BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Indkøb og udvikling af nye militærteknologier skal sikre eksporteventyr og pænere tal i Forsvaret: Men fokus undrer Klimarådet
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Regeringens nyeste klimapartnerskab har blikket rettet mod eksport og vækst frem for CO2-besparelser her og nu. Det virker besynderligt, mener Klimarådet

Der blev løftet øjenbryn hos kontrolcenteret for regeringens klimaarbejde, Klimarådet, da det 14. og nyeste klimapartnerskab med Forsvaret blev indviet 31. maj.

Et af målene med partnerskabet er ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S), at forsvaret i fremtiden skal sikre, at de over 100 mia. kr., sektoren køber ind for om året, skal rettes mod de mindst klimabelastende muligheder til rådighed. Det undrer, at regeringen vælger at lave et klimapartnerskab for forsvaret alene Peter Møllgaard, formand, Klimarådet

Men i sidste ende virker det underligt at fokusere på militærindustrien alene, mener Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

“Det er godt, hvis Forsvaret kan blive mere klimaeffektivt og påvirke udviklingen af grønne teknologier gennem sine indkøb, men det undrer, at regeringen vælger at lave et klimapartnerskab for forsvaret alene frem for at se på hele den offentlige sektor, hvor der ville være væsentligt større mulighed for at gøre en forskel for klimaet. Forsvaret er vigtigt, men udgør trods alt kun en mindre andel af det samlede klimaaftryk i det offentlige,” fortæller han.

Erhvervspolitik

Det atypiske ved regeringens 14. klimapartnerskab er i det hele taget, at fokus ligger på at skubbe udviklingen af de nye teknologier og eksportpotentialer for selskaberne i forsvarsindustrien, mens nedbringelsen af Forsvarets direkte CO2-udledninger ligger i baggrunden.

Trine Bramsen fortæller i forbindelse med partnerskabets oprettelse, at regeringen har fokuseret på de store klimapotentialer, der ligger i de omkringliggende industrier, forsvarsindustrien samarbejder med og leverer teknologier til.

Det var fra begyndelsen planen at lade forretningsperspektivet spille tæt op af ambitionerne for at forbedre klimaet, fortæller adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, der i slutningen af 2020 tog initiativ til det nye partnerskab.

“I det hele taget er klima- og energipolitik også rigtig meget erhvervspolitik. Forsvaret er landets største indkøbsmuskel, så hvis vi derigennem kan være med til at skabe efterspørgsel på og udvikling af klimavenlige teknologier, kan det få en kæmpe betydning for samfundets klimaaftryk og vores eksportmuligheder i samarbejde med det private erhvervsliv,” siger han med henvisning til forsvarsindustrien, der samlet omsætter for omkring 4 mia. kr. årligt i Danmark. Skal levere anbefalinger til regeringen, der kan sikre, at sektoren sænker sit CO2-udslip markant og bidrager
til udviklingen af nye grønne teknologier.
Formanden bliver Michael Holm, der er adm. direktør i Systematic, der udvikler softwareløsninger til bl.a. forsvarsindustrien. Forsvaret er en af landets største arbejdsgivere med 30.000 ansatte og 32.000 hektar jord til rådighed.

Indflydelsesmæssigt giver det umiddelbart også god mening, at Forsvaret lægger vægt på at udvikle og investere i teknologier, der kan sænke klimabelastningen i andre lande eller sektorer. Sektoren udgør kun omtrent 0,5 pct. af den samlede klimabelastning i Danmark, viser Børsens beregninger ud fra Forsvarets eget klimaregnskab. De tal medregner dog ikke indirekte udledninger fra indkøb af materiel som kampvogne, jagerfly eller drikkedunke.

Til gengæld står brændstofforbruget for tre fjerdedele af Forsvarets opgjorte CO2-belastning. Derfor vil partnerskabet ifølge regeringen og støttepartiet Radikale Venstre satse allerhårdest på at udvikle grønnere brændstoffer til den globale militærindustri. F.eks. gennem de såkaldte power-to-x-teknologier, der bl.a. omdanner elektricitet til brint og evt. flydende brændstoffer.

Om man reelt kan hælde brint i tanken på en kampvogn, uden at den eksploderer, bliver et af de spørgsmål, det danske teknologiinstitut Force Technology f.eks. skal finde svar på de kommende år i forbindelse med partnerskabet.

“Hvis vi skal kunne levere teknologier, der sænker forsvarets samlede klimabelastning, handler det i høj grad om, at vi skal kunne tage teknologier, der fungerer i det civile erhvervsliv og gøre dem brugbare i militæret, hvor der er nogle helt specifikke krav til sikkerhed og operationalitet,” fortæller adm. direktør hos Force Technology, Hanne Christensen, der allerede nu oplever stor international efterspørgsel på grønne teknologier til militærindustri.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
28. sep 2021