ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Styrelse: Derfor venter sager i årevis

Arlas kampagne med CO2-neutrale produkter resulterede i et højt antal klager til Forbrugerombudsmanden sidste år. Arla har i dag ubehandlede klager hos Fødevarestyrelsen. Arkivfoto: Andreas Vinther
Arlas kampagne med CO2-neutrale produkter resulterede i et højt antal klager til Forbrugerombudsmanden sidste år. Arla har i dag ubehandlede klager hos Fødevarestyrelsen. Arkivfoto: Andreas Vinther

Enkelte sager har ligget på Fødevarestyrelsens bord siden 2020, oplyser styrelsen selv. Her medgiver juridisk fuldmægtig Maria Henriksen, at sagsbehandlingstiden er lang i dag. Hun peger samtidig på, at den nye type sager kræver tid at navigere i.

”Det er nyt område for os og et kompliceret område. Derfor er sagsbehandlingstiden som den er. Vi har fokus på at lægge den rette linje i de større og mere komplicerede sager først. Derfor få nogle af de andre lov at ligge længere,” siger hun og peger på, at styrelsen ikke har beregnet en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sagerne.

Fødevarestyrelsen kender til 37 af denne type sager, hvoraf en del er videresendt af Forbrugerombudsmanden, der modtager sager om greenwashing med relation til markedsføringsloven. Når der gælder særlig lovgivning på et område, henvises sagerne i visse tilfælde til de myndigheder, der fører tilsyn med særlovgivningen, såsom Fødevarestyrelsen.

Bæredygtig
Klager over greenwashing strander hos styrelse: “Så længe de udskyder, lever vi i uvished”
20210205-122657-1-3305x2200we.jpg

Her er 27 af styrelsens sager afsluttet, men heraf handler hele 24 klager om det samme udsagn – en reklame fra Arla, der blev afgjort sidste sommer. Tilbage står spørgsmålet om den lange sagsbehandlingstid skyldes, at der ikke er ressourcer eller kompetencer til at løse opgaven.

”Vi har selvfølgelig kompetence til at håndhæve de bestemmelser, vi har i lovgivningen. Når det er sagt, så tager de sager, vi har prioriteret højest også bare lang tid, idet der er meget dokumentation og idet vi er fortsat er ved at lægge en linje og dermed sikre ensrettet håndtering af sagerne,” fortsætter hun.

Er sagsbehandlingstiden så tilfredsstillende i dag?

”Nej, det synes jeg da ikke, at den er. Nu arbejder vi på at lægge en klar linje i sagerne, så de kan afgøres noget hurtigere fremover. Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiden kunne være hurtigere.”

Når styrelsen behandler en sag, hvilket altså i nogle tilfælde har varet over halvandet år, er der ikke noget, der forhindrer virksomheden i at fortsætte sin markedsføring som hidtil.

”Så længe intet er i åbenlys uoverensstemmelse med reglerne er der ikke noget af vejen for at markedsføringen kan fortsætte, men virksomheden har også selv et ansvar for at overholde gældende lovgivning. Det skulle de meget gerne have overvejet allerede inden klagen” konstaterer Maria Henriksen.

Alligevel forstår hun godt, hvis virksomheder er utilfredse med den lange sagsbehandlingstid.

”Det ville naturligvis være ønskeligt, at vi kunne behandle sagerne hurtigere, så alle kunne komme videre,” siger hun.

Forsiden lige nu