Det kan egentlig opsummeres meget kort, hvad Donald Trump mener om klimaforandringer.
“Det er et hoax (fupnummer, red.),” har præsidenten sagt mere end én gang gennem årene.
Holdningen afspejler sig i den grad også i hans politik. Den går imod godt og vel alt, hvad det meste af klimavidenskaben nogensinde har anbefalet for at bremse opvarmningen af planeten.
Særligt i denne præsidentperiode har Trump sat fart på.
Sidst han sad i Det Hvide Hus, vakte det ramaskrig, da han hev USA ud af Paris-aftalen eller kom med udtalelser om, hvordan klimaforandringer er opfundet af kineserne.
Vi kommer ikke til at lave det der med vind. Store, grimme vindmøller
Donald Trump, USA’s præsident
Denne gang angriber han klimaforskning hårdt, trækker tæppet væk under vindprojekter og baner vejen for olie- og gasindustrien i et langt mere aggressivt tempo.
“De gør tingene hurtigere og med færre procedurer end sidst, ofte uden hensyn til loven,” lyder vurderingen fra Michael Burger, der er klimaekspert ved Columbia Law School, til The Guardian.
En ny analyse viser, at Donald Trumps tilbagerulning af klimapolitikken kan halvere tempoet i USA’s grønne omstilling de næste 15 år.
Trump vender ryggen til den grønne omstilling, netop som verdens lande forbereder et klimatopmøde, der kan afgøre tempoet i den globale klimaindsats.
Flere frygter nu, at USA’s klimakurs vil skabe en dominoeffekt, der får andre lande til at slække på ambitionerne, når mødet finder sted i november.
Opgør med videnskaben
Trump har siden sin indsættelse i januar systematisk placeret klimaskeptikere på centrale poster.
F.eks. hans energiminister Chris Wright, der afviser, at klimakrisen eksisterer. Eller meteorologen Roy Spencer, der er ansat som forsker i samme ministerium og mener, at skyer spiller en større rolle i klimaforandringerne end mennesker.
Sidstnævnte har sammen med fire andre Trump-håndplukkede klimaskeptikere udarbejdet en klimarapport til det amerikanske energiministerium, der nedtoner effekten af drivhusgasser.
85
internationale klimaforskere har kritiseret en rapport bestilt af Trump-regeringen, som nedtoner effekten af drivhusgasser
Rapporten har fået kritik fra 85 internationale forskere, fordi den bl.a. hævder, at de økonomiske konsekvenser af klimaforandringer forventes at være mindre end antaget, og at aggressive klimatiltag kan gøre “større skade end gavn”.
Pointerne fra selvsamme rapport fik i juli Lee Zeldin, der er chef i USA’s miljøstyrelse (EPA), til at bede Kongressen om at ophæve den videnskabelige konklusion, der slår fast, at CO2 og andre drivhusgasser er skadelige for mennesker.
Den konklusion ligger til grund for en stor del af USA’s klimapolitik og dermed også den lovgivning, som begrænser udledninger fra biler, kraftværker og olieindustrien.
Siden Donald Trump blev præsident, har EPA da også fået et nyt formål.
I stedet for at beskytte miljøet og folkesundheden skal agenturet nu sørge for, at det er billigere at køre bil, opvarme huset og drive virksomhed i USA.
Senest er otte medarbejdere blevet fyret fra EPA, fordi de offentligt har kritiseret den nye ledelse af miljøagenturet. Og de er langtfra de eneste klimamedarbejdere, der har måttet forlade deres job under Trump.
Adskillige medarbejdere i Energiministeriet, mere end tusinde ansatte i den føderale vejr- og klimamyndighed (NOAA) samt hele forskerholdet bag USA’s nationale klimarapport, som bliver udgivet hver fjerde år, er blevet fyret.
En mavepuster til Ørsted
Den danske energiudvikler Ørsted har i den grad også mærket, hvad USA’s præsident synes om den grønne omstilling. Helt specifikt hvad han synes om vindmøller.
For to uger siden bremsede en styrelse under USA’s indenrigsministerium nemlig byggeriet af Ørsteds havvindpark Revolution Wind ud for staten Rhode Island.
Den danske energikæmpes vindpark er ikke ene om at blive påvirket af Trumps had til vindmøller – præsidenten kalder dem alt fra grimme til fugledræbere.
Allerede i løbet af sin første måned i Det Hvide Hus underskrev Donald Trump et præsidentielt dekret, der satte en stopper for udlejning af områder til nye havvindprojekter.
“Vi kommer ikke til at lave det der med vind. Store, grimme vindmøller,” sagde præsidenten i den forbindelse ifølge Reuters.
I Donald Trumps lovpakke One big beautiful bill act blev Biden-støtten til vindenergi udfaset. Og i den forbindelse blev det også indsnævret, hvilke projekter der kan få del i støtten.
I samme lovpakke er en skatterabat til elbiler også røget.
Fredag sidste uge trak Trump-administrationen desuden 679 mio. dollar, eller knap 4,5 mia. kr., i støtte til 12 havvindprojekter. Ifølge New York Times har Det Hvide Hus nu også sat en lang række topministre i gang med at finde måder at stoppe havvind på gennem blandt andet undersøgelser af sundheds- og sikkerhedsrisici.
Trump truer desuden med at sætte en stopper for endnu flere allerede godkendte vindprojekter – herunder et i Maryland.
Inden turen kom til Ørsted, blev Equinors havvindpark Empire Wind ud for New Yorks kyst også sat på pause i en periode.
Det fik senere grønt lys til at fortsætte, da New Yorks guvernør, Kathy Hochul, gik med til at åbne for nye gasrør i staten.
Erklærer nødsituation
Trump tror på, at olie og gas er fremtiden. Han har bl.a. erklæret en “energinødsituation” i USA, hvilket gør det muligt at lyngodkende olie-, gas- og kulprojekter.
Men det er ikke kun i USA, at den fossile industri skal have forlommer. Meget tyder på, at Donald Trump også forsøger at få andre lande til at øge deres forbrug af den sorte energikilde.
Det er en del af handelsaftalerne med både Sydkorea og EU, at parterne enten skal indkøbe store mængder amerikansk olie eller gas. EU har for eksempel forpligtet sig til at købe olie og gas for over 750 mio. dollar, svarende til knap 5 mia. kr., over en periode på tre år.
“De bruger helt tydeligt forskellige redskaber i et forsøg på at øge brugen af fossile brændsler rundt om i verden i stedet for at mindske den,” siger Jennifer Morgan, Tysklands tidligere særlige udsending for klimaindsats, til New York Times.
Fire af Trumps ministre har også meldt ud, at de vil presse andre lande til at stemme imod en klimaaftale om nettonuludledninger for skibsfarten, besluttet af FN’s søfartsorganisation IMO. Lande, der stemmer for, vil blive ramt af gengæld, som told, visum restriktioner og havneafgifter, ifølge Reuters.
Flere frygter desuden, hvad det kan betyde for den globale klimaindsats, at USA igen har trukket sig fra Paris-aftalen, når FN-landene mødes til klimatopmødet COP30 i november.
“Det har selvfølgelig en indflydelse på andre. Hvorfor skulle andre lande fortsætte med at samle stumperne op, hvis en af de centrale aktører endnu en gang forlader rummet?” siger Paul Watkinson, der som fransk klimaforhandler var med til at arbejde på Paris-aftalen i 2015, til Reuters.
