BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Skrækhistorier om falsk genbrugsplast og kinesiske sweatshops - danske tøj-virksomheder kæmper med grøn omstilling i en mudret branche
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Kravene fra både kunder og investorer blev tydelige for den danske tøjvirksomhed Shaping New Tomorrow (SNT). Fremtiden er ikke kun moderigtigt behageligt tøj. Det skal også være holdbart og ansvarligt produceret.

Derfor lancerede SNT i 2020 en strategi for bæredygtighed og en kollektion, der består af 67 pct. genanvendte plastfibre fra affald indsamlet af virksomheden Repreve.

“Man har hørt skrækhistorier, hvor der bliver produceret ny plastik med henblik på at bruge det til genanvendelse. Derfor handler det om at have de rigtige oprindelsescertifikater for de varer, du producerer,” siger produktionsdirektør i SNT, Christoffer Bak. Bukserne i kollektionen New Tomorrow består af følgende: 67 pct. genanvendte plastfibre fra affald indsamlet af virksomheden Repreve og 29 ptc. ecovero lavet af FSC-certificeret træ af den østrigske virksomhed Lenzing i en proces, hvor 99 pct. vand og kemikalier genbruges i et lukket kredsløb.Der bruges, hvad der svarer til, mellem 13 og 35 halvliters plastflasker fra naturen, hver gang en kunde køber et produkt fra den nye serie.Shaping New Tomorrow anslår, at virksomhedens ledere samlet har brugt 1000 timer på at udvikle de nye produkter i samarbejde med sine partnervirksomheder.SNT fokuserer på at udvikle holdbare varer, hvor designet ikke er sæsonbetonet. På den måde bidrager virksomheden til længere brug af tøjet, lyder det.

Størstedelen af mode- og tekstilbranchen oplever lignende stigende krav til bæredygtighed fra kunder, ejere og investorer, viser en undersøgelse foretaget af brancheforeningen Dansk Mode og Textil blandt 330 medlemmer. Men det kan være en svær og ressourcekrævende opgave at løse, bl.a. fordi de danske tøjmærker ikke selv producerer, vurderer eksperter.

SNT har investeret omkring 0,5 mio. kr. i at få udviklet den genanvendte produktlinje, men det er virksomhedens partnere i Portugal, der har stået for selve udviklingsarbejdet, mens SNT løbende har evalueret og rådgivet.

Derfor skal SNT vælge de rigtige partnervirksomheder, hvor både tillid og kontrol er vigtige elementer, lyder det. Tøjvirksomheden vil dog ikke oplyse, hvem partnerne i Portugal er. Det er en forretningshemmelighed.

Kan I godt forstå, at forbrugere måske er mistroiske overfor branchens ansvarlighed, når I ikke vil oplyse virksomheder, I arbejder sammen med?

“Vi tager fuldt ansvar for, at de virksomheder, vi arbejder med, producerer med de rigtige værdier. Vi får produkter ind fra Repreve og Lenzing. Ellers er vores produktion i Portugal indenfor en totimers radius i bil, og vi har ansat en mand, der løbende besøger virksomhederne. Vi kan stå inde for det, vi laver,” lyder det fra Christoffer Bak. Sidste år omsatte SNT for over 100 mio. kr., oplyser han.

Svært at se gennem

Udfordringen med at skabe vished om tøjs oprindelse vokser i takt med, at forbruget af tøj stiger som aldrig før. Ifølge EU's miljøagentur er den globale produktion af tekstiler mere end tredoblet i perioden mellem 1975 til 2018 og forventes at stige med yderligere 60 pct. de næste ni år. Derfor handler det om at have de rigtige oprindelsescertifikater Christoffer Bak, produktionsdirektør, Shaping New Tomorrow

Brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte, Morten Gade Steinmetz, kender også til hemmelighedskræmmeriet i branchen.

“Det er sigende for branchen, at man holder sine gode leverandører tæt ind til kroppen, fordi der er rift om dem. Det er en kæmpe udfordring, men EU og de store e-handelsplatforme arbejder med lovgivning og regelsæt, der skal gøre det nemmere at vurdere brands samlede impact i forhold til bæredygtighed. Udviklingen skubbes især af investorkrav,” fortæller Morten gade Steinmetz.

Barrieren med mudrede leverandørkæder er stadig svær at komme over, mener ekspert i tekstilbranchen, ph.d. Esben Rahbek Pedersen fra Copenhagen Business School.

“Der er ofte manglende gennemsigtighed, hvilket altid har været et af de store problemer for at fremme bæredygtighed i hele kæden, når det gælder mode. Det gælder ikke mindst mindre virksomheder, som ikke har de samme ressourcer som globale brands,” siger han og tilføjer, at offentligt tilgængelige leverandørlister ikke altid garanterer mere ansvarlig produktion. 13-35 halvliters plastflasker bliver der brugt i et stykke tøj fra Shaping New Tomorrows genanvendte kollektion

“Tit er det de direkte leverandører, virksomhederne henviser til. Men der er tit underleverandører ud i mange led. Og så bliver man ikke nødvendigvis klogere på, hvad der egentlig foregår ude på fabrikkerne,” fortæller han.

Kompetencerne til tøjproduktion ligger langt væk

Den danske tøjvirksomhed Hvisk, der sælger tasker af veganske materialer, er lykkedes med at bruge genanvendte plastikfibre til sine tasker. Virksomheden arbejder samtidig for at fremme gennemsigtighed i sin værdikæde og sikre ansvarlig produktion.

I dag foregår produktionen i Kina, og selvom det afkobler værdikæden fra den dansk baserede virksomhed, er der en god grund til den beslutning, lyder det.

Ville I ikke netop kunne skabe kontrol og gennemsigtighed ved at producere herhjemme?

“Hvis du kan finde nogen herhjemme, der har kompetencerne til at lave et lignende produkt, så står vi klar. Det handler ikke kun om pris, men hvem der kan bruge de genanvendte materialer. Hvis man får et dårligt slutprodukt, der ikke er holdbart, er det jo ikke bæredygtigt,” svarer produktionsansvarlig i Hvisk, Gry Thielst Eriksen. Fabrikkerne, der producerede i Danmark, lukkede for størstedelen i perioden mellem 1960'erne til 90'erne. Produktionen rykkede til andre dele af verden, hvor arbejdskraften var billigere, og adgangen til råmaterialer var større. Imens er salget for den danske tøjbranche steget de sidste mange år og ramte i 2018 sit højeste niveau nogensinde på 55 mia. kr. 2020 er første gang, den danske tøjeksport faldt – det skyldes især coronapandemien.

Hvordan sikrer I jer, at det er genanvendte materiale, I bruger?

“Vi tager ikke noget ind i vores virksomhed, medmindre vi har et klokkeklart certifikat for varernes oprindelse i hånden. Det er helt sikkert en udfordring, at vi ikke har fuld kontrol over hele vores værdikæde, men vi gør, hvad vi kan for at skabe fuld gennemsigtighed. Så på den måde tager vi det ansvar.”

Certifikater, kontrolbesøg på fabrikker og miljømærkninger er heller ikke gratis, og Hvisk anslår selv, at deres omkostninger til råmaterialer er steget op mod 35 pct. gennem arbejdet med at bruge genanvendte materialer.

Hvisk har selv kunnet absorbere en del af prisen, men kunderne er villige til at betale mere, viser de analyser, som Hvisk laver gennem deres salgsagenter, fortæller Gry Thielst Eriksen. Hvis du kan finde nogen herhjemme, der har kompetencerne til at lave et lignende produkt, så står vi klar Gry Thielst Eriksen, produktionsansvarlig, Hvisk

Hun har de seneste måneder deltaget i forløbet Grøn Cirkulær Omstilling, der gennem et EU-tilskud bliver drevet af den danske organisation Lifestyle & Design Cluster.

Her har en række tekstilvirksomheder arbejdet med, hvordan de hver især kan gøre deres forretningsmodel mere cirkulær end lineær. Det har givet pote for Hvisk, der i 2020 havde en omsætning på 29 mio. kr.

I begyndelsen af 2020 bestod en Hvisk-taske således af 98 pct. såkaldte jomfrumaterialer, der er udvundet og forarbejdet til det ene formål at lave en taske. Men de nyeste tasker er lavet af 53 pct. genanvendte fibre, lyder det.

Branchen er båret af tillid, certifikater og besøg

Når danske tøjvirksomheder vil kontrollere eller dokumentere, at deres leverandørkæde arbejder forsvarligt, er der ofte kun en vej frem. De må have tillid til, at andre virksomheder hjælper dem med opgaven.

De seneste år er efterspørgslen på dokumentation af ansvarlig produktion vokset hastigt i mode- og tekstilindustrien, og med den er der blomstret et marked op for certificeringer og kontrolbesøg af virksomheder. F.eks. er certifikater for økologisk bomuld som Gots og bæredygtigt træbrug som FSC blevet udbredt i sektoren. Små virksomheder har jo ikke mulighed for at sende en stor stab ned for at kontrollere fabrikker i Kina f.eks. Det nemmeste er så at kigge på certificeringer Esben Rahbek Pedersen

Især små tøjvirksomheder, der ikke har afgørende indflydelse hos leverandørerne, må bero sig på den model, fortæller ekspert i bæredygtig forretning og tekstilbranchen, ph.d. Esben Rahbek Pedersen.

“Små virksomheder har jo ikke mulighed for at sende en stor stab ned for at kontrollere fabrikker i Kina f.eks. Det nemmeste er så at kigge på certificeringer. Det er grundlæggende et redskab, der forsimpler en masse information til modtageren. Små virksomheder bliver nødt til at gøre noget, der passer til deres ressourcer,” siger han.

Kan være hæmsko

Og det er positivt, at virksomheder ofrer ressourcer på arbejdet, men det kan samtidig være en hæmsko for virksomhedernes samlede arbejde mod at blive mere bæredygtige.

Det fortæller csr- og bæredygtighedsdirektør i brancheforeningen Dansk Mode og Textil, Marie Busck.

“For det første oplever virksomhederne, at de store kunder, som videresælger tøjet, stiller mange krav til certificeringer og bæredygtige materialer, der kan være svære at imødekomme. Dernæst er der en frygt for, at fokus på bæredygtighed alene kommer til at ligge på slutproduktet, når det ville være mest effektivt, at virksomhederne inkorporerede det i deres grundlæggende strategi og arbejdede med det gennem hele værdikæden,” siger hun.

Marie Busck fremhæver, at virksomhederne i høj grad også bør fokusere på genanvendelse.

“Der er også behov for, at branchen overvejer, hvordan den tager skridt i en retning af en mere cirkulær model, herunder et fokus på nye forretningsmodeller,” siger hun.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021