Opdateret kl. 13:50 med kommentar fra klimaminister Lars Aagaard.
Arealer i Østeuropa eller Mellem- og Sydamerika bør ikke længere stå til rådighed for danske virksomheder såsom DLG og Ørsted, der skal bruge sojafoder til dyr eller træpiller til kraftvarmeanlæg. Det betyder, at mange erhverv skal ændres markant, og at det tilbageværende behov i højere grad skal dækkes af danske landbrug frem for udenlandske.
Det anbefaler regeringens rådgivnings- og kontrolorgan Klimarådet i en rapport, der er offentliggjort onsdag.
“Danmark udnytter i dag massevis af arealer i udlandet. Det har vi længe advaret, om ikke er bæredygtigt på længere sigt. Analysen viser, at vi sagtens kan blive nettoeksportør af både protein og energi og samtidig sænke trækket på udenlandske ressourcer,” siger forperson for Klimarådet, økonomiprofessor og rektor på CBS, Peter Møllgaard.
Anbefalingen kommer som en del af rådets seneste analyse, som undersøger muligheden for at hæve ambitionen for CO2-reduktioner i Danmark i 2050 fra nuludledning til en reduktion på 110 pct. – altså en situation, hvor Danmark fjerner mere CO2 fra atmosfæren hvert år, end landet forurener med. Den ambition meldte regeringen ud sidste år.
Klimarådet konkluderer i analysen, at den ambition stort set kan nås med kendte metoder, men at det kræver markante ændringer i samfundet. Det gælder blandt andet en omlægning af landbruget væk fra animalsk produktion og elektrificering af industrien. Hertil kommer, at prisen på forbrugsvarer må ventes at stige i takt med behovet for nye teknologier.
“Hvordan virkeligheden kommer til at se ud, kommer an på, hvordan man politisk griber den langsigtede målsætning an. Det kræver politisk lederskab, hvad end det handler om at mindske forbruget af animalske produkter eller at fjerne fossile brændsler fra industrien,” påpeger Peter Møllgaard.
Derfor understreger en anden af rådets anbefalinger, at regeringen skal give mulighed for offentlig diskussion af 2050-målsætningen, så borgere og virksomheder kan ruste sig til forandringerne.
Rådets anbefaling om importerede foderstoffer til landbruget og biomasse til energisektoren handler imidlertid ikke isoleret set om at nedbringe de danske CO2-udledninger for at nå 110 pct.-målet. I stedet handler det om, at danske virksomheder ved at lægge beslag på produktionen fra arealer i udlandet mindsker muligheden for, at andre lande kan nå tilsvarende klimamål.
Det handler om at udnytte den begrænsede mængde såkaldt biogent kulstof – altså kulstof, der ikke stammer fra fossile brændsler som kul og olie – på den bedst mulige måde, påpeger Peter Møllgaard.
“Når vi for eksempel importerer sojabiomasse til at bruge til foder til animalsk produktion, bruger vi arealer i udlandet til den danske animalske produktion. Kulstofbalancen er en meget vigtig del af omstillingen af samfundet. Vi bliver nødt til at holde øje med, hvor kulstof kommer fra, og hvor det kan bruges bedst muligt,” siger Peter Møllgaard.
Anbefalingen fra Klimarådet gælder derfor mere end blot træpiller og sojafoder. Generelt lægger importerede landbrugsprodukter beslag på arealer på denne måde.
Danmark er i dag det land i Europa, der gennem sit forbrug er ansvarlig for mest afskovning blandt andet som følge af forbruget af soja. Når der fældes skov – eksempelvis til energiformål eller for at plante sojamarker, udledes den CO2, som skoven tidligere har holdt på. Det er vel at mærke CO2-udledning, som medregnes i det land, hvor skoven voksede og ikke i Danmark.
Hos regeringen er der ingen planer om at begrænse importen af hverken soja eller energitræ, lyder svaret fra Klimaminister Lars Aagaard (M), der dog heller ikke vil feje forslaget af bordet.
“Jeg er enig i, at man skal bruge alle ressourcer med omtanke, også de biogene. Men jeg synes, man skal være påpasselig med at lave alt for firkantede målsætninger,” siger han om målet med at stoppe importen af soja og træpiller.
Han peger på, at man i energisektoren allerede forventer at halvere brugen af biomasse såsom træpiller i danske kraftværker i 2035, hvorfor energisektoren allerede er i gang med en løbende udfasning.
“Jeg er helt enig i, at vi skal ind på et spor, hvor vi bruger mindre biomasse i energisektoren,” siger Lars Aagaard.
Når det kommer til landbrugets import af soja, som løber op i omkring 1,7 mio. ton årligt, vil han imidlertid ikke tage stilling.
“Nu er jeg jo klima- og energiminister og ikke sojaminister”.
Nu er der jo tale om et klimaforslag fra klimarådet?
“Det forslag har jeg ikke nogen kommentarer til,” siger han.
Klimaministeren bemærker, at området skal “behandles seriøst,” hvorfor han vil granske rapportens konklusioner nærmere, selv om han er glad for dens hovedkonklusioner, der i store træk fremhæver samme teknologier, som regeringen har bygget klimaindsatsen på.
I praksis er det virksomheder som DLG, der leverer dyrefoder til landbruget og Ørsted, der driver kraftvarmeværker, som blandt andet drives af importeret træ, som er afhængige af ressourcen. Ørsted og Danish Crown ønsker ikke at kommentere anbefalingen.
