BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Solceller på offentlige tage er gået i stå: Regioner og minister splittede om regler

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Solcellerne breder sig ikke længere over flere offentlige tage, men primært over private marker. Regionerne giver nye regler skylden, mens klimaministeren kalder reglerne nødvendige

Sygehuse, kontorbygninger, idrætshaller og skoler over hele landet ligger inde med bare tagflader, der ved hjælp af solceller kunne forsyne de offentlige bygninger med strøm. Men udbygningen er gået i stå.

Siden nye regler trådte i kraft for de offentlige bygninger i 2021, er ikke en eneste solcelle sat op på et af regionens tage, oplyste Danske Regioner i slutningen af året og begyndte en debat mellem kommuner og regioner på den ene side og staten på den anden.

Særligt regionerne fremhæver reglen om såkaldt selskabsudskillelse, der betyder, at ikke kommunen eller regionen, men en virksomhed ejet af regionen eller kommunen kan opstille solceller på de offentlige tage.

“Det kan simpelthen ikke passe, at denne særregel, som i øvrigt gælder både regioner og kommuner, skal spænde ben for opsætning af solceller og den grønne omstilling i regionerne. Det er en barriere, der har sat udviklingen fuldstændig i stå, og det er tosset, når vi i stigende grad har brug for den grønne strøm,” konstaterede Mads Duedahl, formand for Klima- og Miljøudvalget i Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

Stagnation på taget

Blandt eksemplerne fra Danske Regioner er, at Region Hovedstaden nåede at etablere 3,8 MW solceller på regionens tage, inden kravet trådte i kraft i 2021.

Spørger man professor i energisystemer, Brian Vad Mathiesen, findes problemet først og fremmest i de mange markanlæg, der gives tilladelse til i dag. Det er nemlig primært på marker, at den nuværende og forventede vækst for solceller findes.

“Potentialet i at udnytte store tagflader er helt absurd stort, og tagfladerne er spredt godt ud over landet. Det gør det muligt at udnytte potentialet,” siger han.

Det står i kontrast til projekter på marker, hvor der ikke nødvendigvis er et nævneværdigt forbrug. Herfra skal elektriciteten tranporteres – typisk gennem nyetablerede ledninger – til forbrugsstedet.

Netop udvidelsen af elnettet er en milliardudgift og et anlægsprojekt, som energisektoren og politikere i disse år arbejder på at løse og minimere. Behovet i dag er derfor at skabe incitament for at bygge solcellerne, hvor der er behov, mener Brian Vad Mathiesen.

“Vi bør skabe et marked, hvor man straffes ret hårdt økonomisk for at lave et markanlæg, der ikke er behov for, hvorimod man skal betale meget lidt, hvis man er i et område, hvor man ikke behøver udvide elnettet,” siger han og understreger, at solceller på tage også kan være skyld i, at nettet skal udvides.

Ikke dyrere end nødvendigt

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men fastholder i en mail til Børsen, at selskabsudskillelsen er et nødvendigt redskab.

“Med de nuværende regler er der intet til hinder for, at regioner og kommuner installerer solcelleanlæg. Det skal bare ske, så anlægget udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Reglerne er der af en grund. Kravet om selskabsudskillelse sikrer klar adskillelse af kommunens kerneopgaver og elforsyningsvirksomhed af mere kommerciel karakter,” skriver han.

Folketinget vedtog i 2020 kravet om, at offentlige bygninger fra 2021 skal oprette en virksomhed, hvis de ønsker at installere solceller. Bygninger, der selv benytter den producerede strøm, kan fritages for flere afgifter.
Danske Regioner oplyser, at alene de største af de regionale bygninger har 500 hektar tagflader, der ville kunne huse op til, hvad der svarer til 100.000 husstandsanlæg med solceller.

Her understreger han også, at det er af hensyn til at sikre den samfundsøkonomisk mest fordelagtige model, at kommuner og regioner skal oprette selskaber, der kan konkurrere med de øvrige udbydere af solcellestrøm.

“Det er vigtigt at have rette rammer for en fortsat holdbar solcelleudbygning, som ikke er dyrere, end den behøver at være,” skriver han.

“Hvis kommunerne skulle fritages for betaling af elafgift, vil det give et afgiftsdrevet incitament til at sætte solceller på kommunale bygninger i en situation, hvor markanlæg kan bygges uden tilskud. Det giver et samfundsøkonomisk tab der i sidste end betales af skatteborgerne. I lyset af de nuværende høje elpriser må vi forvente, at interessen for at opsætte solceller vil være stigende – også med de gældende regler,” fortsætter ministeren.

Kan blive for mange

Ifølge den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen ventes kapaciteten for solcelleanlæg på tagflader at stige med 78 pct. frem mod 2035, mens kapaciteten i markanlæg ventes at blive tidoblet i samme periode. Netop den store vækst i markanlæggene kan blive et problem inden længe, påpeger Brian Vad Mathiesen.

“Når vi runder 10 GW solceller, så mener jeg, at vi begynder at komme i problemer. Det betyder, at ejerne af solcellerne ikke længere kan få noget for strømmen, når produktionen er på sit højeste. Med de ansøgninger, der er afleveret til markanlæg i dag, er vi ikke langt fra at nå derop,” siger han.

Forbruget under spidsbelastningen ligger i dag på omkring 5 GW, hvorfor Danmark – selv med stigende forbrug og mulighed for eksport – risikerer, at solceller må afkobles i perioder på grund af negativ elpris, som det lejlighedsvis ses med vindmøller i dag. Dermed er væksten i solceller ikke uendelig og bør placeres rigtigt, påpeger han.

Endelig peger han på, at det er et politisk valg, om tagfladerne skal udnyttes, eller om solceller skal fortsætte med at optage flere af de marker, der i dag er landbrugsjord.

“Det er i mine øjne misforstået arealanvendelse, at udbygningen primært foregår på markerne. Dilemmaet er i sidste ende, om vi er et landbrugsland eller et solcelleland,” konstaterer energiprofessoren.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
24. jan 2023