BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Saint-Gobain har i årevis arbejdet med genanvendelse, men materialerne forsvinder stadig
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Siden 90’erne har Saint-Gobain arbejdet med at udnytte resterne i byggeriet. Men alt for meget går fortsat til spilde. Det forsvinder helt enkelt, lyder det

En lyseblå masse sjasker stille og roligt fra et bånd og ned i en bunke på asfalten. De mikroskopiske glasstykker er rester fra produktionen af glasuld fra isoleringsvirksomheden Isover i den sydjyske stationsby Vamdrup uden for Kolding.

Fabrikken er en af ti i Danmark, som er ejet af den globale franske koncern Saint-Gobain, der i over 350 år har produceret materialer til byggeriet. På fabriksgrunden ligger høje bunker med knust glas. 5000 ton når der er fyldt helt op. Tidligere var kvarts eller sand grundstenen i produktionen, men det kræver mere energi at smelte i den 1350 grader varme ovn end genbrugsglasset, der i dag udgør 75 pct. af materialerne i isoleringsulden.

Mogens Nielsen går forbi den lyseblå glasmasse. Den bliver samlet sammen og smeltet med igen for at minimere spildet, fortæller den 65-årige sønderjyde, der i tre årtier har arbejdet med omstilling i byggebranchen og siden årsskiftet har stået i spidsen for bæredygtighed i Norden som senior vice president i Saint-Gobain.

I det perspektiv giver brugen af det brugte glas i produktionen mening, og egentlig burde det være langt højere, mener Mogens Nielsen.

“Det skal op 80 pct., hvilket vi ikke kan skaffe nok til i dag,” siger han.

Glas er nemlig ikke bare glas. Filtre og folie i gamle bilruder betyder f.eks., at de ikke bare lige kan bruges. Samtidig går alt for meget til spilde i dag, f.eks. når gamle bygninger rives ned og generelt i samfundet, påpeger Mogens Nielsen, der i flere år var formand for DI Byg og i dag er aktiv i partnerskaber i erhvervsorganet. Netop udnyttelsen af træ, gips og glas fra nedslidte byggerier og byggepladser er en del af strategien med at sænke klimaaftrykket fra byggeriet, der står for over 40 pct. af udledningerne i Danmark. Problemet er, at det enten bliver eksporteret eller ender blandt andet affald. Det forsvinder helt enkelt Mogens Nielsen, ansvarlig for bæredygtighed i Norden, Saint-Gobain

“Der er lang vej endnu, før vi får et system for affaldssorteringen, der fungerer effektivt nok. Vi arbejder sammen med andre i værdikæden for at fange affaldet fra byggepladsen på den rigtige måde, hvad enten det er gammelt eller nyt,” siger Mogens Nielsen, der i karrierens begyndelse også rundede konkurrenten Rockwool, hvis skorsten kan anes fra vinduespartierne hos Isover.

Cirkulær tænkning

Hos Saint-Gobain i Danmark var Mogens Nielsen som direktør for selskabets producent af gipsplader, Gyproc, i begyndelsen af 90’erne med til at lægge kimen til en højere udnyttelse af ressourcerne.

I den vestsjællandske provinsby Kalundborg var industrigiganter som Novo Nordisk, daværende Statoil og Gyproc gået sammen om at udnytte hinandens affaldsprodukter. Nok var det affald, men det kunne være en råvare for naboen, lød ræsonnementet dengang bag dannelsen af Kalundborg Symbiose, der er et af Danmarks første konkrete eksempler på cirkulær økonomi.

“Det er et langt, sejt træk, som faktisk har fulgt mig i alt, hvad jeg har lavet, og som er eksploderet nu,” siger han.

Dengang fik Gyproc industrigips fra kraftværket i byen og udviklede metoder til at skille karton og gips fra hinanden for at kunne genbruge sidstnævnte.

“I stedet for at importere jomfruelig gips fra Spanien, kunne vi få en stor del af vores råvare lige uden for døren, mens vi fandt måder at genbruge alt vores spild af gips på fabrikken.”

Det var både godt for økonomien og for samvittigheden, som han siger. Alligevel består blot 25 pct. af materialerne fra Gyproc i dag af genbrugsgips. Og det til trods for, at der årligt er ca. 150.000 ton affaldsgips i Danmark.

“80.000 kommer i dag ikke til genanvendelse. Det er spild af ressourcer. Problemet er, at det enten bliver eksporteret eller ender blandt andet affald. Det forsvinder helt enkelt,” siger Mogens Nielsen.

Biogas eller el

For mange virksomheder har det været en naturlig del af forretningen i mange år at udnytte ressourcerne bedst muligt og sænke forbruget af energi og arbejde effektivt. Dengang hed det måske mere miljø frem for klima, husker Mogens Nielsen.

Selvom glasulden isolerer bygninger og dermed sikrer et lavere energiforbrug, er en af udfordringerne de høje temperaturer, som bruges til at smelte råvaren med. Og netop energien er næste store barriere for Isover-fabrikken, hvor naturgas og grøn strøm bruges i dag. Hvis man siger, at denne løsning er grøn og derfor koster den 10 pct. ekstra, kan det være svært. Vi er et land, hvor vi meget gerne vil forhandle om alt muligt og købe billigt. Men tingene er ved at flytte sig, og jeg tror, det er nu, det sker Mogens Nielsen, ansvarlig for bæredygtighed i Norden, Saint-Gobain

På nabogrunden skiftede Rockwool i årets begyndelse naturgassen ud med lokalt produceret biogas og bed en stor luns af CO2-udledningen, der i mange år kom fra at fyre med koks og olie. Isover kunne i princippet skifte naturgassen ud med biogas “i morgen”, noterer Mogens Nielsen.

Men når flere og flere virksomheder satser på biogassen som et led i den grønne omstilling, har virksomheden brug for mere sikkerhed for, hvorvidt der reelt er nok til alle. I øjeblikket arbejdes der fra politisk side på en dansk gasstrategi, og den skal på plads.

“Vi skal vide, hvilke betingelser vi kan få biogassen til kontra elektrificering. Det handler bl.a. om prisen. Vi vil gerne gøre noget hurtigt, men på den lange bane skal vi vælge noget, der giver mening. Prognoser viser, at behovet for biogas vil være op til 50 pct. større end den mængde, der er tilgængelig i dag.”

Er I nervøse for at lave en omlægning?

“Vi er ikke nervøse. Vi skal bare kende omstændighederne. Det ene er forsyning, det andet er, at det er vanvittig dyrt. Vi kommer til at vælge, og vores centrale forskere arbejder på flere modeller, fordi vi har 50 af den her slags fabrikker. " Saint-Gobain Denmark udleder 136.000 ton CO2 årligt. De tre største fabrikker er glasuldsvirksomheden Isover, gipsproducenten Gyproc samt Leca, som producerer letklinker. Isover har sænket CO2-aftrykket med 70 pct. de sidste fem år, Gyproc med 35 pct., mens Leca snart skifter biomasse og reducerer mere end 50 pct. CO2 om året. Omsatte i 2019 for ca. 6 mia. kr. i Danmark. Kilde: Saint-Gobain

Rockwool har omlagt til biogas på nabogrunden, så de må tro på det?

“Vi tror også på det, det er slet ikke det. For os handler det om vægtningen, specielt når det kommer til elektrificering, som kræver store investeringer.”

Men er det muligt at elektrificere jeres proces?

“Ja, vi har bare ikke teknologien afprøvet på en hel linje. Vi skal have enkelte dele udviklet først og har brug for sikkerhed for tilgængelighed og rammer, inden vi lægger investeringerne fast. Der er også power-to-x, og hvad kommer der ud af det?”

CO2-aftrykket

Én ting er aftrykket fra produktionen af byggematerialer. En anden er de bygninger, som Saint-Gobain bidrager til. I 00’erne gik de danske selskaber i gang med at lave miljødeklarationer, såkaldte epd’er, og livscyklusanalyser på produkterne for at kunne dokumentere deres aftryk på klimaet. Det bliver brugt aktivt i rådgivning af bl.a. projekterende, forklarer Nielsen.

“Det er nødvendigt, ellers får vi ikke ændret tingene. Hvis vi skal gøre en forskel, er det nu, vi skal gøre nogle ting. Vi ser i større og større udstrækning, at bygherre og projekterende stiller krav til, at det skal være mere grønt,” siger han og peger på, at nybyggeri fra 2023 ikke må udlede mere end 12 kg CO2 pr. kvm.

For Saint-Gobain tog klimadagsordenen for alvor fat med Paris-aftalen i 2015, hvor en række franske selskaber bakkede op. Siden da har koncernen tilsluttet sig Science Based Targets, der sætter videnskabelige mål for at reducere CO2-aftrykket i samklang med aftalen fra den franske hovedstad. I 2050 skal det være neutralt, annoncerede koncernen i 2019.

For Isover på den midtjyske hede gjorde en ny hærdeovn i 2015 et stort indhug i selskabets udledning fra produktionen, der er reduceret med 70 pct. sammenlignet med 1990. Grøn strøm, genbrugsglas og elektrificering har også gjort deres, mens et trecifret millionbeløb de seneste fem år er investeret i Saint-Gobain Denmark for at nedbringe CO2-aftrykket. Et lignende beløb skal bruges de kommende fem.

Mogens Nielsen vil af konkurrencemæssige hensyn ikke sætte konkrete tal på ambitionen for 2030, når den danske målsætning om 70-procentsreduktionen er nået. Planerne ligger klar i skuffen, men bliver dér, indtil den politiske køreplan for fremtidens teknologier som power-to-x, CO2-fangst og -lagring samt biogas er på plads.

“Vi skal så langt ned som muligt. Det giver mening og er også en god forretning samtidig,” siger han og påpeger, at det i branchen ikke altid er nemt at få tiltag til at stemme med pengepungen.

“Det er meget godt at snakke om bæredygtighed og miljøet, men hvis et byggeprojekt kan gøres billigere, så bliver det ofte prioriteret til fordel for klimaet. Det har vi kæmpet med,” siger han.

“Hvis man siger, at denne løsning er grøn og derfor koster den 10 pct. ekstra, kan det være svært. Vi er et land, hvor vi meget gerne vil forhandle om alt muligt og købe billigt. Men tingene er ved at flytte sig, og jeg tror, det er nu, det sker.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig