Investeringsfonden Planetary kigger ikke først efter afkast

En anderledes fisk. Sådan kalder andre investorer selskabet Planetary Impact Ventures, og man skal ikke bruge mange sekunder i selskab med Thomas Høgenhaven, der er drivende kraft bag investeringsfonden, før du har spottet de første forskelle. Med sin vamsede fleecetrøje og blåternet skovmandsskjorte repræsenterer han noget andet end de nystrøgede skjorter i investeringsbranchen, hvor tid er penge og nye investeringsmuligheder sælges i stramme pitch.

Planetary holder til i en hvidkalket hestestald, der ligger over for Krogerup Højskole i Nordsjælland. Uden for vinduerne breder skoven sig, og det er efterhånden et fast ritual for fonden at tage potentielle investorer og iværksættere på en gåtur der. Det betyder noget, om de lader affald ligge i skovbunden, begejstres af et fuglefløjt eller trækker vejret dybt ned i maven.

“Vi er tæt på jorden og lader os inspirere af det. Vi taler, handler og ser ud på en anden måde, end vi ville gøre, hvis vi sad i et pakhus-kontor ned til Københavns Havn”, siger Thomas Høgenhaven.

Han driver noget, der er svært at forstå. Nemlig en regenerativ investeringsfond. Som trods det svære ord i sin levetid på to og et halvt år har oplevet en stigende interesse for det tankegods, “den anderledes fisk” har bragt ind på scenen. Selvom Planetary med Thomas Høgenhavens egne ord “ikke er verdens største fond”, så er den i sin korte levetid gået fra at have en investeringskapital på 40 mio. kr. til nu 71 mio. kr. og ikke mindst investeret i syv selskaber, der trods globale og økonomiske kriser klarer sig godt.

Der er efterhånden en udbredt forståelse hos danske virksomheder og selskaber, at en bæredygtig profil er nødvendig. Tilsvarende findes der investeringsfonde, der kalder sig grønne, og som netop spejder efter nye, bæredygtige investeringsmuligheder, da alle er enige om, at det er fremtiden. Men for Planetary er det ikke nok at finde og kultivere nye produkter og virksomheder, der er mindre skadelige for vores klima og klode end de eksisterende.

“Hvis vi starter analogien med, at planeten bløder, så er bæredygtighed eller net zero et mål om at stoppe blødningen. Man sætter et plaster på, og så er det, som det er. Vi vil i vores investeringer gerne være med til at hele såret og genoprette noget af den natur, vi har ødelagt. Det er et meget ambitiøst mål, og vi er der ikke endnu. Men målet er at nærme os, så meget vi kan,” forklarer Thomas Høgenhaven.

Især det seneste år har stemningen omkring den jordbundne investeringsfond i Nordsjælland ændret sig. Måske har de alligevel fat i noget deroppe i Krogerup?

“Vi er gået fra at være noget, ingen helt forstod, til at opleve en stigende interesse fra små og store investorer, som gerne vil allokere kapital til at gøre en forskel, de kan se og mærke. En del handler om, at tiden er med os. At flere mennesker erkender, at der er noget helt galt, og at vi må handle nu,” fortæller Thomas Høgenhaven.

“

Ja, vi tager meget små skridt
– vi er ikke en stor pengetank
– men jeg tror stadig på, at vi kan inspirere og få større tandhjul i gang

Thomas Høgenhaven, grundlægger, Planetary

Men det handler ikke kun om de eksterne ting. Siden starten er Planetary blevet dygtigere og mere professionelle:

“Det hjælper selvfølgelig, at vores første investering, Agrain, har rejst en flot kapitalrunde. Så viser vi, at vi kan finde virksomhederne tidligt og hjælpe dem videre. Derudover har vi brugt meget energi på at skabe et bedre governance setup, har rekrutteret en erfaren investeringsdirektør og tilknyttet Embankment som fondsadministrator.”

I Planetary er grundlaget, at der er brug for radikale løsninger for at finde svar på de overvældende problemer, menneskeheden og kloden står over for. Det er en vanskelig opgave, erkender Thomas Høgenhaven. For vi skal ind og rode ved de helt store tandhjul i samfundet og redefinere forestillinger om det gode liv, forretningsmodeller og den måde, vi forstår begreber som velstand og udbytte.

“Det er en lang proces, hvor vi er nødt til at flytte os fra den måde, vi er uddannet og opdraget på. Vi er nødt til at genskabe jordforbindelsen – bogstaveligt talt,” siger Thomas Høgenhaven og peger på, at omstillingen kræver noget af både individet og samfundet som hele.

For vi vil blive testet på personlige valg som kød på middagsbordet, flyrejser til syden og hvornår man reelt har brug for nyt tøj, elektronik og andre forbrugsgoder. Men mere vigtigt, så skal forandringerne drives af de øvre systemiske lag, hvor virksomheder, investorer og nationalstaternes vækst- og profitjagt bliver testet:

“Den økonomi, vi har haft siden Anden Verdenskrig, har været meget ekstraktiv. Vi taler om udbytte, og det handler om, hvor meget vi kan hive ud til os selv. Vores vision er at genskabe balancen og give ligeså meget tilbage – måske endda mere – end vi tager.”

Men hvornår er man ægte regenerativ, og hvordan lever man som investor op til sine målsætninger? Det spørgsmål er der endnu ikke et entydigt svar på, da der ikke findes en regelbog med vedtagne standarder, der måler og vejer den regenerative økonomi. Indtil nu er det regenerative snarere et mindset – en måde at være i verden på.

Så hvordan adskiller Planetary Impact sig fra andre investeringsfonde? Thomas Høgenhaven peger på tre afgørende fronter.

For det første vurderes en ny investeringsmulighed ikke enøjet på afkastets størrelse. I stedet leder Thomas Høgenhaven og andre gode kræfter i Planetary efter de bedste løsninger, hvor forskningen også gerne skal understøtte, at der ikke findes alternativer, som vil være endnu bedre for biodiversitet, CO2-udledning eller natur og for at få forandringerne til rent faktisk at ske.

“Først derefter ser vi på, om vi tror, at løsningen kan give et ordentligt afkast. Så vi har altså vendt det om. Vores investorer efterspørger meget direkte, at vi finder og støtter de virksomheder, der reelt kommer til at gøre en forskel med deres løsninger. Det er ikke nok, at det virker i rapporterne – det skal også virke i virkeligheden.”

For det andet har fonden en såkaldt evergreen-struktur, der betyder, at fonden ikke lukker efter en kortere årrække.

“Mange grønne virksomheder har et længere sigte end 4-8 år en venturefond normalt kan holde aktierne, og de synes, det er en kæmpe ulempe at leve med ustabilitet og usikkerhed om, hvem ejerne er, hvem man risikerer at blive solgt til og om den efterfølgende ejerkreds overhovedet går op i bæredygtighed. Vi har sådan set ikke en bagkant i vores struktur, og det betyder, at vi kan vente med at sælge, til tiden er rigtig.”

Endelig er der måden at tænke velstand på. Udover økonomisk kapital inkluderer fondens definition af velstand også økologisk, social og menneskelig kapital.

“Vi tænker velstand bredere end det, du kan læse ud af et excelark. Vi synes naturligvis, at afkast er vigtigt, men det er ikke Nordstjernen over alt andet. Det er på linje med andre vigtige ting i livet.”

Thomas Høgenhaven lægger ikke skjul på, at de valg, fonden har truffet, gør positionen som anderledes fisk i investeringshavet besværlig. Men han tror på, at der er forandring på vej, og at også store investeringsfonde hen ad vejen vil skrue på deres begreber om velstand og sund forretning.

“Det er måske den store historie i det her: De strukturer, vi har nu i investeringsbranchen, dem er vi nødt til at genbesøge. Hvornår bliver vi for ekstraktive? Hvornår bliver vi for kortsigtede? Og hvordan kan vi bedre være med til at løse de her problemer? En ting er, at der skal mere kapital den her vej, men den kapital skal også forvaltes under andre rammer.”

Lever du og dine meningsfæller i Planetary på en ønskeø?

“Det mest irriterende er nok, når jeg bliver kaldt naiv eller opfattet sådan. Hvis Danmark var en planet, så bruger vi herhjemme biologiske ressourcer, svarende til 4,2 planeter. Dem, der argumenterer for, at vi kan blive ved med det, lever på en ønskeø. Det er dem og ikke mig, der ikke kan eller vil regne. Ja, vi tager meget små skridt – vi er ikke en stor pengetank – men jeg tror stadig på, at vi kan inspirere og få større tandhjul i gang.”

“Det er i hvert fald vores forandringsteori i det her.”