Du spiser kød, men til gengæld køber du sjældent nyt tøj? Måske flyver du fire gange om året, men så cykler du frem og tilbage fra arbejde hver dag?
Vi forbruger os af planetens ressourcer hver dag – og vi alle er bevidste om, at mange af vores handlinger belaster miljøet. Men hvilke handlinger er værst – og dermed også dem, det giver mest mening at ændre på? Det har Morten Sommer, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet, sat sig for at regne ud.
I bogen “Er mit liv bæredygtigt?” undersøger han hverdagsaktiviteter på tværs af transport, bolig, forbrug og mad helt ned på individniveau. Og i denne artikel hjælper han med at besvare fire spørgsmål om, hvor det giver mest mening at ændre sine vaner?
Inden Morten Sommer svarer, skal du kende til begrebet “det sikre råderum”. Det er nemlig det tal, som i bogen bruges til vurderingerne helt ned for den enkelte inden for seks planetære grænser.
Vil du dykke ned i dem, kan du læse mere om det i faktaboksen herunder. Men det, du skal vide, er, at eksemplerne nedenfor regnes ud fra, at alle jordens ressourcer deles blandt alle verdens borgere – og hver borger har derfor et råderum, man kan bruge.
“Hvis vi starter med at sammenligne en flyvetur med at køre bil til og fra arbejde, så er der ingen tvivl om, hvor man kan opnå mest effekt af et til- eller fravalg. En kort flyvetur til et sted i Europa har nemlig en væsentligt mindre påvirkning end at køre på arbejde i bil hver dag. Hvis vi regner ud fra, at man pendler 22 km om dagen, vil man bruge 62 pct. af det sikre råderum, hvor en weekendtur til London med fly koster 16 pct. af det sikre råderum for klimaforandringer. Det er selvfølgelig noget andet med en flyvetur over Atlanten, som koster 64 pct. af råderummet.
Bilen er klart den største synder, når det gælder transport frem og tilbage fra arbejde. En benzinbil har det største aftryk, men elbilen er kun ca. 40 pct. bedre, når det gælder klimaforandringer. Så hvis man i stedet kan skifte bilen ud med tog eller cykel, så vinder man rigtig meget.”
“Som noget nyt kigger vi i bogen ikke kun på CO2. Og det er nemlig interessant, når vi retter fokus på vores mad. For mens det stadig er en tredjedel af det globale CO2-udslip, der kommer fra den globale fødevareproduktion, så har det for de fem andre planetære grænser klart det største aftryk. Det gælder eksempelvis biodiversitet og vandforbrug.
Så maden er et område, hvor du har mulighed for at gøre den største forskel selv. Selv ved at spise plantebaseret fem dage om ugen vil din klimapåvirkning fra din kost blive halveret. Og du kommer også langt, hvis du blot skærer ned på de dyrebaserede produkter som komælk og hakket oksekød.
Så i dette tilfælde vil det klart give mest mening at fokusere på maden. Det kan dog for nogen give en stor effekt at skrue ned for varmen. Men det gælder kun, hvis du har olie eller gasfyr. Det giver ikke mening, hvis du har fjernvarme eller varmepumpe.
Men har du et olie- eller gasfyr og skruer to grader ned for varmen, så tæller det for det samme som en flyvetur i Europa. Og du kan i øvrigt reducere din CO2-udledning fra opvarmning fem-syv gange ved at skifte fra et gas eller oliefyr til en varmepumpe.”
“Det er lidt blandet med elbilen. Den har en klar fordel i forhold til CO2-udslip. Hvor kørsel frem og tilbage til arbejde i en benzinbil udleder 1279 kg CO2-ækvalienter om året, udleder en elbil 760 kg CO2-ækvalienter.
Men kigger du i stedet på ressourceforbruget, som er en af de andre parametre, så er en elbil meget mere belastende end en benzinbil. Det skyldes de materialer, der bruges til fremstilling af batterier og elbiler.
Ved at pendle til og fra arbejde i en elbil bruger du stadig en tredjedel af dit råderum for CO2-udledning. Hvis du i stedet tager cyklen, bliver forbruget 13 gange mindre. Så det er en svær sammenligning. Men hvis du er nødsaget til at køre, så er en elbil at foretrække, hvis du skal mindske din påvirkning mest muligt.”
“Generelt set er det bedst både at mindske indkøb af tøj og købe det brugt. Det vigtigste er bare, at tøjet blive brugt til ende. For problemet er jo, at der bliver produceret rigtig meget tøj, som ikke bliver brugt op. Hvis man køber nyt tøj og bruger det helt op, så er det også godt. Eller hvis man kan man forlænge levetiden ved reparation.
Produktionen af tøj er særligt belastende for miljøet grundet det høje vandforbrug. Det skyldes, at meget tøj er lavet af bomuld, hvor der skal bruges utroligt meget vand.
Nogle kan måske blive fristet til at tro, at det er fragten fra eksempelvis Kina, der er belastende. Her er det værd at bemærke, at transportpåvirkningerne fra en kinesisk bomuld-T-shirt udgør mindre end 3 pct. af dens samlede påvirkninger. Produktionssted og fragt påvirker meget sparsomt sammenlignet med selve produktionen af tøjet.”
