Nye solceller og vindmøller sætter allerede i dag kapaciteten i elnettet under pres, og presset ventes kun at tage til over de kommende år. Det problem skulle tre udbud fra Energinet være med til at løse ved at sikre udbygning og fornyelse af elnettet.
Nu er et af de tre udbud afsluttet med en milliardkontrakt med Siemens Energy, mens det statslige selskab Energinet må opgive at indgå aftaler om de to andre udbud, der skulle have sikret hhv. nye højspændingsstationer på Sjælland og nye kabler i hele landet.
Siemens Energyhar vundet det ene af tre udbud på at forny og udbygge det danske 150 kV-elnet. 150 kV-nettetudgør “hovedvejene” i elnettet, mens 400 kV-nettet udgør de “motorveje”, der transporterer el mellem landsdele. Udbuddet fokusererpå de højspændingsstationer, der binder ledningerne i nettet sammen i Fyn og Jylland. To andre udbudmåtte droppes. De fokuserede på hhv. de tilsvarende stationer på Sjælland og på nye ledninger i hele landet. Disse to opgaver skal Energinet nu selv løse med mindre løbende opgaver i udbud.
“Der skal transporteres en frygteligt masse strøm de kommende år for at understøtte den grønne omstilling. Der er risiko for, at elnettet ikke kan følge med udviklingen, så det kræver hurtig handling. Derfor er det et ret vigtigt udbud, hvor vi har indgået en aftale med Siemens Energy,” konstaterer Henrik Riis, adm. direktør i Energinet Eltransmission.
Aftaler som disse er afgørende for, at elnettet har kapacitet til den omstilling af energiforbruget, der er i gang. En analyse fra Rambøll indikerede for et år siden, at investeringsbehovet på området lød på 110 mia. kr. for at kunne følge med de danske ambitioner for blandt andet vindmøller, solceller og forbindelser til nabolande.
Det beror blandt andet på, at Energistyrelsen venter en femdobling af det danske elforbrug frem mod 2050, blandt andet som følge af elbiler, datacentre, varmepumper og såkaldt power-to-x, hvor elektricitet gennem elektrolyse omdannes til alternative brændstoffer til eksempelvis shipping, fly og tung transport.
Det er denne udvikling, Energinet ville imødegå med de tre udbud, der var formuleret som rammeaftaler, hvor en udbyder indgår aftale om at dække behovet på et givent område i en årrække. I den aftale, Siemens Energy har indgået med Energinet, handler det om højspændingsstationer på Fyn og i Jylland i det såkaldte 150 kV-net, der udgør en stor del af elnettets infrastruktur.
Hos Siemens Energy fremhæver chef for transmission i selskabets danske afdeling Kristian Poulsen denne type aftaler som særligt effektive.
“Der er risiko for, at elnettet ikke kan følge med udviklingen, så det kræver hurtig handling
Henrik Riis, adm. direktør
i Energinet Eltransmission
“Vi er glade for at kunne indgå i et strategisk samarbejde i otte år. Det giver os god mulighed for at planlægge og prioritere, hvilke projekter der skal være færdige hvornår. Det er klart en måde, vi foretrækker at arbejde på, og det er nytænkende at gøre det i denne store skala,” siger han.
Han vurderer, at det med aftalen vil tage omkring tre år at bygge en ny højspændingsstation fra første skitser, til den står klar. Uden en rammeaftale kunne det tage syv eller otte år, lyder vurderingen. Han peger blandt andet på, at Siemens Energy kan sikre de nødvendige tider på produktionsfaciliteterne, og at aftalen er med til at bidrage til, at virksomheden kan udvide i Danmark.
Hos Energinet kigger Henrik Riis derfor også med ærgrelse på de to annullerede udbud.
“Det er brandærgerligt, for partnerskaber er en strategi, vi har lagt rigtig mange kræfter i, og som jeg er overbevist om er den rigtige. Men det lykkedes ikke at få enderne til at nå sammen, så vi kunne underskrive alle tre aftaler,” siger han og peger på, at stor efterspørgsel har skabt flaskehalse i komponentproduktionen, som har drevet priserne op, hvilket er gået ud over de tre udbud.
I stedet for de to aflyste udbud oplyser Energinet, at selskabet vil fokusere flere af selskabets egne kræfter mod Sjælland, mens Siemens Energy arbejder på højspændingsstationerne på Fyn og i Jylland. Hertil kommer, at Energinet vil prioritere de projekter, der haster særligt, for eksempel på grund af konkrete solcelleparker eller lignende.
“I praksis er der tre-fire kritiske projekter på Sjælland. Dem prioriterer vi nu med en slagsfast track, så de får forrang. Samtidig laver vi forhåndsindkøb af kabler til de projekter. Derfor tror vi på, at vi kan holde dampen oppe og indhente noget af den tid, vi har tabt på at gennemføre udbuddet,” siger Henrik Riis.
Det virker, som om det danske elnet – ligesom en række andre – skal indhente forsømte udvidelser nu. Hvorfor er det endt i den situation?
“Det er et godt spørgsmål, og et muligt svar er, at det havde vi heller ikke behøvet, hvis man kunne have været forudseende,” mener Henrik Riis.
Han peger imidlertid på, at f.eks. mængden af solenergi er mangedoblet inden for få år, men at man først kan udvide elnettet, når man kender til et konkret behov i et område. Det skyldes hensynet til omkostningerne for elkunderne, påpeger han.
