Det var langtfra alle pengene, der endte hos danske virksomheder, sidst regeringen åbnede for en støttepulje til vindmøller og brint.
Alligevel mener erhvervsminister Morten Bødskov (S), at dansk statsstøtte til den grønne industri fortsat er nødvendig.
“Det er ikke med regeringens gode vilje, at statsstøtten er kommet på bordet, men vi må forholde os til landkortet. Vores grønne styrkepositioner er udfordrede af Kina, USA og andre europæiske lande, og det er vores opgave at forsvare og forstærke dem,” siger han til Børsen.
mio. kr. yderligere har regeringen i dag afsat til den grønne investeringsordning
Det er blevet den tid på året, hvor regeringen præsenterer finanslovsforslaget i små bidder til medierne uden at gøre det klart, hvordan finansieringen hænger sammen. Det fulde overblik må vi vente med til fredag, hvor regeringen officielt præsenterer udspillet.
Men regeringen har altså afsat 500 mio. kr. yderligere til den såkaldte grønne investeringsordning på finansloven for 2025, fortalte Bødskov i et interview med Berlingske mandag.
Sidste år øremærkede regeringen 1 mia. kr. til danske virksomheder under samme ordning til at støtte virksomheder, der etablerer eller udvider produktion inden for vind- eller ptx-industrien.
Tiltaget kom for at imødegå konkurrencen fra USA og Kina samt flere europæiske lande, som de seneste år har skruet op for støtten til den grønne industri.
Og i maj modtog i alt fire danske virksomheder tilsagn om statsstøtte for samlet 634 mio. kr., hvilket altså var 366 mio. kr. mindre end det, regeringen havde lagt op til. Og hvor er de så blevet af?
Ud af den oprindelige milliard i ordningen var 800 mio. kr. til direkte støtte og 200 mio. kr. til lån på særligt gunstige vilkår. Ingen virksomheder søgte om lånet, og derfor blev pengene omprioriteret. Men en restpulje på 157 mio. kr. fra 2024 bliver nu lagt oven i den halve milliard. I alt kan virksomhederne altså søge om 657 mio. kr. i denne omgang.
At alle pengene ikke kom i spil i sidst, skyldes primært, at regeringen var lidt langsomme på aftrækkeren, forklarer Morten Bødskov.
“Det er rigtigt nok, at alle pengene ikke blev brugt i sidste runde. Noget af det kan hænge sammen med, at puljen blev udrullet sent, og ansøgningsfristen var lidt kort. Derfor var trækkraften ikke af den størrelse, som vi havde forventet,” siger han.
Det bliver dog ikke et problem denne gang med et større kendskab til ordningen i erhvervslivet, mener ministeren.
Pengene fra ordningen i 2024 har ført til investeringer på 4,2 mia. kr. fra de fire virksomheder, og projekterne ventes at skabe 800 arbejdspladser ifølge Erhvervsministeriet.
To af de virksomheder, der har fået tilsagn om statsstøtte, er vindmølleproducenten Siemens Gamesa og Niebuhr Gears, som bl.a. producerer tandhjul til vindmøller. Sidstnævnte har fået 16,3 mio. kr. til projektet Offshore Produktion DK, hvor en del skal investeres i større bygninger, mere krankapacitet og store, dyre maskiner, fortæller adm. direktør Rasmus Niebuhr.
“Danmark er nødt til at spille på den samme spilleplade som andre lande
Rasmus Niebuhr, adm. direktør, Niebuhr Gears
I dag har selskabet både en fabrik i Danmark og en i Kina. Støtten fra den danske stat har været afgørende for at kunne beholde forretningen på dansk jord, selvom direktøren af princip er imod statsstøtte.
“I min ideelle verden konkurrerer alle på lige vilkår, men Danmark er nødt til at spille på den samme spilleplade, som andre lande,” siger han.
Men vil det så ikke være mest korrekt af jer at holde jeres forretning i Danmark, selv hvis I ikke fik støtte?
“Det kan godt ske, men hvis man spørger vores store kunder i vindindustrien, og alle forbrugerne, der skal købe den strøm, der bliver produceret, så er de ligeglade. Det er kun prisen, der betyder noget,” siger Rasmus Niebuhr, der ikke vil afvise at søge om flere penge.
Siemens Gamesa har tilsagn om det største tilskud fra ordningen på knap 538 mio. kr. til projekterne Seven Seas og Racerblades. Pengene skal bruges på produktionen af vindmøller, skriver virksomheden i en mail.
Indtil videre har EU givet grønt lys til, at medlemslandene kan støtte den grønne industri i 2024 og 2025. Hvad der skal ske herefter, er uvist. Står det til den danske regering, skal støtten som udgangspunkt udfases, men det handler også om, “hvordan virkeligheden ser ud”, siger Bødskov.
Så det er ikke sikkert, at regeringen kommer til at stemme for at udfase støtten?
“Altså, det er det, der er regeringens indgang til det.”
Men du siger, at det handler om, hvordan verden ser ud?
“Det er et hypotetisk spørgsmål.”
Det er det vel ikke rigtig …
“Vi forholder os til det, når forhandlingerne går i gang. Vores indgang til det er, at det skal udfases, men det er jo klart, at vi gerne vil forsvare og forstærke de danske styrkepositioner. Så vi kommer til at forholde os til, hvordan verden ser ud.”
