Virksomheder fremhæver i højere grad end tidligere deres klimaarbejde i markedsføringen. Det leder til flere klager over potentielt vildledende markedsføring på området, og kontrolmyndigheder som Fødevarestyrelsen kan ikke følge med. Derfor ender sagerne med at ligge uafsluttede i flere år.
Under straffeloven gælder det med få undtagelser, at hverken virksomheder eller personer kan straffes for en lovovertrædelse, der ophørte for mere end to år siden. Det betyder, at selskaber f.eks. ikke kan retsforfølges for greenwashing på baggrund af en kampagne, som de er stoppet med at køre for to år siden.
Virksomhederne bruger tid og penge på at samarbejde med myndighederne i behandlingen af klagesagerne. Selskaberne er også interesserede i at blive “frikendt” for greenwashing hurtigst muligt, da det kan skade deres omdømme at have klager hængende.
Det direkte ansvar ligger hos myndighederne, der behandler klagerne, men der er også politisk ansvar for, at myndighederne har ressourcer nok.
Det er svært at vide, men efter bl.a. Forbrugerombudsmanden gjorde opmærksom på, at der manglede ressourcer til kontrollen på området, fik myndigheden tilført flere penge.
