“Jeg føler ikke, det går stærkt nok. Vi havde et klimavalg i 2019, og vi har noget at gå efter, men ingen tør løbe med bolden,” siger Erik Boyter, direktør i virksomheden Windowmaster, der producerer ventilationssystemer.
Han savner klarere politiske mål for, hvilken rolle energioptimering af bygninger, og dermed hans marked, skal bidrage til den samlede CO2-reduktion med.
“Når vi taler om klima og CO2-niveauet i Danmark, ender det ofte i en diskussion om vedvarende energi, som vi har konkrete mål for, men vi har ikke et mål for energieffektivisering,” siger direktøren, der i efteråret fik noteret Windowmaster på First North-børsen.
“Der er behov for at anerkende, at energieffektivitet er et
Direktør Katrine Bjerre M. Eriksen, Synergi
vigtigt værktøj
Det er klart, at hans forretning med f.eks. løsninger, der kan hjælpe med f.eks. at reducere CO2-udledningen i bygninger med op til 71 pct., ville nyde godt af et politisk mål på området.Men det er ikke hans eneste grund til at ønske mere politisk handling, forklarer han.
“Det handler ikke kun om mig og min virksomhed, men også om klimadagsordenen og få handlet gennem nogle enkle virkemidler. Derudover handler det jo også om skattekroner. Hvis man stiller større krav til energirenoveringer, vil det alt andet lige gøre bygningsdrift billigere på sigt og samtidig styrke den danske eksport, hvis man går ind på det voksende EU-marked for energieffektiviseringer,” siger Erik Boyter.
For at få mere kraft bag kritikken har han valgt at melde Windowmaster ind i interesseorganisationen Synergi, der arbejder for at “reducere det danske energispild”. Synergi blev stiftet i 2018 af Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux, og siden da er det kun blevet vigtigere at tænke energieffektivisering med i Danmarks vej mod 2030- og 2050-målet, lyder det fra direktør Katrine Bjerre M. Eriksen.
“Der har været udmærkede takter i løbet af 2020 med at tale om energieffektivisering i klimaplaner og i boligaftalen, men der er behov for at anerkende, at energieffektivitet er et vigtigt værktøj. Vi mangler et konkret politisk mål til at få tingene i gang og skærpe fokus,” siger hun.
Klimarådet har vurderet, at energirenoveringer er et af de relativt billigste virkemidler i den grønne omstilling, fordi der er tale om kendt teknologi, der skal implementeres i bygninger eller i produktion. På bygningssiden vurderes teknologien at kunne spare 1,4 mio. ton CO2, vurderede rådet i sin rapport fra 2017.
pct. energieffektivitet i 2030 ift. 2005 er Synergis ønske til et klimamål
Synergis mærkesag er et mål for energieffektivitet på 30 pct. i 2030 ift. 2005. I den grønne tænketank Concito ser man også energioptimering som et væsentligt værktøj, der ikke er blevet samlet op.
“For os er det vigtigt med en fast procentsats. Der er behov for at pejle efter et konkret politisk mål i stedet for at negligere energieffektiviseringer som bidrag til en samlet klimaindsats,” siger seniorkonsulent Camilla Damsø Pedersen.
Energieffektiviseringerer ifølge Klimarådet et vigtigt element i den grønne omstilling – både som effektivisering i produktionserhvervene og som energirenoveringer i bygninger. Samtidig et af de mindre omkostningstunge midler. Interesseorganisationen Synergiarbejder for at få et konkret politisk mål på energieffektivitet. Målet bør ifølge organisationen, der blandt andet er stiftet af Danfoss og Grundfos, ligge på et besparelsesmål på 30 pct. i 2030 målt ift. 2005.
Børsen har rettet henvendelse til Klimaminister Dan Jørgensen (S) med spørgsmål om, hvorvidt der ligger planer om fra politiske side at fastsætte et specifikt mål for energieffektivitet, og om et sådant mål kunne komme på tale.
Klimaministeren har sendt et skriftligt svar tilbage, med henvisning til at der er fastsat EU-mål for energieffektivitet:
“Energibesparelser er en vigtig del af den grønne omstilling. Det er også derfor, at vi giver tilskud til energirenoveringer, så f.eks. de utætte vinduer kan blive skiftet, taget isoleret, og det sorte fyr skiftet ud med en grøn varmepumpe. Det er der heldigvis rigtig stor interesse for. I Danmark bakker vi helhjertet op om EU’s mål for energieffektivitet, som både består af et landefordelt mål og et samlet mål for EU. Regeringen har arbejdet for, at øget energieffektivisering i EU prioriteres i anvendelsen af EU’s genopretningsmidler.”
