BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Prehn nedtoner ambition i landbrugets klimakamp: Hvem får regningen?
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Landbrugsminister Rasmus Prehn tror ikke, landbruget kan levere så mange klimareduktioner, “som man havde forestillet sig i første omgang”. Dermed bliver klimabyrden større for andre

Få dage før præsentationen af et klimaudspil for landbruget i november sidste år trak regeringen i bremsen.

Den tidligere minister for landbrug, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen havde allerede en interviewaftale med Avisen Danmark. Og tirsdag den 3. november optog Jensen en video, der skulle vises på Landbrug & Fødevarers møde for delegerede dagen efter.

Her var beskeden, at landbruget skulle besinde sig på klimareduktioner og en yderligere omlægning af landbrugsstøtten.

Men denne tirsdag satte et møde og en beslutning i regeringens koordinationsudvalg en stopper for klimaplanerne: Den 3. november 2020 besluttede regeringen, at “alle mink i Danmark skal aflives”.

Videoen med Jensen blev vist dagen efter, men regeringens udspil blev udskudt, ministeren røg i svinget, og den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, bebudede en længere proces.

Den proces blev skudt i gang i begyndelsen af februar i år, og siden har Folketingets klima- og miljøordførere, ministre for både landbrug og miljø og adskillige embedsmænd været igennem en konference og mere end tredive tekniske gennemgange om alt fra lavbundsjorde over plantebaserede fødevarer til landbrugets økonomi.

Hvis ikke vi kommer i mål med noget på landbrugsområdet, så er der andre, der skal levere Rasmus Prehn (S), landbrugsminister

På Christiansborg bliver forløbet spydigt kaldt et “udmattende AMU-kursus” for ordførere – og ministre.

Regeringen holder fortsat egne kort tæt til kroppen og har endnu ikke præsenteret sit udspil. Men landbrugsminister Rasmus Prehn siger nu i et interview med Børsen, at det “kan blive rigtigt vanskeligt” at levere markante klimareduktioner i landbruget.

“Hvis vi skal levere og gøre det på en måde, hvor landbruget kan være med, så er det en uhyre kompliceret opgave,” siger Prehn og fortsætter:

“Jeg tror, vi kan lave noget, der bliver ganske fornuftigt og samler Folketinget bredt. Som leverer på både klima, miljø og biodiversitet. Måske ikke så meget, som man havde forestillet sig i første omgang.”

Men en lovfæstet målsætning om at reducere Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 risikerer andre sektorer at skulle reducere mere end ellers, hvis reduktionerne i landbruget bliver begrænsede.

Erhvervslivet frygter en ekstraregning, hvis landbruget ikke kan levere tilstrækkeligt, og økonomer understreger, at den samlede regning for at nå klimamålsætningen bliver højere end ellers.

Gældstyngede

Inden realitetsforhandlingerne går i gang på Christiansborg, påpeger Rasmus Prehn de udfordringer, regeringen og partierne står over for.

“Selv hvis jeg som landbrugsminister ingenting gjorde, så er landbrugets økonomi så hårdt spændt for, at den barske virkelighed er, at der vil komme konkurser og andre problemer i sektoren,” siger Rasmus Prehn:

“Når vi så pålægger landbruget nye udfordringer, så risikerer vi at skubbe til den udvikling.”

Dele af dansk landbrug er udfordret økonomisk.

Hvert eneste heltidslandbrug har for eksempel i gennemsnit en gæld på 27 mio. kr. Gennemsnitsalderen for landmænd er høj – omkring 58 år. Flere landbrug kæmper med underskud. Og i nogle landbrug er effektiviteten lav.

Landbruget som erhverv er derfor særligt følsom overfor økonomiske stød og nye byrder, understregede Seges, et videnscenter under interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, da de var inviteret af regeringen til at give en gennemgang af økonomien i sektoren.

Her advarede landbruget om flere konkurser, ringere mulighed for ejerskifte, mindre eksport og lavere beskæftigelse, hvis landbrugsstøtten blev reduceret med eksempelvis en femtedel.

Det er den femtedel, som nogle taler om at føre fra landbrugsstøtten og over til midler, der kan bruges på miljø og grøn omstilling.

Dyrkning af lavbundsjorde udleder meget CO2, og for at nedbringe udledningen af CO2 kan man opkøbe og udtage lavbundsjorde. Men der er stor uenighed om potentialer og effekter.Klimarådet vurderer, at man kan udtage 171.000 hektar, der giver mellem 10 og 40 ton reduktion pr. hektar. Det vil reducere udledningen med 4,1 mio. ton CO2.Regeringens beregningen viser, at potentialet i Danmark er godt 50.000 hektar, der reducerer med 15 ton pr. hektar. Det giver en reduktion på blot 0,8 mio. ton.

Rasmus Prehn deler erhvervets bekymring:

“Jeg vil gerne klart kommunikere, at jeg ønsker, at vi parallelt med, at vi er ambitiøse på klima og miljø, finder en balance, hvor vi tager behørig hensyn til økonomien i landbruget. Der sidder mennesker ude i stuehusene og ryster i bukserne og tænker, hvad skal der ske med vores gård,” siger han og fortsætter:

“Vi skal være bevidste om, at det her kan have negative konsekvenser.”

Samtidig advarer Prehn om, at de økonomiske konsekvenserne kan sprede sig fra landbruget:

“Vi har et samfundsøkonomisk ansvar, der handler om, at hvis der bliver voldsomt mange konkurser i landbruget, så kommer det til at spille ind på lokale banker og sparekasser og videre derfra.”

Får landbruget så ikke svært ved at levere sin andel af reduktioner mod de 70 pct. i 2030?

“Der har været en bred erkendelse af, at det er sværere at levere så meget på landbruget som andre steder, men vi skal tænke kreativt.”

Hvis I ikke er villige til at reducere så meget i landbrugets udledning, så er det vel andre sektorer, der må bære en større klimabyrde? Sender I ikke blot regningen videre til virksomheder og private husholdninger?

“Det siger sig selv, at hvis ikke vi kommer i mål med noget på landbrugsområdet, så er der andre, der skal levere. Det er også det, der er med til at holde os vågne om natten,” siger Prehn.

Pund eller pesetas

Der er stor uenighed i Folketinget om, hvor meget landbruget kan levere.

Men partierne bag forståelsespapiret har aftalt, at “et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser”.

Rasmus Prehn understreger, at et reduktionsmål bliver en del af forhandlingerne, men han vil ikke sætte tal på:

“En del af vores ambition for den her aftale er, at vi bredt i Folketinget kan blive enige om et reduktionsmål. Men der er gået inflation i det her.”

Landbruget står for en betydelig og stigende andel af udledningen af drivhusgasser i Danmark.

I 1990 udledte Danmark godt 76 mio. ton CO2 og andre drivhusgasser, viser Energistyrelsens seneste beregning. Udledningen er faldet med omkring 28 pct., så Danmark i 2018 udledte godt 54 mio. ton.

Heraf kom godt 19 mio. ton CO2 og andre drivhusgasser fra landbruget, skov og anden såkaldt arealanvendelse. Noget er CO2 fra dyrkning af marker og andet er for eksempel metan fra dyrehold og gylle samt lattergas fra gødning.

Regeringens støttepartier kræver et reduktionsmål på halvdelen af landbrugets klimaudledninger.

Alt efter hvordan man opgør det, skal landbruget, skovbrug og anden arealanvendelse i så fald levere en reduktion på op mod 10 mio. ton CO2 og andre drivhusgasser frem mod 2030.

Men regeringen mener, at støttepartierne og Venstre er alt for optimistiske, når det kommer til effekten af at reducere udledning fra lavbundsjorde. Det er eller blevet betragtet som et columbusæg i jagten på reduktioner i landbruget.

“Udfordringen er, at nogle tror, man kan tage meget mere lavbundsjorde ud, end man kan, og de tror, gevinsten er højere, end vi kan regne os frem til,” siger han.

Mest optimistiske er Klimarådet, der mener, at der kan udtages 171.000 hektar, og at det vil reducere CO2-udledningen med 4,1 mio. ton. Landbrug & Fødevarer taler om 100.000 hektar, der ifølge dem reducerer udledningen med 3 mio. ton.

Regeringens egne beregninger viser derimod, at der kan udtages langt mindre. Her regner man med godt 50.000 hektar, hvoraf 38.000 hektar er lavbundsjorde. Det giver til sammenligning kun et potentiale for reduktioner på 0,8 mio. ton CO2.

“Det nytter ikke noget, at man har et marked, hvor man skal sjakre om, hvad prisen er på en sektormålsætning. Og så er der nogle, der handler i britiske pund, mens andre handler med pesetas,” siger Prehn og understreger, at erfaringerne tillige viser, at landmændene ikke ad frivillighedens vej i særlig stor stil ønsker at sælge deres jorde.

Den animalske produktion, der står for en væsentlig og stigende del af udledningen, er heller ikke i spil i denne omgang, lyder det fra Prehn.

“Jeg ser ikke for mig, at vi nu siger til dansk landbrug, at vi vil reducere animalsk produktion. Vi har en masse økonomi, en masse eksport og danske arbejdspladser, der afhænger af det,” siger han:

“Vi kan ikke sætte medarbejderne i Danish Crown i en situation, hvor vi siger, nu skal I høre, vi skal bare producere færre slagtesvin i Danmark. Hvad er resultatet af det? Det er en regulær lækage. Der bliver ikke udledt mindre CO2 af, at produktionen foregår i Bulgarien eller i Grækenland.”

I stedet vil man for eksempel satse på, at plantebaserede fødevarer med tiden og frivilligt vil erstatte animalsk produktion.

Regningen vokser

I andre sektorer frygter man, at regningen ryger videre.

Når nogen skal gå fri, så smider man jo bare regningen på kollegieværelset eller på andre virksomheder Ulrich Bang, klimachef, Dansk Erhverv

“Når nogen skal gå fri, så smider man jo bare regningen på kollegieværelset eller på andre virksomheder,” siger klimachef i Dansk Erhverv Ulrich Bang:

“Det er ikke fordi, alle sektorer skal reducere lige meget, men det er vigtigt, at vi reducerer udledningerne der, hvor det er billigst. Vi frygter, at det bliver de små og mellemstore virksomheder, der skal betale, hvis man holder hånden over en sektor.”

I Dansk Industri ønsker man på nuværende tidspunkt ikke at blande sig i forhandlingerne om klimareduktioner i landbruget, men ifølge Børsens oplysninger er der også her bekymring for, at regningen havner i andre sektorer.

I sidste uge understregede Det Miljøøkonomiske Råd i en rapport, at den mest omkostningseffektive vej til en reduktion på 70 pct. i 2030 er en ensartet CO2-afgift på 1200 kr. pr. ton for alle udledninger.

Selv om det vil føre til et fald i beskæftigelsen i landbruget på mellem 13.000 og 15.000 årsværk, vurderer Det Miljøøkonomiske Råd, at de samlede omkostninger ved at indfri målsætningen om en reduktion på 70 pct. i 2030 stiger fra 4 mia. kr. til 12 mia. kr., hvis man friholder landbruget.

“Landbruget fylder mere og mere i Danmarks udledninger. Og fordi man ikke har en regulering målrettet CO2 i landbruget, er der et potentiale for billige reduktioner her. De to ting betyder, at det er vigtigt samfundsøkonomisk at få reduceret i landbruget,” siger miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen:

Hvis man ikke udnytter det potentiale, så bliver det relativt dyrt for resten af økonomien Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand og professor, Københavns Universitet

“Hvis man ikke udnytter det potentiale, så bliver det relativt dyrt for resten af økonomien,” fortsætter han.

Det Miljøøkonomiske Råd beregnede, at det kræver en ensartet CO2-afgift på 1200 kr. pr. ton at nå målet i 2030. Men undtager man udledninger fra landbruget af metan, lattergas og såkaldte F-gasser, vil afgiften skulle hæves til 3000 kr. pr. ton.

Det vil betyde en markant ekstraregning til andre erhverv, der udleder CO2 og andre drivhusgasser.

“Det illustrerer, at belastningen på resten af samfundet bliver væsentlig større,” siger Lars Gårn Hansen.

Samtidig betyder en friholdelse af landbruget et større samlet tab i beskæftigelse. Selv om jobtabet i landbruget reduceres, vil jobtabet i resten af økonomien være endnu større.

Rasmus Prehn anerkender, at regningen kan ende hos andre: “Det sidste, vi har lyst til, er at overlade en regning til nogle andre. Jeg vil levere så meget som muligt, men jeg har bare også en opgave: Jeg skal samle Folketinget bredt, og jeg skal sørge for, at vi ikke sætter en ødelæggende lavine af konkurser i gang.”

I vil beskytte arbejdspladser i landbruget, men et samlet regnestykke fra Det Miljøøkonomiske Råd viser, at det vil koste endnu flere arbejdspladser, fordi man ikke reducerer der, hvor det er billigst?

“Det er et regnestykke, vi må tage alvorligt. Det kan godt være, at et abstrakt regnestykke kan vise, at det koster flere job på den lange bane. Men det bliver 3F'eren i svinestalden eller NNF'eren i slagteriet bare ikke mere trygge af,” siger Prehn:

“Derfor kigger jeg på den konkrete situation. Jeg har ikke lyst til, at folk på Danish Crown i Horsens skal ligge vågne om natten.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig