Stort slag for shippingindustrien i vente: Global klimaafgift kan blive en realitet

Den globale shippingindustri har aldrig været så tæt på at blive pålagt en klimaafgift som nu.

Det er en afgift, som den danske regering, adskillige interesseorganisationer og Mærsk har forsøgt at få ført ud i livet gennem flere år.

Det bekræfter kilder tæt på forhandlingerne over for Børsen.

Ifølge Simon Bergulf, esg-politisk og regulatorisk chef hos A.P. Møller Mærsk, er det på høje tid, at klimaafgiften kommer på tale.

“Klimaafgiften er nødvendig for, at vores sektor kan flytte sig, og hvis vi skal være på linje med Paris-aftalen, skal der for alvor til at ske noget. Men jo længere vi venter, jo sværere vil det blive,” siger Simon Bergulf.

Lige nu befinder forslaget om en klimaafgift i de afsluttende forhandlinger i FN’s søfartsorgan, IMO, som led i at en revideret klimastrategi for den internationale skibsfart skal falde på plads, når IMO samler sine medlemmer til et møde den første uge i juli.

Her er hovedformålet at sætte et nyt mål for, hvornår industrien skal ramme en 100-procentsreduktion af dens drivhusgasudledninger, og hvilke værktøjer den skal gøre det med.

Selvom afgørelsens time først er om et par uger, er det tydeligt at mærke fra centrale aktører og en kilde tæt på forhandlingerne, at det er nu slaget skal slås.

“Der er klart et momentum lige nu, og om det er nok, er vi meget spændte på at se, når mødet finder sted her til sommer,” siger Jacob K. Clasen, vice-adm. direktør i Danske Rederier.

Shippingindustrien står for 3 pct. af den globale CO2-udledning, og som verdens sjette største handelsflåde målt på opereret tonnage står den danske flåde for en stor del af den udledning.

For at få det tal ned, peger flere, herunder Danske Rederier, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Oxfam og A.P. Møller Mærsk, derfor på en klimaafgift for at shippingbranchen kan accelerere den grønne omstilling.

“Det er afgørende for tempoet af den grønne omstilling. Det er ikke sådan, at danske rederier holder op med at investere i grønne løsninger, hvis den ikke gør, men en grøn skat vil accelerere udviklingen globalt, og det vil uden tvivl gå langsommere uden,” siger Jacob K. Clasen fra Danske Rederier.

Foruden den grønne omstillings hastighed er Simon Bergulf ikke bleg for at indrømme, at Mærsk har store investeringer på spil, som shippinggiganten har foretaget længe før, der er kommet krav til det.

Derfor står Mærsk netop i en situation, hvor der er risiko for at tabe værdien af dens investeringer, hvis der ikke bliver lavet en afgift.

“For at sige det som det er, så har vi allerede investeret i 18 store skibe, der sejler på grønne brændstoffer og investeret rigtig meget iomstillingen. For at beskytte vores investeringer har vi også behov for, at der kommer en hård lovgivning, som kan håndhæves,” siger Simon Bergulf.

Samtidig understregerJan-Christoph Napierski, der ansvarlig for offentlige relationer i videnscenteret Mærsk Center for Zero Carbon Shipping, at selvom 2050 kan virke som god tid, er der væsentlige faktorer i industrien, som kræver en plan allerede i dag.

“Lige nu er det vigtigt, at vi holder ambitionen højt og husker på, at hvis vi gerne vil nå målet i 2050, har vi brug for tekniske, regulatoriske og finansielle incitamenter til at gøre det,” siger han og tilføjer:

“Et skib holder ca. 25, så hvis de skal udlede nul emissioner i 2050, skal de senest købes i 2030. Derfor har vi også en forpligtelse om at skyde det i gang hurtigst muligt,” siger han.

Et helt konkret bud på en afgift er en model, hvor man skal betale 200-300 dollar pr. ton drivhusgasudledning. Men det er endnu ikke sikkert, at en afgift egentlig bliver en realitet eller hvor høj den bliver – og hvis den gør, vil det formentlig først være i 2027, at den bliver håndhævet og implementeret. Alligevel er der allerede nu mange idéer og ønsker til, hvad provenuet af den potentielle afgift skal gå til. Samtidig har både Verdensbanken og IMF lavet estimater på, hvor meget stort provenuet fra afgiften kan forventes at blive.

Her kommer Verdensbanken med et skøn på 40-60 mia. dollar årligt, svarende til 270-410 mia. kr. Mens IMF forventer, at provenuet i 2030 kan lande på 518 mia. kr.

Mens nogle foretrækker, at provenuet går til blandt andet udbygningen af grønne energiformer og brændstoffer, er der andre – heriblandt Oxfam og ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), der mener, at den bør bruges til at kompensere klimaudsatte lande. Det giver ministeren blandt andet udtryk for i etdebatindlæg hos Altinget.

Ifølge Lars Koch, generalsekretær i Oxfam, er spørgsmålet om, hvad provenuet skal gå til afgørende for nødhjælpsorganisationens opbakning til klimaafgiften.

“Vi må ikke lave et system, hvor det ender med, at det er de fattige, der betaler til de fattige for en skade, som vi har påført dem,” siger han og tilføjer:

“Det er i høj grad udviklingslandene, som bliver ramt af den her afgift, og vi er bekymrede for, at de vil kunne mærke en prisstigning af det.”

sino@borsen.dk