Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, kalder på en gennemgribende omstilling af alle sektorer. Navnlig vores globale fødevaresektor. Selv hvis vi stopper alle udledninger fra fossil energi i dag, viser klimaforskningen nemlig, at det ikke er nok til at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 °C.
Klimarådet fremskriver, at landbruget i Danmark vil stå for ca. 30 pct. af drivhusgasudledningerne i 2030. Branchen arbejder efter klimaneutralitet i 2050, men ingen ved endnu, hvordan det kan gøres, hvis vi samtidig skal tænke på vores natur, miljø, sundhed og erhverv.
Løsningerne er ikke klar, men politikerne sætter retningen i landbrugsaftalen fra 2021. Et af de største potentialer ligger i, at plantebaserede fødevarer fylder meget mere på markerne, i supermarkedet og på spisebordet.
Plantebaserede fødevarer rummer nemlig muligheder for at øge produktionen af kulhydrater og proteiner, reducere belastningen af klima og miljø, styrke vores sundhed og skabe nye arbejdspladser i dansk fødevareproduktion – samtidig.
Derfor satses der stort. Landbrug & Fødevarer har meldt sig ind i Plantebranchen, og Dansk Erhverv vil gøre Danmark til verdensmestre i plantefødevarer og grønne proteiner. Regeringen arbejder også med initiativer som eksempelvis et nyt statskontrolleret klimamærke på vores fødevarer.
På forsknings- og udviklingssiden tog Innovationsfonden i april et afgørende skridt fremad ved at bevilge 201 mio. kr. til Agrifoodture-partnerskabet.
Forskningsverdenen kan være uoverskuelig, men partnerskabet Agrifoodture er alligevel særligt. Styrken er bredden blandt de 41 virksomheder, universiteter og organisationer, som står bag et fælles roadmap for bæredygtig omstilling af Danmarks fødevareproduktion.
Vi er kort sagt blevet enige om vejen frem. Vi ved, at vi står over for en kæmpe opgave, som vil udfordre os alle sammen – og som vil kræve massive investeringer fra både producenter, private fonde og offentlige institutioner.
Helt konkret peger Agrifoodtures fælles roadmap på et behov for 600 mio. kr. i offentlige forsknings- og udviklingsinvesteringer frem mod 2030 – hvert år. Det er mange penge set i forhold til en forskningsreserve, der i 2022 uddelte i alt 2,9 mia. kr., men potentialet er tilsvarende enormt.
Beregninger fra forskere på Københavns Universitet viser, at vi potentielt kan undgå 1000 dødsfald om året, vinde 26.000 raske leveår og samlet reducere vores sundhedsudgifter med ca. 10 mia. kr. årligt, hvis alle danskere begynder at følge de nye, danske kostråd. Groft sagt en kost baseret på mindre kød og flere planter i form af grøntsager, bælgfrugter og nødder.
Ifølge Klimarådet vil det samtidig reducere udledningen af drivhusgasser fra vores kost med 29-41 pct. Klimarådet peger samlet set på landbrugs- og fødevareområdet som det billigste sted, Danmark kan hente sine klimareduktioner.
Danskerne er da også lige nu blandt de 10 pct. i verden, der udleder flest kostrelaterede drivhusgasser pr. indbygger. Vi spiser over dobbelt så mange animalske fødevarer som resten af verden, og vi er særligt glade for oksekød.
Forskning har koblet overforbrug af især forarbejdet og rødt kød til en øget risiko for alvorlige sygdomme og tidlig død. En plantebaseret kost kan omvendt øge chancen for at fastholde et vægttab, modvirke overvægt og dermed mindske risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Forskningen giver dermed mange gode grunde til at se nærmere på de plantebaserede fødevarer, men hele vejen langs værdikæden er der stadig vigtige spørgsmål, som kræver nye svar: Hvilke sorter skal vi dyrke? Hvordan bliver de til lækre, sunde fødevarer? Hvordan får vi danskerne til at følge de nye kostråd? Og hvordan påvirker det vores optag af proteiner og mineraler, når vi skærer ned på kødet? Blot for at nævne nogle få.
På Københavns Universitet forsker vi i alle de spørgsmål. Vi bruger eksempelvis røntgenstråler til at måle, hvordan fødevarer får den helt rigtige smag og konsistens, og vi bruger forsøgsmarker til at teste, hvilke kornsorter der giver de bedste plantebaserede bøffer. Hele vejen fra fermenteringsprocesser til forbrugervaner forsøger vi sammen med offentlige og private partnere at blive klogere.
Med den rette forskning og udvikling kan Danmark ifølge Agrifoodture opnå en markedsandel på 1-3 pct. af det voksende globale marked for plantebaserede fødevarer. Det svarer til en markedsværdi på op til 13,5 mia. kr. og op mod 27.000 nye job i 2030.
Omstillingen af fødevaresektoren er en gigantisk udfordring, men plantebaserede fødevarer er et af de mest lovende områder for vores klima, natur, miljø, sundhed og erhverv. Der er brug for, at vi investerer i den del af den grønne omstilling – nu.
