fordi vi så fandt ud af, at der ikke rigtig var nogen eksisterende løsninger, blev vi nødt til at udvikle dem selv,” siger David Solk, der nu er bosiddende i Schweiz.

Det seks år lange arbejde har ikke kun bestået i at udvikle en nedbrydelig sko. 

Sammen med partneren Irmi Kreuzer har David Solk skruet en forretning sammen, der ejer alle led i værdikæden; fra skoen bliver lavet, til den kommer i jorden igen. 

Uden hjælp fra eksterne investorer har Solk skrabet 5 mio. euro, svarende til 37 mio. kr., sammen til at skubbe projektet i gang og få skoen på markedet. 

En investering, som stifteren mener hurtigt vil kunne tjene sig hjem, da han regner med, at startupvirksomheden skal ramme en omsætning på 2 mio. euro (14,9 mio. kr.) i løbet af det første år og 15 mio. euro (112 mio. kr.) efter tre år. 

“Herefter kan det godt være, at der brug for at hente eksterne med ombord,” fortæller David Solk. 

Når startuppen løber ind i sit femte år, er målet nemlig, at den omsætter for 78 mio. euro, og i år otte at den runder de 200 mio. euro, svarende til knap 1,5 mia. kr., forklarer han. 

Brug for forandring

Den globale modeindustri er ansvarlig for 10 pct. af verdens drivhusgasudledninger og efterlader hvert år 92 mio. ton affald, viser tal fra mediet Earth Org. 

Ifølge David Solk var det særligt op igennem 90’erne, at skoindustrien begyndte at bevæge sig i en “uhensigtsmæssig retning”.

På det tidspunkt arbejdede han selv for store brands i Asien, hvor han selv oplevede den udvikling, han nu forsøger at ændre på. 

“Da jeg kom til Adidas i 1991, lavede de omkring 25 mio. par sko om året. I starten af 00’erne lavede de 100 mio. Nu laver de omkring 400 mio. På meget få år ændrede skoindustrien sig fundamentalt og havde en helt vanvittig eksponentiel vækst,” siger han og tilføjer: 

“Førhen havde man to sæsoner, men pludselig skulle der laves nye sko hver måned. Der kom et vanvittigt pres på at skubbe produkter ud på markedet, forbrugerne blev besatte af nyt, nyt, nyt, og i den ligning opstod der også enormt meget affald og et ekstremt overforbrug.”

Derfor kom han på at lave biocirkulære sko. 

“Vi tænkte, at det her måtte man kunne gøre bedre, og fandt samtidig ud af, at det indebar at gå nogle skridt tilbage og se på, hvordan man tidligere producerede sko,” siger han og nævner, at bl.a. derfor arbejder Solk med et spinkelt produktudvalg. 

Bidrager I ikke selv til overforbruget ved at sende endnu en ny sko i produktion?

“Nej, det mener vi ikke.”

Det allerbedste vil vel være, hvis vi stopper med at købe og lave så mange nye sko?

“Ja, det er vi enige i. Derfor kører vi med et mindre udvalg, hvor vi har lavet en meget almindelig sko, som alle vil kunne bruge. Samtidig har vi et forholdsvis højt prispunkt og levetid, der gør, at det her er en sko, man beholder i flere år,” siger David Solk og pointerer, at skoen kommer til at koste 245 euro, svarende til 1800 kr. 

Helt ny teknik 

Ved siden af den nye startup er David Solk medstifter af virksomheden Shoefabrik, der har produktion i Vietnam, og som bl.a. har lavet sko for Helly Hansen, On Running og Vivabarefoot. 

Det er Shoefabriks faciliteter, Solk kommer til at gøre brug af. 

På den måde har startuppen allerede sikret sig produktionskapacitet, der gør det muligt at lave op mod 150.000 par om året. 

Alle dele af skoen består af nedbrydeligt materiale, b.la. naturgummi og læder.

Derudover bliver der tilført en særlig naturlig væske, når den skal laves om til kompost. 

Fordi Solk i øjeblikket arbejder på af få dele af løsningen patenteret, er der dog elementer, som stifteren ikke kan gå i detaljer med, forklarer han. 

Til gengæld vil han gerne fortælle om den gigakværn, der kan lave næsten hvad som helst – heriblandt sko – om til kompost.

“Det er helt vildt, den siger bare tik, tik, tik, tik, tik, tik, og så er dét, som man kom ned i den, blevet fuldstændig pulveriseret,” forklarer han. 

Som en del af forretningen har Solk udarbejdet en takeback-løsning, der fungerer ved, at Solk sender en komposterbar pose til sine kunder, når de engang vil kassere skoen. 

I samme forbindelse skal kunden svare på, om skoen er blevet påført alt fra maling til skolak.

Hvis kunden har fulgt anvisningerne og undladt at påføre noget, bliver skoen smidt i gigakværnen og på bare 15 sekunder lavet om til kompost. 

“Men hvis skoen er blevet påført andet materiale, kan det sprede sig til en hel kompostbunke, som vi så bliver nødt til at smide væk, fordi vi ikke kender den kemiske effekt af det,” forklarer Catriona Stevenson, der er risikochef hos Solk.

Hvordan dokumenterer i, at det, I gør, er 100 pct. biocirkulært? 

“Vi samarbejder med eksterne laboratorier, hvor vi tester de materialer, som skoen er lavet af, og samtidig gennemfører vi kemiske test af selve komposten. Her tester vi for 200 forskellige toksiner for at sikre, at vi ikke tilfører skadelige kemikalier til jorden,” siger hun og tilføjer: 

“Derudover gennemfører vi test for at sikre, at den kompost, vi får lavet, også er god nok til, at vi kan dyrke sunde planter i den.”

På baggrund af de forskellige test har Solk-teamet bl.a. fundet ud af, at 70 pct. af skoens materiale er nedbrudt inden for 14 uger. De sidste 30 pct. er naturgummi, som grundet dets robusthed tager længere tid at nedbryde.