Jernstøberiet Birn bruger 90.000 ton jern om året og vil fremtidssikre sin forsyning. Derfor har virksomheden opfundet nogle briketter af jerntråde fra udtjente dæk. Tråde, som ellers ville ryge på deponi

På jernstøberiet Birn i Holstebro er støberihallerne sorte af kul- og jernstøv, det sprutter og sprøjter med smeltet jern, der flyder som lava, og det larmer fra stort, tungt maskineri.

Men bag den voldsomme facade bliver der tænkt meget over energiforbrug og cirkulære modeller. Det cirkulære har været en naturlig del af Birns forretning i mange år, hvor smeltejernet udelukkende har bestået af skrot.

Nu har en intern opfindelse slået rod og er blevet en fjerdedel af det smeltemateriale, som også er støberiets største udgift. Birn er nemlig begyndt at aftage det tynde trådnet, der bliver til overs, når et udtjent bildæk bliver splittet ad, og gummien genanvendt. De 5500 ton metaltråd bliver blandet med støbejernspåner, podemiddel, kulstofstøv og jernstøv i nogle lagkagestore briketter, der sammen med skrottet bliver smeltet om til motorophæng, hjuldele og andre kraftige dele til lastbiler.

På den måde sparer Birn, der omsatte for over 1 mia. kr. i 2021, penge på materialeindkøb samtidig med, at briketterne gør smeltetiden kortere. Det sparer virksomheden for energi – og dermed CO2. Præcist hvor meget, ved Birn først senere på året, når en planlagt livscyklusanalyse ligger klar.

Det var mangel på materialer, der startede det. Og så fandt vi ud af, at vi også kunne gøre det til en god forretning Kurt Bjarne Larsen, støberiteknisk chef, Birn

Da manden bag opfindelsen, støberiteknisk chef Kurt Bjarne Larsen, for ti år siden fik udviklet sig frem til briketterne, var det mest af alt af nød.

“Der var materialemangel, for skrotgravene var tomme. I dag, hvor vi er gået fra 15 til 25 pct. briketter i ovnene, er forsyningssikkerhed en lige så stor drivkraft,” fortæller han.

“Det var mangel på materialer, der startede det. Og så fandt vi ud af, at vi også kunne gøre det til en god forretning.”

Med store kunder som Volvo og Scania oplever en klassisk produktionsvirksomhed som Birn, at bæredygtige tiltag bliver mere og mere efterspurgt. Det har betydet, at virksomhedens strategi sidste år blev revideret, og bæredygtighed nu skal være et konkurrenceparameter, forklarer teknisk direktør Lars Jørgensen.

“Fremover skal vi kunne sidde med en kunde og fortælle, hvilket CO2-aftryk emnet har på linje med, hvad det vejer, hvor holdbart det er, og hvad det koster.”

Hele Birn-gruppen, der også tæller flere jernstøberier i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien, er ved at få lavet livscyklusanalyse for hver virksomhed. Analysen skal på den ene side resultere i, at CO2-belastningen kan kobles til hvert støbte emne over for kunderne.

“Det andet er, at vi kommer til at kende vores eget aftryk og kan sætte ind der, hvor det gør ondt,” siger Lars Jørgensen.

Jernstøberi ligger i den tunge ende af industrier, og når man ser de seks 1500 grader varme ovne, der konstant står og damper med lysende orangegult smeltejern, er man ikke i tvivl om, at produktionen her kræver meget energi. Birn bruger 105.000.000 kWh el årligt. Men det er naturgassen, som udgør 20.000.000 kWh om året, der står øverst på listen over ’jaget vildt’ i virksomheden.

“Vi ved allerede, at vi bruger relativt meget naturgas i nogle af vores processer – tørring f.eks. – og det arbejder vi med at udskifte. Halvdelen af den energi, vi bruger, går til at smelte jern. Derfor er briketterne, der giver os energieffektivitet, et kærkomment tiltag,” siger han.

Et andet kærkomment tiltag er lovgivningen. Lars Jørgensen mærker, hvordan lovgivning begynder at stille krav til rapportering på bæredygtighed, og at kunderne bliver mere enige om, hvordan emnerne skal standardiseres og forsynes med en form for certifikat.

“Vi har haft meget dialog med vores kunder om grøn energi osv., men de har tidligere følt sig frem, hvor der nu begynder at komme standardisering på det hele,” fortæller han.

“Det er ubetinget en fordel, for så begynder vi at kunne se en rød tråd i det, og kunderne kommer ikke til at efterspørge forskellige ting. Vi har i mange år været certificeret efter en kvalitetsstyringsstandard. Det er jeg sikker på også kommer til at ske på bæredygtighed,” siger han.

Faktaboks Birn-gruppen Består af Birn, Tasso og Uldalls Jernstøberi
i Danmark, Kockums Maskin i Sverige, Vald. Birn i Tyskland og
Bernareggi i Italien.
I alt 750 ansatte. Leverer dele til især bilindustrien med kunder som Volvo og Scania og omsatte i 2021 for 1,15 mia. kr. Jernstøber Heinrich Peter Christian Birn grundlagde støberi midt i Holstebro i 1896. Det var hans søn Valdemar, der overtog og lagde grundstenene til det støberi, der i dag er et
af Nordeuropas største.

En anden forandring, der er fulgt i kølvandet på bæredygtighedsfokusset i strategien, er overvejelserne om investeringer i nyt udstyr, siger den tekniske direktør.

“Tidligere har det været mest vigtigt, hvor hurtigt maskinen tjener sig hjem, og hvor meget energi den bruger. Men nu betyder det også noget, hvilken slags energi den bruger. Vi kan måske prioritere en lidt dyrere løsning, hvis den har mulighed for at køre på el – som vi har mulighed for at købe grøn – i stedet for naturgas, som vi ikke vil bruge i fremtiden.”

En af de nye maskiner, der er på vej, er den, der presser dæktrådsbriketterne sammen. Lige nu står maskinen, der har kørt de seneste ti år, i en hal for sig, hvor bunker af spåner og dæktråde ligger klar. Nu, hvor briketterne er blevet en endnu større del af ressourcerne, bliver den gode idé belønnet med en skinnende ny maskine til oktober.

De cirkulære, omkostningsforbedrende briketter udgør som sagt 25 pct. af materialeforbruget på jernstøberiet, men der er en grænse for, hvor mange briketter Birn kan smide i sine smelteovne. For hvis virksomheden kun brugte briketter, ville den skulle tilsætte kobber, magnesium og andre langt dyrere materialer for at få den rette kvalitet.

Alligevel er Kurt Bjarne Larsen sikker på, at de cirkulære tanker ikke slutter med briketterne.

“Der kommer til at være mange flere interessante komponenter i fremtiden, så vi er nødt til at være til stede ude ved skrothandlerne for at opdage, hvad der findes, som vi kan bruge,” siger han og laver et hurtigt regnestykke for en uudnyttet ressource som madrasser.

“Vi er ca. 6 mio. mennesker i Danmark, og vi skifter ca. vores madrasser ud hvert tiende år. Det er 600.000 madrasser hvert år med 30 kg fjederstål i hver boksmadras. Det er 18.000 ton materiale, som er næsten halvdelen af vores forbrug. Og det er i dag affald, der ryger på forbrændingen,” siger han.

Lars Jørgensen er helt enig i, at jo flere, der tænker i de baner, des flere muligheder vil der være for at lave en win-win situation som briketterne.

I takt med at affaldssorteringen bliver sat i system, vil der muligvis også dukke nye fraktionstyper op, hvor vi kan spille en rolle Lars Jørgensen, teknisk direktør, Birn

“Der sker meget ude i verden i forhold til sortering, så i takt med at affaldssorteringen bliver sat i system, vil der muligvis også dukke nye fraktionstyper op, hvor vi kan spille en rolle – så længe det kan give os en god kvalitet, en god økonomi og en bæredygtighedspåvirkning,” siger den tekniske direktør.

“Den måde som affaldssortering fungerer på nu, kommer os til gode, og så skal vi være parate med at støtte, fordi vores proces kan ’spise’ det. Men vi bliver nødt til at være opsøgende,” siger han.