ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Strid i pensionskasse: Står politik i vejen for afkast?

Før generalforsamlingen i pensionskassen P+ vokser en kritik af, at eksklusionslister og “aktivistiske” medlemsforslag i sidste ende kan gå ud over medlemmernes afkast. Politiske overbevisninger skal holdes ude af investeringsbeslutninger, lyder det fra professor og tidligere bestyrelsesmedlem

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Pexels.com. Collage: Michaël Dorbec

Mens grønne investeringer skal fremmes, bør selskaber, der bistår med våben og materiel til Israel, fravælges.

Dagsordenen er en længere én af slagsen hos pensionskassen P+, der holder generalforsamling torsdag. 20 sider med forslag fra medlemmer og 43 sider med forslag fra bestyrelsen.

Og allerede før dørene åbnes torsdag, synes der at blive lagt op til en heftig debat: For risikerer politiske overbevisninger at stå i vejen for de bedste afkast?

Det mener i hvert fald Peter Løchte Jørgensen, der er professor i finansiering ved Aarhus Universitet og tidligere mangeårigt medlem af bestyrelsen i P+. Han har selv betalt ind til pensionskassen, der hovedsageligt består af økonomer og jurister, i 35 år.

“Jeg er bekymret for, at hvis min pensionskasse udelukker for mange aktiver med dens eksklusionslister, kommer det sandsynligvis til at gå ud over afkastet,” siger han.

For der er særligt to ting, der falder professoren for brystet, når han lader øjnene glide ned over en række af medlemsforslagene. Ét forslag handler om at fremme grønne investeringer til fordel for klimaskadelige, mens andre handler om at fravælge investeringer i Israel.

Det er jo nærmest, som om at vi er blevet en eller anden ngo efterhånden

Jette Vorstrup, uddannet jurist, medlem i P+

“Den ene er, at jeg som fagperson inden for finansiering og investering er bekymret, når min pensionskasse har en lang eksklusionsliste. Det kan medføre en risiko for, at du dermed skader porteføljerne,” siger han.

For jo større en del af investeringsuniverset, der udelukkes, jo ringere bliver muligheden for at sammensætte de bedste investeringsporteføljer, lyder det. Og jo mindre bliver sandsynligheden for, at man får det bedst mulige afkast.

“Den anden er, at vi ser grupper med særinteresser, der forsøger at få deres interesser varetaget med hele pensionskassens formue. Altså når man bringer politik på bordet i pensionskassen.”

P+, der er en medlemsejet pensionskasse, har i dag over 125.000 medlemmer, som alle er akademikere. Samlet forvalter pensionskassen omkring 185 mia. kr. og er altså en af landets ti største.

Det frie valg

Generalforsamlingen finder sted få dage efter, at P+ mandag udmeldte, at den vil investere i flere europæiske forsvarsvirksomheder.

Pensionskassens strategi på forsvarsområdet har i flere år handlet om at investere i konventionelle våben og europæisk forsvar, mens konventionsstridige våben er på den sorte liste. Den strategi fortsætter i de kommende år, lød det fra selskabet.

Af en fravalgsliste fra december 2025 fremgår det, at P+ i alt har ekskluderet knap 400 navngivne selskaber fra pensionskassens investeringer. Heriblandt findes bl.a. olie- og gasselskaber som Chevron, Exxon Mobil og Equinor samt israelske selskaber med henvisning til menneskerettighedsbrud på Vestbredden.

For mig giver det ikke nogen mening at tillade investeringer i selskaber, som åbenlyst overtræder ansvarlighedsprincipperne for langt de fleste mennesker

Thomas Meinert Larsen, kampagnekoordinator og talsperson, Ansvarlig Fremtid

Men en pensionskasses formål er at sikre afkast for medlemmerne og ikke “alle mulige mystiske formål”, mener 77-årige Jette Vorstrup, der er uddannet jurist og medlem af P+. Hun er i dag pensioneret.

“Det er jo nærmest, som om at vi er blevet en eller anden ngo efterhånden,” siger hun.

Hun har sammen med Åse Kogsbøll, der også er uddannet jurist, fremsat et forslag med titlen “Ny investeringsstrategi uden politiske agendaer” til torsdagens generalforsamling. Et forslag, der skal stå i kontrast til mange af dagens øvrige medlemsforslag.

“Det handler om, at man i pensionskassen skal kunne investere i det, der ikke er ulovligt eller sanktioneret af den danske stat. Det skal man selvfølgelig ikke investere i, og det agter vi heller ikke at gøre,” siger Jette Vorstrup og fortsætter:

“Men det er da klart, at man vel selv skal kunne bruge sin sunde fornuft. Ikke at man nødvendigvis skal investere i dét og dét, men at man skal investere i det, der giver det bedste afkast.”

Hun peger på, at en pension i P+ er en tvungen ordning for langt de fleste af medlemmerne. Selv blev hun meldt ind i pensionskassen i 1973, som dengang hed JØP.

“Det er jo sådan, pensionssystemet i Danmark fungerer, at arbejdsgiveren bestemmer, hvor pensionen skal være. Når man i forvejen er tvunget ind i en pensionskasse, må det også være sådan, at man selv kan vælge, hvordan man vil investere,” siger hun.

Det brede marked

De danske pensionsselskaber har i en årrække – ud fra bl.a. et ansvarlighedshensyn – haft øget fokus på at gøre deres porteføljer mere grønne. 

Og mens der er blevet investeret i grøn energiinfrastruktur som vind- og solenergi, er investeringer i fossile selskaber over en bred kam blevet fravalgt og skrevet på de såkaldte eksklusionslister.

Men eksklusionslisterne kan være et benspænd i forhold til, at investorer kan få sammensat de bedst mulige porteføljer.

Således har Peter Løchte Jørgensen sidste år sammen med Henrik Ramlau, lektor på Institut for Finansiering ved CBS, i en kronik hos Berlingske advaret mod, at eksklusionslister kan være et stort problem hos også investeringsforeninger. 

De nævner heri bl.a., at landets største investeringsforening Danske Invest opererer med en bruttoeksklusionsliste, som fylder næsten 100 tætskrevne A4-sider, mens Nykredit Invest har en liste på omkring 1500 selskaber.

Det handler om, at man i princippet skal investere i hele markedet, så får man det bedst mulige afkast

Henrik Ramlau, lektor på Institut for Finansiering, CBS

Der kan – lyder det i kronikken – ligge et principielt problem i, at der med standardeksklusionslister trækkes subjektive meninger om, hvilke selskaber der er uansvarlige, ned over hovedet på alle kunder.

Og det samme gælder hos landets pensionskasser, lyder det i dag fra Henrik Ramlau, som også er tidligere formand for Finanstilsynet og forhenværende direktør i Danica Pension.

“Der bør i en pensionskasse være et bredt produktudbud, så man kan vælge ikke at være omfattet af de omfattende eksklusionslister, der er i visse pensionskasser,” siger han.

“Hvis man kun har mulighed for at vælge produkter, der er underlagt omfattende eksklusionslister, er det noget, Finanstilsynet bør kigge på. For så er der en risiko for, at det er en politisk dagsorden, der er styrende snarere end en afkastmæssig dagsorden.”

Han henviser, ligesom Peter Løchte Jørgensen, til den såkaldte porteføljeteori og teorien om effektive markeder.

“Det handler om, at man i princippet skal investere i hele markedet, så får man det bedst mulige afkast. Man skal i praksis sørge for en meget bred investeringsportefølje,” siger han.

Et samfundsansvar

Peter Løchte Jørgensen har selv tænkt sig at stemme for det forslag på generalforsamlingen, Jette Vorstrup har fremsat. 

Samtidig opfordrer han i en mail til sit netværk og i et opslag på Linkedin andre medlemmer af P+ til at stemme for forslaget. Omvendt opfordrer han til at stemme imod fire øvrige medlemsforslag. 

Det er jo grundlæggende politisk, hvad man anser som ansvarligt

Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering ved Aarhus Universitet, medlem i P+

Herunder ét fremsat af det aktivistiske netværk Ansvarlig Fremtid.

Forslaget lyder på, at P+ skal bruge sin samfundsmæssige position til at fremme investeringer i den grønne omstilling og til årligt at redegøre for gennemførte tiltag. Et forslag, der i modsætning til Jette Vorstrups, møder støtte fra pensionskassens bestyrelse.

“Vi ser gerne, at pensionsselskaberne, herunder P+, lover flere ressourcer til at italesætte over for politikerne, at vi har behov for en mere ambitiøs klimapolitik. Herunder at fremme investeringer i grønne sektorer,” siger Thomas Meinert Larsen, kampagnekoordinator og talsperson for Ansvarlig Fremtid.

Han understreger samtidig, at det vil være et “væsentligt tilbageskridt” for pensionskassen, hvis Jette Vorstrups forslag bliver vedtaget.

“Der er nogle ting, som er åbenlyst uansvarlige at investere i. For mig giver det ikke nogen mening at tillade investeringer i selskaber, som åbenlyst overtræder ansvarlighedsprincipperne for langt de fleste mennesker,” siger Thomas Meinert Larsen. 

Kan du forstå, at nogle medlemmer kan føle sig fanget i andres politiske overbevisninger, når det kommer til investeringer i deres pension?

“Jeg står sådan set helt på mål for, at pensionsselskaber har ansvarlighedspolitikker. De har alle sammen sat nogle grænser for, hvad de synes, at deres medlemmers penge skal investeres i, fordi de har nogle holdninger. Samtidig leverer P+ ganske fornuftige afkast med det, de har på hylden, selvom de ekskluderer nogle få sektorer,” siger han.

Bestyrelsen afviser forslag

Af dagsordenen til torsdagens generalforsamling fremgår det, at bestyrelsen ikke bakker op om det forslag, Jette Vorstrup har fremsat.

“En investeringsstrategi helt uden fravalg er ikke forenelig med P+’s politik for ansvarlige investeringer,” lyder det bl.a. 

Ifølge pensionskassens egne analyser adskiller det forventede afkast i en investeringsstrategi helt uden fravalg sig ikke fra det forventede afkast i P+’s nuværende strategi. Hvis man ser på de seneste tre års afkast, har fravalgene omvendt haft en lille positiv effekt på afkastet, lyder det.

Vi ser grupper med særinteresser, der forsøger at få deres interesser varetaget med hele pensionskassens formue

Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering ved Aarhus Universitet, medlem i P+

“Heldigvis, hvis man skal tro på det, har det ikke haft nogen målbar negativ effekt, men måske en lille positiv effekt. Men det er mindst lige så meget det principielle i det,” siger Peter Løchte Jørgensen.

Kan man ikke også argumentere for, at det for pensionskasserne vel handler om at have en ansvarlig investeringsprofil?

Jo, men det er jo grundlæggende politisk, hvad man anser som ansvarligt. Der er mange forskellige meninger om alting, og det er der, vi ikke synes, at pensionskassen skal gå ind og tage de beslutninger,” siger han.

Forsiden lige nu