Sidste år spiste Kristoffer Böttzauw middag med chefkommissæren for Californiens energikommission, der udarbejder politikken for bl.a. havvind i USA’s tredjestørste stat. På en hotelrestaurant et sted i Esbjerg udfoldede Böttzauw som direktør for Energistyrelsen det, han selv kalder en slags energidiplomati.
Kommissæren var blevet vist det danske knudepunkt for offshorevind på havnen med skibe, enorme vindmølletårne og turbiner. Nu toppede den danske direktør rundturen med egne erfaringer fra energiområdet.
“Når du kan tage udenlandske politikere og topbeslutningstagere med på havnen i Esbjerg, sker der ting og sager. Så kan de se, at det ikke bare er grøn omstilling, det er også job i meget stor skala,” siger Kristoffer Böttzauw.
“Vi har lavet havvind siden 1991, vi var de første, der gjorde det. Vi har en masse do’s and dont’s, som vi gerne vil dele
Kristoffer Böttzauw,
adm. direktør,
Energistyrelsen
Den danske klimalov forpligter Danmark til at bremse den globale opvarmning internationalt, og Energistyrelsen bruger aktivt havnen i Esbjerg som udstillingsvindue for den position, Danmark og ikke mindst danske virksomheder gennem årtier har opbygget på havvind. Området er gået fra at modtage massiv statsstøtte til sidste år at blive en indtægtskilde med udbuddet af havvindmølleparken Thor på 2,8 mia. kr.
“Så bliver det rigtig interessant politisk. Også for nogle af de lande, hvor det måske ikke er klimaet i sig selv, der er den store driver, men det at skaffe nok energi til sin befolkning.”
I dag har styrelsen havvindspartnerskaber med seks lande, bl.a. Indien, Vietnam, Japan og USA. En ny virtuel havvindplatform, hvor interesserede virtuelt kan se en platform i Nordsøen, udviklet med bl.a. Ørsted, Siemens Gamesa og CIP skal stille erfaringerne til rådighed for langt flere.
Det kan ikke erstatte det nuværende arbejde, “men du kan få mange flere med, og de kan måske blive inspireret til at komme til Danmark og Esbjerg og lære endnu mere,” siger Böttzauw.
Energistyrelsensamarbejder med 19 myndigheder, der samlet udleder over 60 pct. af verdens CO2. Således vil Danmark udbrede erfaringer om bl.a. havvind og energieffektivisering. Seks partnerskaberer specifikt om havvind med USA, Vietnam, Indien, Japan, Sydkorea og Frankrig. I Danmark håndterer styrelsen alle myndighedstilladelser i forbindelse med opførelse af havvindmølleparker i en one-stop-shop. Den erfaring er delt med bl.a. Sydkorea og Indien.
Ulrik Stridbæk, chef for energiøkonomi hos Ørsted, påpeger i en skriftlig kommentar, at der er brug for konkret erfaringsdeling på tværs af lande for at accelerere udbygningen. Det kan platformen set med hans øjne hjælpe med.
“Energistyrelsens arbejde med at dele Danmarks gode erfaringer har i mange år været en vigtig komponent, når myndigheder rundt i verden vil udnytte vindenergiressourcer til havs.”
Ansatte fra styrelsen bliver bl.a. koblet direkte til partnerlande. USA har en direkte linje til medarbejderen med størst viden om Thor-udbuddet. En anden ansat sidder i det indiske energiministerium – et land, hvor havvind er afgørende for at kunne dække det fremtidige elforbrug, som i 2040 ventes at nå EU’s samlede forbrug.
“Vi ser os som inspiratorer, der kan komme ud i de her lande og sige: Vi har lavet havvind siden 1991, vi var de første, der gjorde det. Vi har en masse do’s and dont’s, som vi gerne vil dele,” siger Kristoffer Böttzauw.
Det kan være råd om at sammenstrikke et havvindmølleparkudbud, håndtere lokal modstand mod infrastrukturprojekter, eller hvordan miljøundersøgelser er del af projekter.
Hvordan måler I egentlig, at I opfylder ambitionen i klimaloven?
“Der er ikke et klart målepunkt, men i og med vi er så ambitiøse, at vi har 19 samarbejdslande på energi, at Danmark bruger en pæn del af ulandsbistanden på klimarelaterede projekter i verden, så er det i hvert fald min klare overbevisning, at vi lever op til det, der står i klimaloven.”
Arbejdet med havvind kunne udbredes til lande som Polen eller England. Men der er en grænse.
“Det er ikke et succeskriterie for os, at vi lige pludselig samarbejder med 50 lande. Så bliver det smurt for tyndt ud. Vi skal arbejde der, hvor vi har den største effekt,” siger han med henvisning til at sænke udledningen af CO2 globalt.
