Sådan vil Novo-chef bruge miliarddonation

Der er nu åbnet op for Novo Nordisk Fondens milliarder. 

Efter syv måneders forhandlinger med regeringen kunne Novo Nordisk Fonden fredag annoncere, at rammerne for de 10 mia. kr., fonden vil donere til Den Grønne Trepart, er på plads. 

Pengene skal primært gå til konkrete projekter og indsatser, som kan bidrage til arealomlægning, der understøtter natur og biodiversitet. 

Af rammen fremgår det samtidig, at det er fonden selv, der skal udvælge hvilke projekter, pengene skal gå til. Ifølge Lars Hansen, der er projektdirektør for Grøn Trepart hos Novo Nordisk Fonden, ligger opgaven nu i at finde ud af, hvordan pengene konkret skal fordeles ud.

“Jeg tror, vi får nogle travle år. Nu skal vi finde ud af hvilke specifikke projekter, der giver størst mulig effekt,” siger han i et interview med Børsen.

“Det er jo penge, som nogen har stået tidligt op for at tjene til os. Så vi skal være respektfulde over for pengene og sikre størst effekt.”

De overordnede kriterier er på plads, og Lars Hansen uddyber nu, hvad man i Novo Nordisk Fonden vil lægge vægt på i udvælgelsen af projekter.

Størstedelen skal gå til arealomlægning

Af de 10 mia. kr. skal 7,5 mia. kr. gå til arealomlægning. Det indbefatter skovrejsning og at accelerere etableringen af større sammenhængende naturarealer. 

Her vil fonden især lægge vægt på, om et projekt leverer på tre områder: klima, miljø og biodiversitet. 

“Før vi beslutter os for, om der skal gives penge til projektet, skal vi være sikre på, at vi ved, hvordan det leverer på alle tre parametre. Det skal være så robust som muligt,” siger Lars Hansen.

Han pointerer, at de første penge højst sandsynligt skal bruges på såkaldte forprojekter, der skal klarlægge de enkelte projekters natur-, miljø- og klimapotentiale.

“Det handler blandt andet om at få undersøgt, hvor meget yderligere biodiversitet man kunne forestille sig det enkelte sted. Måske der også er potentiale for at skabe yderligere natur, hvor folk kan gå ture og udnytte arealerne,” siger han.

“Det kan hurtigt tage et år eller to at få lavet det arbejde, hvor man undersøger potentialet. Derfra skal vi finde ud af hvilke forprojekter, der resulterer i mere substantielle donationer.”

Må ikke have afkast for øje

Når pengene skal fordeles ud, kommer de til at gå til “almennyttige aktører”. Det kan være etablerede operatører og fonde eller kommuner og statslige organisationer.

Det vil altså ikke være muligt for virksomheder at søge penge til projekter, der har afkast for øje.

Novo Nordisk Fonden vil heller ikke bruge midlerne til selv at opkøbe eller eje arealer. 

“Vi mener, at der er masser af dygtige mennesker og organisationer derude, som vi hellere vil understøtte. Vi kunne ellers have valgt at lave en impact-investering, som Kirkbi for eksempel har gjort.”

Lars Hansen henviser til Lego-familiens investeringsfond, Kirkbi, der i december meddelte, at de vil bruge 2 mia. kr. på at forvandle 10.000 hektar landbrugsjord til skov. 

“For dem er det jo faktisk en investering. For os er det en donation, da det er en bedre måde for os at understøtte den brede dagsorden, som har plads til mange aktører med hver sin måde at gøre tingene på,” siger han.

Støtte til forskning og innovation

Udover puljen, som skal gå til arealomlægning, er der afsat 1,5 mia. kr. til forsknings- og innovationsprojekter. Pengene skal ifølge aftalen gå til at “opbygge og implementere viden og teknologi, der skal bruges for at støtte op om visionerne i Den Grønne Trepart”.

Her er tanken, at det hovedsageligt vil være de klassiske forskningsinstitutioner, der vil kunne ansøge om midler. Herunder universiteter.

“Men det kan også være andre typer aktører. Måske der er nogen, der kommer og har nogle idéer til nye måder at bruge afgrøder på, så vi kan bevæge os yderligere mod plantebaserede fødevarer,” siger Lars Hansen og understreger, at støtten skal gå til almennyttige projekter og ikke må være til projekter med afkast for øje.

Yderligere en halv mia. kr. er afsat til en pulje, Novo Nordisk Fonden kalder “samfundsengagement”. En pulje, der i første omgang er tiltænkt civilsamfundsorganisationer, naturforvaltere, lokale myndigheder og andre lokale aktører.

“I forløbet har vi anerkendt, at det er en kompleks opgave at implementere de her ting. Derfor er det vigtigt med en god lokal forankring, men hvordan det helt præcist skal understøttes, ved vi ikke endnu,” siger Lars Hansen.