Shippingindustrien lander historisk klimaaftale

Tilspidsede forhandlinger i FN’s organisation for international skibsfart IMO har nået et klimaks. 

Fredag eftermiddag er over 100 medlemslande kommet frem til et sæt nye spilleregler, der skal gøre det muligt at nå industriens ambitiøse mål om en klimaneutral skibsfart i 2050. 

Men om det mål også bliver muligt at nå, er der stadig nogle, som tvivler på. 

“Jeg er ikke rigtig imponeret,” lyder det bl.a. fra Jeppe Juul, transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling, der har fulgt forhandlingerne tæt.

Han tilføjer: 

“Men det, at vi trods verdenssituationen og modtryk fra USA kan nå til enighed om en global, bindende klimaaftale, er i sig selv et stort og vigtigt signal.”

Forud for forhandlingerne var håbet fra bl.a. dansk side, at landene kunne nå til enighed om en brændstofstandard, der pålagde shippingselskaber bøder, hvis de overtrådte et bestemt krav for drivhusgasudledninger i skibenes brændstoffer. 

I stedet er udfaldet endt med en model, hvor der er to reduktionsmål. Når man ikke under det første mål, skal der betales en bøde på 380 dollar pr. ton CO2. Hvis man når det første, men ikke det andet, skal der i stedet betales 100 dollar pr. ton udledte CO2-ækvivalenter fra rederiernes skibsflåde. 

Stor splittelse 

Siden 7. april har medlemslandene været samlet i London for at nå til enighed om regulering af shippingindustriens drivhusgasudledninger og brug af fossile brændstoffer. 

Omdrejningspunktet har været den såkaldte brændstofstandard, som skulle kunne gøre det attraktivt at sejle på grønne brændstoffer frem for fossile. 

Hvordan denne brændstofstandard skulle tage sig ud, har der dog været rygende uenighed om. 

Groft skitseret kan man opdele medlemslandene i tre fløje, der har talt for tre forskellige modeller. 

På den ene side har EU-landene og en række stillehavslande talt for en brændstofstandard, hvor der bliver pålagt en bøde, hvis skibenes brændstoffer udleder en vis mængde drivhusgasser. 

På den anden side har lande som Kina, Saudi-Arabien, Brasilien og Norge talt for en noget mildere model, der i stedet for bøder indebærer et kreditsystem, hvor skibe, der sejler på brændstof med et lavt CO2-indhold, kunne optjene kreditter, som kompenserede for skibe, der sejler fossilt. 

Imellem de to har der også været indsendt et kompromisforslag fra Singapore, som er det, aftalen nu er landet på. 

Til trods for at Kina, Brasilien og Norge til at begynde med bragte en noget slappere model på bordet, er de også endt med at stemme ja til forslaget. 

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, har fulgt forhandlingerne. Ifølge ham adskiller kompromisforslaget sig i høj grad ved at være noget mere teknisk end det, der blev lagt på bordet fra dansk side.

Han er samtidig en af dem, der tvivler på, om den nye aftale gør det muligt at nå reduktionsmålene inden 2050. 

“Tekniske løsninger er svære at opretholde og nemmere at komme omkring. For mig at se er der tale om museskridt med en alt for lav ambition,” siger han. 

Hektisk tid forude 

Det er første gang siden 2011, at det har været nødvendigt at stemme om et forslag for at kunne lande en aftale i IMO. 

Selvom det hele tiden har været planen, at IMO skulle lande en aftale fredag, var forhandlingsparterne undervejs så langt væk fra hinanden, at flere tvivlede på, om de overhovedet kunne finde et fælles fodslag. 

Bl.a. udsendte USA, der ellers ikke har deltaget synderligt, undervejs et mystisk brev, hvor der blev opfordret til, at medlemslandene helt droppede forhandlingerne. 

Torsdag kunne mediet Politico beskrive, hvordan der i brevet bl.a. stod: 

“Præsident Trump har gjort det klart, at USA ikke vil acceptere nogen international miljøaftale, der uretmæssigt eller uretfærdigt belaster USA eller det amerikanske folks interesse.”

Et udsagn, der blev fulgt op af linjerne: 

“USA afviser enhver og alle bestræbelser på at indføre økonomiske foranstaltninger mod sine skibe baseret på drivhusgasemissioner eller brændstofvalg.”

Herefter blev det i brevet gjort klart, at hvis der blev lavet en sådan foranstaltning, ville USA overveje at udligne bøderne og kompensere amerikanske skibe økonomisk. Hvordan det skulle foregår, blev der dog ikke nævnt noget om. 

Derimod blev det fra USA understreget, at nationen ville boykotte forhandlingerne, og de opfordrede samtidig andre medlemslande til at gøre det samme. 

Selvom en aftale ligger på bordet fredag eftermiddag, er diskussionerne dog heller ikke lukket her. I oktober 2025 skal aftalen implementeres, og hvis det skal få nogen reel effekt, kræver det, at flere medlemslande stemmer i. 

Ikke imponeret 

I princippet har forhandlingerne stået på, siden ambitionerne blev sat i 2023. 

Maria Skipper Schwenn har fulgt dem som direktør for environmental regulatory og public affairs i den fynske bunkerkoncern Bunker Holding.

Taget særligt verdenssituation og de uenige forhandlingsparter i betragtning er hun tilfreds. 

“Alt i alt er vi meget tilfredse. Det her er det bedste, vi kunne få,” siger hun og peger på, at forhandlingerne sker under geopolitiske spændinger og toldkrige.

“Samtidig er det ekstremt politisk sensitivt. Det handler f.eks. om socioøkonomiske konsekvenser for nogle lande og geopolitik for andre. Derfor er det endnu mere historisk stærkt, at man formår at få et flertal igennem,” tilføjer hun. 

Lignende toner lyder fra Jeppe Juul.

“Det er godt, at det er blevet bedre, men det var blevet bedre, hvis det var blevet godt,” siger han. 

Dog havde han også gerne set for sig, at aftalen var endt med en skrappere model, og at en decideret CO2-afgift var kommet på banen. 

“Vi er endt med en prismekanisme, som selvfølgelig betyder, at det bliver dyrere at sejle fossilt. Men jeg tvivler meget på, at det er nok til at nå i mål med 2050-ambitionerne,” siger han.