ATP bedømmer selskaber på nyt kriterie: Vigtigt for afkastet

Klimakrisen har en ond og overset tvilling.

Men den hast, hvormed arter og natur forsvinder, tvinger verdens virksomheder til at forholde sig til det forsømte og mindst lige så betydningsfulde familiemedlem – krisen i naturen.

Sker det ikke, kan det få store konsekvenser. Også for økonomien.

Derfor ønsker landets største pengetank, ATP, som i dag forvalter 683,7 mia. kr. af danskernes penge, at sikre et langt højere fokus på biodiversitet blandt pensionskassens investeringsselskaber. Og fremover vil de danske selskaber i porteføljen blive bedømt efter, hvordan de arbejder med naturen.

“Det er et vigtigt emne, fordi rigtig mange af de virksomheder, som vi investerer penge i, er afhængige af, at naturen fungerer,” siger adm. direktør Martin Præstegaard.

Biodiversitetskrisen har historisk fået langt mindre opmærksomhed end klimaforandringer. Sidste år kom området for alvor på dagsordenen efter et FN-møde i Montreal, der førte til flere konkrete initiativer for at beskytte naturen.

Blandt de vigtigste var oprettelsen af Montreal Climate Pledge, hvor en række lande forpligtede sig til at samarbejde om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2030.

Og nu sætter landets største pensionskasse altså også gang i tiltag, som skal få danske virksomheder til at tage større ansvar på området.

“Vi håber, at initiativet kan understøtte, at vi på lang sigt først og fremmest får et fornuftigt afkast fra de selskaber, vi investerer i. Dernæst er det kun positivt, hvis det går i hånd i hånd med, at vi bidrager til at løse en af de store udfordringer, der er i verden,” siger Martin Præstegaard.

Når det er så vigtigt, hvorfor har I så ikke sat fokus på det før?

“Vi har arbejdet med det i snart to år, men nu griber vi det lidt mere systematisk an. Vi kunne sikkert have gjort mange ting anderledes, hvis vi var startet tidligere. Men viden om biodiversitet er øget de senere år, og derfor er det naturligt, at vi som stor investor opprioriterer området,” siger Martin Præstegaard.

Tab af natur kan potentielt medføre en stor finansiel risiko. Det slår Den Europæiske Centralbank (ECB) fast.

Banken har undersøgt, i hvilken grad 4,2 mio. europæiske virksomheder er afhængige af både naturen og ressourcer. Det viser sig, at 75 pct. af alle lån, som banker i euroområdet har givet, er gået til virksomheder, der er meget afhængige af mindst én tjeneste fra naturen.

Det betyder altså, at knap 3 mio. virksomheder er i fare for at miste produktion eller opleve problemer i deres forsyningskæder, når natur går tabt. Og det kan føre til stigende priser og problemer med at tilbagebetale lånene.

Måden, man har udvundet og brugt naturressourcer fra Jorden i de seneste 50 år, har desuden haft en så stor indvirkning, at det kan påvirke næsten halvdelen af verdens bruttonationalprodukt (bnp) negativt ifølge World Economic Forum. Organisationen advarer om, at vi kun har otte år til at ændre udviklingen.

“

Biodiversitet kræver tid og indsats. Det er langt mere nuanceret end klimadebatten

Andreas Rasche,professor i bæredygtighed, CBS

Derfor er det også afgørende for Martin Præstegaard og ATP, at virksomheder, der afhængige af naturen, tager den alvorligt.

“Hvis den enkelte virksomhed ikke kan performe finansielt, så får vi også et lavere afkast. Det ser jeg som en stor konsekvens, fordi vi er sat i verden for at skabe afkast,” siger han.

ATP’s initiativ er et skridt i den rigtige retning, lyder det fra professor i bæredygtighed på CBS Andreas Rasche.

Helt generelt er der behov for, at pensionsselskaber gør mere for at arbejde med biodiversitet end i dag, mener han. Særligt hvis de gerne vil sikre fremtidige afkast.

Danske pensionskasser har tidligere fået kritik for at investere i “sorte selskaber”. En analyse fra Mellemfolkeligt Samvirke fra 2022 viste, at 46 mia. kr. af danskernes pensionsopsparing er investeret i virksomheder, der beskæftiger sig med olie, kul og gas.

Andreas Rasche ser særligt to fordele ved ATP’s tilgang:

“For det første sætter de biodiversitet på dagsordenen for virksomheder, der endnu ikke har taget stilling til det. For det andet giver de debatten mere struktur ved at udvikle den her bedømmelsesmetode,” siger han.

“

Vi håber, at initiativet kan understøtte,
at vi på lang sigt får
et fornuftigt afkast
fra de selskaber,
vi investerer i

Martin Præstegaard,
adm. direktør, ATP

Biodiversitet kan være en svær størrelse at arbejde med i forhold til klima, som kan måles ved at se på udledninger. At måle på naturen er langt mere komplekst. Derfor ser Andreas Rasche det som positivt, at dialog og læring er en central del af pensionsselskabets indsats.

“Det er en af de vigtigste faktorer for succes. Biodiversitet kræver tid og indsats. Det er langt mere nuanceret end klimadebatten,” siger han.

ATP har ikke præciseret, hvor længe virksomhederne har til at forbedre sig, men Martin Præstegaard understreger, “at de naturligvis gerne ser, at virksomhederne gør fremskridt”.

Der kommer i første omgang ikke til at være konsekvenser, hvis virksomhederne ikke begynder at tage biodiversitet seriøst. ATP’s tilgang er at starte en samtale med virksomhederne om et større ansvar.

“Men hvis vi vurderer, at man har en kæmpe påvirkning på biodiversitet, og man er helt ligeglad, så vil vi selvfølgelig skærpe vores dialog,” siger Martin Præstegaard.

Betyder det, at I kunne finde på at ekskludere nogen?

“Vi har ekskluderet internationale virksomheder i dag, som har overtrådt biodiversitetskonventioner. Hvis danske virksomheder overtræder konventioner, så vil det samme naturligvis gælde for dem.”

Hvad gør I, hvis en virksomhed giver et godt afkast, men ikke vil arbejde med biodiversitet?

“Det er jo altid en vurdering i sidste ende. Som sagt: Vi ekskluderer virksomheder, der decideret overtræder konventioner.”

Hvem er det, der skal vurdere, hvordan virksomhederne klarer sig?

“Det er os, der vurderer det.”

Kan du se, hvordan det kan være problematisk?

“Ja, men man skal huske på, hvad formålet er. Vi er ikke ude på at udstille nogen, eller at vi skal måles på, om vi er gode til biodiversitet. Vores formål er at få virksomhederne til forholde sig til problemstillingen.”

Men kommer I til at offentliggøre, hvordan det går med arbejdet løbende?

“Vi kommer løbende til at kommunikere, hvilke fremskridt vi gør.”