Hvis tekstilindustrien skal omstilles, så den ikke belaster klimaet og dermed planeten, ligger der et stort arbejde i udvikling af processer og materialer. For det er i materialerne, den store klimabelastning ligger; processerne både bruger enorme mængder vand og udleder kemikalier fra indfarvning og blødgøring af tekstilerne.
På Det Kongelige Akademi er der plads til at lege med, udvikle og nyfortolkeDanish design.
Designer og adjunkt Marcus Aminaka Wilmont har kastet sig over de store mængder af kasseret stof, der ender på lagre i lande som Kina, Indien og Italien uden at kunne sælges. Det kan være metervarer, der er produceret for meget eller på anden måde er blevet til overs fra tøjproduktion, og som adjunkten giver ny værdi gennem plissering og langtidsholdbart design.
“Jeg er fascineret af, hvordan plisseringer kan skabe tøj med en helt anden værdi, og hvordan det kan vokse med forbrugeren over tid, hvis han eller hun bliver større eller mindre. Samtidigt er tøj med plissering mere uafhængigt af køn,” siger designeren.
Om ikke så længe forventes EU at vedtage lovgivning, der forbyder destruktion af usolgt tøj og tekstil, så det giver god mening at prøve at skabe værdi ud af de metervarer, der i dag er noget af det mest devaluerede materiale, man kan finde. Især set i lyset af at den største klimabelastning i tekstilindustrien ligger i fremstilling af materialer.
“Det er svært at konkurrere med fast fashion, så måske er der bedre business for danske virksomheder i at sige, at det skal vi ikke,” siger Marcus Aminaka Wilmont og henviser til de internationale tøjmærker, der sprøjter mange kollektioner ud til små priser. Det er nemlig fast fashion, der ifølge EU er den store årsag til de store mængder tekstilaffald, som hvert år ender på forbrændingen eller på lossepladser i udlandet, simpelthen fordi det er for billigt og bliver kasseret for hurtigt.
“Det fuldstændigt bæredygtige design eller tøj findes ikke, men det er vigtigt og inspirerende at arbejde med, hvor tæt på vi kan komme,” siger Marcus Aminaka Wilmont, der ikke tror, at der er så langt fra værksted til kommercialisering, når det kommer til at arbejde med de ‘døde’ materialer.
Helt så kort vej til kommercialisering er der måske ikke for naturlige farver.
Tekstildesigner og studielektor Malene Kristiansen og teknologiinstruktør Bitten Hegelundfra Det Kongelige Akademi udforsker, hvordan tekstiler kan indfarves med naturlige farvestoffer fra f.eks. den lokale natur i Danmark i stedet for med syntetiske farver, der udledes til vandmiljøet fra tekstilproduktion i navnlig asiatiske lande.
I Akademiets tekstilværksted står Malene Kristiansen og indfarver tekstiler i store kogekar. Fra gryderne fremtrylles nuancer af dansk natur, som de to undervisere har kortlagt i en række farveprøver.
“En af udfordringerne er, at regn, sne og andre vejrlig har indflydelse på de planter, man bruger til at fremstille farven af, og det gør det sværere at kontrollere farver og holdbarhed,” siger hun.
En anden udfordring ved naturfarver er at have adgang til nok plantemateriale uden at skulle rydde anden natur, sådan som det f.eks. sker, når der skal gøres plads til bomuldsmarker.
Derfor ser Malene Kristiansen også på vertikalt landbrug som et fremtidigt potentiale i projektet, hvor man dyrker planter i højden – i etager som en form for højhus – hvilket kræver et samarbejde med både kemikere, biologer, ingeniører, landmænd og andre erhverv.
