Salling Group skruer op for donationer af overskudsmad – men kæmper med madspild

Hos landets største detailaktør, Salling Group, har man det seneste år sat alle sejl ind for, at færre fødevarer skal ende i skraldespanden. 

I et samarbejde med Fødevarebanken, en nonprofit organisation, der agerer bindeled mellem fødevareproducenter og detailhandlen på den ene side og sociale organisationer på den anden, er det i 2025 lykkedes at donere 1804 ton mad til mennesker i svære livssituationer. Det viser de første tal fra samarbejdet, som Børsen nu kan dele. 

Initiativet går under navnet Madplus og er søsat for at nå kædens mål om at reducere madspild med 50 pct. inden 2030 – baseret på et 2015-udgangspunkt.

“Vi kan se, at de ting, vi selv har gjort hidtil, ikke har været nok, så vi har set efter metoder til at redde mere mad,” fortæller Henrik Vinther Olesen, kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Salling Group.

Konkret forpligter Salling Group sig til at have lokale Madplus-aftaler i alle butikker ved udgangen af 2027. Aftalerne indebærer, at hver butik systematisk indsamler overskudsmad, som minimum én gang om ugen og gerne flere, afhentes af Fødevarebanken eller andre frivillige, der leverer maden videre til mere end 450 modtagerorganisationer. 

I skrivende stund er 520 ud af kædens 730 butikker, inkl. Bilka, Føtex og Netto, en del af samarbejdet, men planen er at få flere aftaler, hyppigere afhentninger og flere aktører i branchen med på vognen.

“Vi tror, der er meget mere potentiale. Det setup, vi har lavet, kunne vi godt se i hele dagligvarehandlen, for det giver stringens, kvalitetssikring og en bevidsthed hos dem, der er med til at håndtere overskudsmad,” fortæller Henrik Vinther Olesen.

Afgørende samarbejde

Potentialet er da også stort. I 2025 udgjorde Salling Groups madspild 44.249 ton – 0,1 pct. mindre end året før. Det viser gruppens seneste årsrapport.

“Vi skal reducere det (madspild, red.) med 50 pct. og er nu på 38 pct. (...) en reduktion på 0,1 procentpoint fra 1,8 til 1,7 lyder måske ikke af så meget, men vi skal ned på ca. 1 pct. for at være i mål, så vi er rigtig godt på vej,” lyder det fra kommunikationsdirektøren.

Hos Fødevarebanken glæder man sig også over samarbejdet.

“Det giver os mulighed for at samarbejde med lokale frivillige i hele landet, som ikke er en del af Fødevarebanken, og vi er blevet til en paraplyorganisation, der nu samler og redder så meget mad som overhovedet muligt,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør i Fødevarebanken.

Ifølge direktøren er målet at få minimum to store detailkæder med på samme samarbejdsmodel som Salling inden 2027. Udfordringen kan blive at nå alle dele af landet.

“Ambitionen er at dække 90 pct. af Sallings butikker ved udgangen af 2027, men der er jo områder af landet, hvor der ligger en Netto langt ude på landet, og der kan det være svært at finde frivillige,” uddyber direktøren.

Økonomi eller velvilje

Spørgsmålet er, hvad der for Salling Group driver en indsats som Madplus – ud over at leve op til en målsætning om at halvere madspild. 

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at det typisk koster detailhandlen to til 4 kr. pr. kilo i affalds- og håndteringsomkostninger at kassere fødevarer, mens donation i gennemsnit koster en til 2 kr. pr. kilo. 

Der er altså – øjensynligt – en klækkelig økonomisk gevinst ved at donere frem for at smide i skraldespanden, konkluderer studiet.

Henrik Vinther Olesen vil ikke oplyse de konkrete tal for Salling Group. Han mener dog, at omkostningerne for håndtering af affald er højt sat i studiet. Samtidig afviser kommunikationsdirektøren økonomi som det bærende for samarbejdet.

“Det har ikke været motivationen. Når vi går ind i det her, er det, fordi vi mener, at det er helt åndssvagt at lave mad for at smide det ud. Hvis det kan bruges af nogen, synes vi, det er en god idé. Og det kan vi også mærke på tilbagemeldingerne, at det her skaber arbejdsglæde,” siger han. 

Men I er en kommerciel forretning, I holder vel øje med, om der er en lavere omkostning på donationer frem for madaffald? 

“De steder, hvor det er muligt, der mener vi, at det er det moralsk rigtige at donere, og så kunne det også tyde på, ud fra studiet fra Københavns Universitet, at der er en gevinst. Men det har ikke været drivkraften,” afviser han. 

Potentiel sovepude?

Set med de briller, at det koster mere at smide ud end at donere mad væk, kunne man få den tanke, at et samarbejde med Fødevarebanken kan risikere at blive en sovepude i forhold til at blive bedre til at smide mindre mad ud. 

Det afviser Salling Groups kommunikationsdirektør dog. 

“Vi arbejder med en madspildspyramide, og hvis vi ikke kan sælge til fuld pris, er det først reduceret pris, og derefter finder vi ud af, om der er andre ting, det kan blive til, f.eks. kan brød blive til rasp eller knækbrød, og først derefter donerer vi. Vi vil jo allerhelst sælge til fuld pris,” slår han fast.

Jørgen Dejgård Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til studiet fra Københavns Universitet, ser positivt på Madplus-samarbejdet.

“Når man har den situation, at hylderne ikke må være tomme i supermarkedet, så er det en god løsning,” siger han. Han ser dog også udfordringer. 

“Der er den risiko, at supermarkederne venter til sidste øjeblik med at kassere, så i praksis skal du have nogen klar til at afhente hver dag, hvis maden ikke skal blive dårlig, og det er jo en udfordring,” lyder det.

Den præmis anerkender Henrik Vinther Olesen. Derfor har Salling Group investeret mange timer i at træne medarbejdere til at håndtere madspild korrekt. 

“Den, der står og kigger på det, skal vide, hvad der kan doneres, og hvad der ikke kan. Det kræver træning, opfølgning, og det kræver, at man ved, at bedst før er noget andet end sidste salgsdag. Det skal man øve sig i, og det skal man sørge for at uddanne sine kolleger til,” siger han og tilføjer:

“Hvis vi kunne, så donerede vi det alt sammen væk. Men de (medarbejderne, red.) har selvfølgelig også andet, de skal lave i butikkerne. Så nogle gange er det også det, der styrer det.”