Er klimafondene tilpasset klimamålene, lyder titlen på en analyse fra tænketanken Influencemap af de hastigt knopskydende grønne aktiefonde. Det korte svar fra analysens forfatter er: “Der er behov for et tættere tilsyn med sektoren”.
“Der er stor forskel fra fond til fond i forhold til, om fonden er tilpasset Paris-aftalens klimamål. Vores analyse viser, at der er mangel på konsistens og gennemsigtighed, derfor er der brug for regulering som den, EU kommer med,” siger Daan Van Acker, dataanalytiker og forfatter til analysen, med henvisning til den udskudte detailregulering fra EU som tillæg til Sustainable Finance Disclosure Regulation, SFDR.
“Vores analyse viser, at der er mangel på konsistens og gennemsigtighed
Daan Van Acker, dataanalytiker, Influencemap
Men indtil den lander, tyder analysens resultater på, at der vil være signifikant variation blandt aktiefondene og den måde, de brandes på, vurderer Daan Van Acker.
Han fortæller, at analysens metode er blevet diskuteret med de forskellige fondmanagere og tilpasset efter deres kritik og idéer, derfor er Daan Van Acker komfortabel med, at metoden er fair.
Analysen omfatter 723 aktive og passive aktiefonde markedsført specifikt som enten bæredygtige med esg-mærkat – i alt 593 – eller som tematisk med klimarelaterede nøgleord – i alt 130.
Ser man kun på de tematiske fonde, lever 55 pct. af dem ikke op til Paris-aftalens klimamål, da fondenes porteføljer ifølge Influencemap scorer negativt. Hele 30 pct. af fondene har en negativ score på mellem -10 og -20 pct. En 0 pct.-score er på linje med klimamålene, mens en positiv score viser, at fondene mere end lever op til klimamålene. Spændet af de 130 fonde går fra -42 pct. til hele 91 pct., som scores af Impax Asset Management med fonden Pax Global Environmental Markets. Gennemsnitsscoren er på 0 pct.
Der er dog flest brede esg-fonde i analysen, og gennemsnitsscoren for de 593 esg-fonde er -6 pct. 71 pct. af esg-fondene lever ikke op til Paris-aftalens klimamål, da de har en negativ score, til trods for deres bæredygtige navne. Igen ligger ca. 30 pct. af fondene med en negativ score på mellem -10 og -20 pct. Spændet mellem den dårligst scorende fond og den bedste er blandt esg-fondene endnu bredere end ved de tematiske fonde.
Hos Influencemap ønsker Daan Van Acker ikke at være dommer for, om udbyderne foretager falsk eller vildledende markedsføring i form af “greenwashing”, hvor porteføljerne ikke lever op til fondenes navne.
Hos SDG Invest, hvor der investeres ud fra FN’s 17 verdensmål, er medstifter Anne-Louise Thon ikke i tvivl om, at der ligger et større arbejde i at oplyse – ikke kun investorerne – men også udbyderne i, hvad man må inden for EU’s regulatoriske rammer.
SDG Invest er ikke karaktergivet i analysen, hvor fondene er plukket fra Refinitiv Lipper fund database.
“Branchens akilleshæl er, at mange kaster om sig med klimarelaterede gloser uden reelt at kunne leve op til dem. Hos SDG Invest arbejder vi hele tiden på at sikre, at de selskaber vi investerer i også lever op til bæredygtighedskriterierne,” siger Anne-Louise Thon.
Ifølge hende kan udbyderne pga. de manglende regulatoriske rammer fra EU p.t. selv definere, om deres fond er en artikel 6-fond, som er en ikke-bæredygtig fond, en artikel 8-fond, der er bæredygtig eller en artikel 9-fond, der har til formål at forbedre bæredygtigheden.
“Vi ser meget falsk markedsføring og fejlinformation fra eksperter, der udtaler sig forkert. Det er super teknisk, men ikke raketvidenskab, så vi mangler detailregulering fra EU,” siger Anne-Louise Thon.
aktiefonde indgår i Influencemaps analyse, hvoraf hovedparten er brede esg-fonde
I marts trådte EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger, SFDR, i kraft. Formålet er netop at undgå greenwashing og dermed sikre korrekt information om bæredygtighedselementerne i de finansielle aktørers investeringsprodukter. I tillæg til SFDR har EU en taksonomiforordning, der er et klassificeringssystem for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan klassificeres som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Men dertil kommer også en detailregulering til SFDR, der skal specificere regulatoriske tekniske standarder. Med dem kan man måle, dokumentere og kommunikere, hvordan de bæredygtige indsatser bidrager til EU’s plan for bæredygtig vækst frem mod 2030. Denne detailregulering til disclosureforordningen og taksonomiforordningen er dog udsat til sommeren 2022.
Blackrock har 54 fonde repræsenteret i analysen, hvor 11 af dem får en positiv score i spændet 2 til 48 pct., mens de resterende knap 80 pct. scorer negativt i spændet -2 til -35 pct.
Hos Blackrock er man kun interesseret i at svare skriftligt til Børsen, hvad angår analysens resultater.
“Ingen af de Blackrock-fonde, der er omfattet af analysen, hævder at være “Paris-tilpassede”. Vores nyere Paris Aligned Benchmark-fonde følger kriterierne i Paris-aftalen, men de fonde er ikke omfattet af analysen,” skriver Jonas Bang, presseansvarlig for Blackrock i Norden, der også sår tvivl om, hvorvidt analysen er retvisende, da den ikke indeholder nyere fonde, som f.eks. Ishares MSCI World Paris Aligned UCITS etf, der blev lanceret i april.
“Analysen inkluderer heller ingen af vores aktive fonde pga. de søgekriterier, der er brugt. Det er heller ikke retvisende. Endelig er der stadig flere kunder, som ønsker at fjerne eller reducere eksponering over for fossile brændstoffer eller kulstofemissioner. Dette er en anderledes tilgang til investering end “Paris-aligned”, og disse fonde hævder således ikke at være “Paris-aligned”,” lyder det fra Jonas Bang.
Af svaret fremgår det, at “Blackrock støtter enhver regulering, der søger at øge gennemsigtighed og standardisering inden for bæredygtig investering, herunder SFDR, som vi anser for en vigtig katalysator for at fremme bæredygtighed i Europa.”
