Tænketank: Løsningen på elnettets problemer har været kendt i 16 år

Forestil dig et vejnet, hvor der konstant kommer flere og flere biler, men ikke flere spor at køre i. 

I stedet for biler er det strøm, der fylder op i tunge køer på elnettets autobahn. 

Trafikkøerne er et billede på, hvordan elnettet lige nu er under pres, hvilket forhindrer virksomheder og projekter i at realisere deres grønne ambitioner og tilkoble sig elnettet. 

Bæredygtig

Forsinkelser koster dyrt: Både Energinet og ministerium får hård kritik

Torsdag nåede elnettets krise et nyt vendepunkt, da Rigsrevisionen i stærke vendinger kritiserede Energinet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for hhv. en “meget utilfredsstillende” styring i udbygningen af elnettet samt for i årevis at have reageret for sent i deres tilsyn. 

Men problemet er ikke nyt, og anbefalinger til, hvordan problemerne kan løses, har længe været belyst. 

Allerede i 2010 konkluderede Energinet og Dansk Energi – i dag Green Power Denmark – i en rapport, at løsningen var et såkaldt “smart grid”; et intelligent elnet, der kunne styre forbruget og udnytte kapaciteten bedre.

16 år senere er langt de fleste af anbefalingerne stadig ikke ført ud i livet, og nu begynder konsekvenserne at kunne mærkes. Det er i hvert fald opfattelsen hos CIP Foundation. 

Den almennyttige fond, som finder løsninger på presserende udfordringer i samfundet, kalder i en ny rapport situationen for “akut” og advarer om flere nedbrud i fremtiden, hvis der ikke handles. 

Løsningen kendt for 16 år siden

Ledende partner i Foundation Charlotte Boline Jepsen er overrasket over, hvor stort overlap der er med CIP’s anbefalinger og rapporten fra 2010 udarbejdet af Energinet og Dansk Energi. 

Hun vurderer, at mange af anbefalingerne er gengangere. Det nye i CIP Foundations rapport er, at fonden bevæger sig fra det principielle til konkret at anvise, hvordan det kan gøres.

Blandt andet blev der i 2010-rapporten peget på behovet for at gøre elprisen mere gennemsigtig og dynamisk samt skabe bedre rammer for, at forbrugerne kan udnytte fleksibelt elforbrug kommercielt.

Det er samme anbefaling, som CIP Foundation kommer med fredag i deres rapport. 

Men selvom størstedelen af konklusionerne og anbefalingerne stadig er relevante i dag, er det ikke, fordi der er sket “så forfærdeligt meget” på 16 år, siger Charlotte Boline Jepsen. 

Hun tror, at grunden til det er, at det er en “teknisk tør kiks og komplekse problemstillinger” at arbejde med elnettet. En opfattelse, der blev bekræftet på statsrevisorernes pressemøde torsdag, hvor både statsrevisorer og journalister nåede at karakterisere området som “meget teknisk”.

Charlotte Boline Jepsen vurderer, at der lige nu er et aktuelt pres udløst af, at virksomheder og projekter ikke kan tilslutte sig elnettet, og at der samtidig er et pres fra elbiler, som belaster elnettet i de timer, hvor strømmen er billigst.

“Man har ikke på samme måde haft en brændende platform før, og derfor tror jeg, at der ikke er sket mere,” siger hun.

“Krydspres”

Hun fremhæver, at udfordringen med det stigende antal elbiler er noget, der er tiltaget siden rapporten i 2010.

Elbilerne reagerer “intelligent” på priserne i elnettet, og det betyder, at der kommer nogle spidsbelastninger om natten, som udfordrer kapaciteten i elnettet. 

Derudover er en velkendt udfordring, at der er kapacitetsproblemer både i det store elnet, transmissionsnettet, og det lokale elnet, distributionsnettet. Det er de føromtalte virksomheder og projekter, der står i kø for tilslutning.

Forsinkelserne har længe været kritiseret af både virksomheder og organisationer, som møder en mur, når de forsøger at realisere deres grønne ambitioner. I et enkelt tilfælde fremhævede statsrevisorerne torsdag, at én virksomhed måtte døje med seks et halvt års udskydelser af sit projekt.

Tilmed står det stigende antal datacentre og energiparker i et dødvande, hvor mængden af bejlere til elnettet konstant øges, imens statsejede Energinet, der er ansvarlig for udbygningen af det danske transmissionsnet, bl.a. har set sig nødsaget til helt at melde om en midlertidig pause for tilslutninger på elnettet for at få overblik over situationen. 

Kim Willerslev Jakobsen, der er direktør i Energinet, har tidligere påpeget over for Børsen, at ansøgertallet for at tilkoble sig elnettet stiger voldsomt hvert år. 

Elbilerne og den manglende kapacitet udgør tilsammen et “krydspres,” konkluderer Charlotte Boline Jepsen.

Tarifmodel og kundeadfærd

Hun peger på, at de afgifter – såkaldte tariffer – der ligger på el, er afgørende for, at elnettet kan håndtere presset fra f.eks. elbilopladninger. 

Tarifmodellen, som hidtil har været brugt, er Forsyningstilsynets “tarifmodel 3.0”. 

Men modellen kan ifølge Charlotte Boline Jepsen ikke håndtere det pres, der er på elnettet, når alle tænder for deres strøm om natten, når bilen skal oplades. 

Derfor foreslår CIP Fonden en ny tarifmodel, en såkaldt “effekttarif.” Med tariffen betaler man for det forbrug, som overstiger et vist niveau, fremgår det af CIP’s rapport. F.eks. 6 kW. 

Den nye tarif kommer oveni de nuværende tidsdifferentierede tariffer og gælder kun for det forbrug, hvor belastningen af nettet er særlig høj, forklarer Charlotte Boline Jepsen. 

Udover den nye tarif foreslår CIP, at man hos netselskaberne indfører nogle “aftalebaserede ordninger” med kunderne. 

Hvis kunderne accepterer, at netselskabet kan koble dem fra nettet i perioder, så får de en rabat på deres tarif, forklarer den ledende partner. 

“Hvis forbrugerne agerer fleksibelt og udjævner deres forbrug til der, hvor der er god plads i nettet, kan det være med til at løse begge problemer,” siger Charlotte Boline Jepsen.

Politisk handling

I dag er det erhvervsorganisationen Green Power Denmark, der repræsenterer netselskaberne, som på vegne af selskaberne udvikler nye tariffer og aftalebaserede ordninger om begrænsning af strømforbruget. Begge metoder kræver godkendelse af Forsyningstilsynet. 

Derfor anbefaler CIP en ny regering, at den inviterer til dialog med Green Power Denmark og netselskaber om at udvikle nye tarifstrukturer og aftalebaserede ordninger, som kan understøtte fleksibilitet i elnettet.

Bæredygtig

Analyse: Billig el om natten belaster elnettet

“Det skal selvfølgelig ske på en måde, så den politiske involvering også kan være med til at sikre en hurtig og effektiv proces for godkendelsen af nye tariffer hos Forsyningstilsynet, som jo er den, der i sidste ende skal godkende det,” siger Charlotte Boline Jepsen. 

Der er behov for akut handling, da den nuværende situation koster produktion, arbejdspladser og vækst, tilføjer hun. 

Ifølge CIP’s tal kan en 12 pct. reduktion i spidsbelastninger reducere investeringsbehovet i elnettet med 2,2 mia. kr. om året de næste ti år, lyder det fra Charlotte Boline Jepsen. 

Hun forstår, hvis man er kritisk over for, om anbefalingerne kommer til at rykke noget nu, da størstedelen har været kendt de sidste 16 år. 

Men tiden har ændret sig, mener hun.

“Der er en brændende platform nu, som der ikke var dengang. Og dengang talte man ind i et forventet stort antal elbiler, en forventet elektrificering. Nu står vi midt i det hele og står på en brændende platform. Og det plejer altid at være et godt incitament til at handle,” siger hun. 

Hun tror også på, at der fra politisk side vil være appetit på at skubbe på udviklingen. 

“Det er ikke holdbart, at man har en situation, hvor virksomheder og projekter ikke kan blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet, og elnettet ikke udnyttes bedre,” siger hun. 

Brancheorganisation afviser kritik

Men billedet af et elnet, hvor udviklingen i høj grad er gået i stå, bliver afvist af Green Power Denmark, der repræsenterer netselskaberne.

Her lyder det, at der er sket meget på 16 år. 

“En stor del af anbefalingerne fra 2010 er blevet til virkelighed. Det skyldes ikke mindst, at der er sket en markant teknologisk udvikling de seneste 16 år,” skriver teknologidirektør Jørgen S. Christensen i en mail til Børsen.

Han peger blandt andet på, at alle forbrugere i dag har fjernaflæste elmålere, som gør det muligt at afregne elforbrug time for time og i nogle tilfælde helt ned til kvartersniveau.

Ifølge ham har det ændret forbrugernes adfærd markant.

“Mange forbrugere tjekker nu elprisen, inden de tænder for vaskemaskinen eller sætter elbilen til at lade, og det er til gavn for hele elsystemet,” siger han.

Derudover fremhæver han, at der i de senere år er indført varierende tariffer, som skal sprede forbruget over døgnet, og at ladeoperatører allerede i stor stil styrer opladningen af elbiler.

Virksomheder

Pres på elnettet får teknologivirksomhed til at kigge mod udlandet

Hos Energinet lyder det i en mail til Børsen fra Marie Budtz Pedersen, konstitueret vicedirektør i afdelingen Forretning og Marked i Energinet, at udviklingen, der blev spået i Energinet og Dansk Energis rapport om smart grid fra 2010, “på mange områder er gået den ventede vej”. 

Hun tilføjer dog, at udviklingen samtidig er blevet vildere og er gået helt nye veje, som ingen kunne forudse for 16 år siden. 

Energinet har ifølge Marie Budtz Pedersen siden 2010 lavet “rigtig mange tiltag”, bl.a. tekniske løsninger, nye markedstiltag, grænseoverskridende it-løsninger og ændringer i tariffer for at skabe et mere smart, fleksibelt og grønt elsystem, lyder det.

“Vi er kommet lang vej, men der er stadig stort potentiale i at bruge elnettet mere smart, effektivt, fleksibelt m.m.,” skriver hun og tilføjer: 

“Det er dog ikke et spørgsmål om enten udbygning af elnettet eller af smart grid. Det er et spørgsmål om både-og.”

Fra CIP Foundation lyder det, at der i 2010-rapporten står, at man ville udvikle en tarifmodel, der modvirkede overbelastning af distributionsnettet og opbygge markedsmekanismer for en integreret prisdannelse. 

Det er ikke sket, siger Charlotte Boline Jepsen. 

Hvor CIP peger på manglende fremdrift og et akut behov for nye tiltag, er vurderingen fra Green Power Denmark altså, at udviklingen på flere områder allerede er godt i gang.

Charlotte Boline Jepsen anerkender, at der er sket noget siden 2010, og at de differentierede tariffer har bidraget positivt. 

“Så ja, det er godt, at det går bedre med fleksibiliteten i elnettet, men det var bedre, hvis det gik godt,” siger hun til den fremførte kritik.