BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Oxford-selskab med i kapløb om at kopiere energiudladning fra solen

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Lidt syd for Oxford forsøger Tokamak Energy at kopiere den energiudladning, der finder sted i solen. Om 15 år forventer virksomheden at have fundet en vej til ren og sikker energi, der kan rulles ud i stor skala

I et gråt og lidt kedeligt industrikvarter syd for den britiske universitetsby Oxford ligger virksomheden Tokamak Energy. Det kan være svært at forestille sig, at der her i det vindblæste kvarter bliver udviklet og afprøvet avanceret teknologi, der om ca. 15 år gerne skal revolutionere den måde husholdninger, virksomheder og vigtig infrastruktur bliver forsynet med energi.

Hvis missionen lykkes inde bag murene i den anonyme gule murstensbygning, kan verden stå med en ren og ikke mindst sikker energikilde, der kan blive et af de vigtigste skridt på vejen mod en mere bæredygtig fremtid.

Tokamak Energy er en af flere toneangivende virksomheder, der er i kapløb om at kopiere den energiudladning, der sker i solen. Fusionsenergi handler forsimplet sagt om at presse lette atomkerner sammen, så de danner en ny og tungere atomkerne. Under processen, som finder sted i en reaktor og drives af blandt andet magneter, frigives der kolossale mængder energi og varme.

På vej mod månelanding

Idéen om at skabe små stjerner – eller sole – inde i kugleformede reaktorer har begejstret forskere i mere end 70 år, fordi reaktionen hverken producerer CO2 eller drivhusgasser. Ustabilt radioaktivt affald er heller ikke en del af ligningen, da brændstoffet – altså plasmaen – udgøres af forskellige brintatomer. Modsat vedvarende energikilder som solceller og vindmøller, så vil anlæg, der producerer fusionsenergi, også optage meget lidt plads. At de kan placeres rundt om i verden uden at skulle tage højde for vind- og vejrforhold er en anden del af salgstalen.

“Det, vi er i gang med her, bliver ofte sammenlignes med NASA’s rumprogram,” siger Thomas Anderson, der er Business Development Manager.

Sammen med sin kollega, driftsdirektør Lyanne Maclean, åbner han døren ind til Tokamaks lagerbygning for at vise teknologien frem.

“Den reaktor, vi har nu, får os ikke til månen, men den hjælper os til at forstå nøgledele af videnskaben, fysikken og teknikken, som vi bygger videre på i den næste reaktor,” siger Thomas Anderson og leder os hen til et rum, hvor vi gennem glasvinduer kan kigge ind.

Selve reaktoren, ST40, er ca. 3,5 meter høj og 3 meter i diameter, men står gemt bag store betonklodser.

“Goink!”, siger maskinen efterfulgt af biplyde, mens vi går op af trapperne til kontrolrummet. Her arbejder ca. 20 ingeniører og fysikere med at gennemføre test på ST40. Grafer på computerskærmene viser alt fra densitet, til temperaturer og måler vakuum inde i reaktoren. Reaktoren har over jul gennemgået et servicetjek og fået udskiftet dele.

Nu skal den testes, og det sker ved, at man med 20 minutters mellemrum “pulser” maskinen. Det er forventningen, at temperaturerne i dag kommer op over 30 mio. grader. ST40 har tidligere kortvarigt været oppe at runde 100 mio. grader, hvilken er den temperatur, fusionen kræver.

Gennembrud i julen 2022

Tanken om kommerciel fusionsenergi levede indtil december sidste år mest som en fjern mulighed. For det første fordi det kræver enormt meget energi at få sammensmeltningen til at ske og for det andet fordi, det er svært at finde en beholder, der kan holde til de høje temperaturer.

Men så annoncerede forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory i Californien kort før jul, at de i deres testlaboratorie havde gennemført et avanceret forsøg med 192 lasere, hvor man producerede ca. 50 pct. mere energi, end der blev brugt på at få sammensmeltningen af atomer til at ske. Det var en kæmpe milepæl, og det giver virksomheder som Tokamak Energy et endnu bedre rygstød til at fortsætte deres jagt på at fremstille kommerciel fusionsenergi. Det, vi er i gang med her, bliver ofte sammenlignes med NASA’s rumprogram Thomas Anderson, Business Development Manager, Tokamak Energy

“Vi håber at blive den første virksomhed i verden, der bringer et fusionspilotanlæg ind i energinettet. Ideelt set allerede i 2032 eller 2033, så vi er i kapløb med en håndfuld andre velfinansierede startups rundt omkring i verden,” siger Lyanne Maclean og suppleres af Thomas Anderson:

“Det er en sund konkurrence at være i, for det fører meget opmærksomhed til industrien med sig – også fra venture capital fonde.”

Magneter som selling point

Tokamak Energy har siden begyndelsen i 2009 rejst mere end 250 mio. dollar, hvoraf 200 mio. kommer fra private investorer, mens andre 50 mio. dollar kommer fra den britiske og amerikanske regering i form af research & development funding.

Seneste store fundraisingrunde var i 2020 og pensions- og investeringsselskabet Legal & General samt forretningsmanden Sir David Harding, der står bag investeringsselskabet Winston Group, er blandt investorerne. At udviklingen af fusionsenergi i disse år tager syvmileskridt indikeres også i det voksende mandskab hos Tokamak Energy. Før pandemien havde virksomheden ca. 60 ansatte, i dag er det tal næsten 250.

Hvor de amerikanske forskere brugte lasere i deres forsøg, så bruger Tokamak Energy magnetfelter til at få sammensmeltning af plasma til at ske. Matt Bristow er ph.d. ved Oxford Universitet og magnetfysiker. Han kom til Tokamak for tre år siden og er et typisk eksempel på den type unge medarbejdere med høj faglig ekspertise fra universitetsverdenen, som Tokamak tiltrækker.

I et værksted ved siden af ST40 viser han, hvordan Tokamak Energy med tynde magnetiske båndstrimler, der ligger i lag, har forfinet udviklingen af magneter. Når næste reaktor – ST80-HTS – altså storebror til den eksisterende, står færdig om tre-fire år, så vil dimensionerne på selve reaktoren være ti meter i højden og syv meter i diameter. Indeni vil 12 kraftfulde magneter på fire meter drive den plasma rundt, der skal fusioneres.

“Magneterne er en del af Tokamak Energy’s unikke selling point ”, siger driftschef Lyanne Maclean og fortsætter: “Den videre udvikling af vores magnetteknologi er en af de milepæle, vi gerne vil nå i år. I 2026 eller 2027 skal ST80 stå klar, som vi så vil forfine og udvikle på.”

Biden sætter turbo på

Når Tokamak Energy tror på kommerciel fusionsenergi i 2035, så er det udtryk for mere optimisme end forskerne på universiteter som eksempelvis Oxford og Kingston, som man i øvrigt arbejder tæt sammen med. Tokamak Energy er også repræsenteret i en særlig klynge af virksomheder, der alle har det som fælles mål at få fusionsenergi gjort til virkelighed.

Opbakningen til projektet mærker man også fra politisk hold. Både den britiske og den amerikanske regering driver egne laboratorier, der forsker i fusionsenergi, ligesom man aktivt kalder på den private sektor til at være med til at løse gåden. Faktisk er troen på fremtidens fusionsanlæg så stærk, at den britiske regering allerede har udpeget gamle kulkraftværker, der kan omdannes til fusionskraftværker.

“Vores regering bakker op i forhold til at sikre, at infrastrukturen er rigtig. Fusionsenergi er en meget ny industri, og masser af nye muligheder vil opstå i kølvandet. Derfor har vi brug for privat-offentlige partnerskaber til at hjælpe nødvendige færdigheder på vej,” siger driftschef Lyanne Maclean.

Men det er især Biden-administrationen i Det Hvide Hus, der lige nu sætter turbo på kapløbet. Sidste år annoncerede amerikanerne, hvad de kaldte en “dristig tiårig vision for fusionsenergi”. Med visionen fulgte en udfordring til private virksomheder som Tokamak Energy: Kom og vis, at I kan bygge et kommercielt fusionskraftværk inden for ti år.

“Det er fantastisk at have en kohorte af velfinansieret og ambitiøse virksomheder, der arbejder for det her. Selvfølgelig kommer der en dag, hvor vi skændes over markedsandele – og det bliver en stor dag – men lige nu handler det om at anspore hinanden. Eksempelvis har vi alle brug for en stærk fødekæde af talent, og det materiale, vi skal bruge til at bygge reaktoren, er heller ikke standardvarer,” siger Thomas Anderson og uddyber:

“Jo flere mennesker, der arbejder med det, jo flere tilgange til at løse knasterne. Det speeder processen op, og den slags samarbejde byder vi rigtig gerne velkommen.”

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
31. jan 2023