40 meter nede i et hul på en hemmelig lokation står en håndfuld containere omkranset af betonmure og trådhegn.
Himlen er blå, og kun et par fugle forstyrrer stilheden i sommervarmen. Det eneste, der afslører, at vi står i et testcenter for raketmotorer, er dybe brændemærker i asfalten ud for en af containerne.
Det er her, rumfartsvirksomheden Orbex tester deres motorer. For de fleste vil virksomhedens raketter ligne enhver anden, men under det blanke ydre ligger der en en helt ny tankegang inden for raketteknologi, hvor alt fra motorteknologi, brændstof og mulighed for at genanvende raketten bliver gentænkt.
I Orbex’ produktion på Avedøre Holme bliver den motor, der skal bringe virksomhedens første raket ud i rummet, udviklet.
Det unikke ved selskabet er valget af brændstof og den måde, raketten bliver bygget, fortæller Kristian Von Bengtsson, der er vicedirektør for faciliteter og relationer til myndigheder hos Orbex.
“Når du er startet med et design, kan du ikke bare skifte brændstof. Alt er designet omkring det brændstof, man vælger. Vi har været delvist heldige, men vi har også været smarte ved at vælge det brændstof, der gav os tekniske fordele,” siger han.
Orbex har fra begyndelsen taget udgangspunkt i brændstoffet biopropan, der udleder væsentligt mindre CO2 end normale raketbrændstoffer som kerosin. Biopropan bliver fremstillet af biologisk materiale, f.eks. planter.
“Den grønne del begynder at være et krav fra European Space Agency og andre. De ved, at det er noget, som man på sigt bliver nødt til at leve op til. Og så er det rart at have været på forkant,” siger Kristian Von Bengtsson.
Det er ikke kun brændstoffet, der skiller sig ud. Orbex 3D-printer delvist deres motorer for at holde vægten nede, og raketten er designet uden boosterraketter. På den måde udskiller den ifølge stifterne ikke brændstofelementer under opsendelsen, hvilket gør den genanvendelig:
“Rumfartsbranchen har tidligere været rigtig dårlig til at tænke bæredygtigt. Man fyrer altså mange ton brændstof af meget højt oppe,” siger Jonas Bjarnø, der er chefforsker hos Orbex.
Han trækker tråde til flyindustrien, hvor et fly ifølge forskeren konstant flyver i en højde på ti kilometer. Her spredes brændstofpartikler ud og falder ligeså stille mod jorden.
“Raketter er faktisk værre, for de flyver jo over de ti kilometer, hvor der er en meget tynd atmosfære. Det vil sige, at partiklerne fra brændstoffet kan blive der i årevis efter en opsendelse. Effekten kan altså være ret dramatisk.”
At tænke raketopsendelser på en ny måde kan både være godt for miljøet, men også på sigt en god forretning, vurderer John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder for måling og instrumentering ved DTU Space.
Elon Musk overraskede for 20 år siden ved at satse på rumselskabet SpaceX og gøre rumfart kommercielt. Men teknologien stammer fra 60’ernes tankegang, hvor raketter blev lavet med en stor løfteraket og tilmed er “meget dyr”, forklarer professoren.
Selvom vi ikke Jonas Bjarnø,
“
er flyveklar endnu, så har
vi allerede solgt to års kapacitet til opsendelser. Behovet er
så stort
chefforsker, Orbex
Ifølge ham koster det ca. 84 mio. dollar at sende en satellit i kredsløb svarende til mere end en halv mia. kr. Heraf går 300.000 dollar til brændstof.
“Orbex’ raketsystem er next level i forhold til 60’er-teknologi, og de er innovative på mere end bare deres brændstof. Genbrug af raketten, lette materialer som kompositter og en helt ny måde at bygge motoren på er nogle af de ting, der vil gøre dem konkurrencedygtige med SpaceX, hvis det altså lykkes at få raketten til at lette,” siger han.
I 1957 sendte Sovjetunionen den første satellit i kredsløb om Jorden.
I dag svæver der flere tusinde satellitter rundt om vores planet. Satellitterne er essentielle for de fleste af de teknologier, som vi benytter os af dagligt. Det gælder blandt andet gps-navigation, telekommunikation og vejrudsigter.
Satellitterne er blevet mindre med årene, og det samme er omkostningerne ved at bygge én. Orbex er ved at få bygget en såkaldt rumhavn i Sutherland i Skotland.
Den står til at blive Europas første rumhavn for satellitopsendelser. Og efterspørgslen efter at kunne sende satellitter op er stort, fortæller chefforsker Jonas Bjarnø.
“Selvom vi ikke er flyveklar endnu, så har vi allerede solgt to års kapacitet til opsendelser. Behovet er så stort. De to andre alternativer her i Europa er heller ikke operationelle, så hvis du vil have en satellit op, skal man til Indien eller USA. Det er kun dér, der er kommercielle opsendelser fra,” siger han.
Kristian Von Bengtsson tilføjer:
“Behovet er ikke noget, der bare forsvinder. Tværtimod. Selvom der kommer nye spillere ind på markedet i Europa, så er der ikke nogen, der har opsendelseskapaciteten. Den er unik for os.”
“Orbex’ raketsystem er next level i forhold til 60’er-teknologi, og de er innovative på mere end bare deres brændstof
John Leif Jørgensen, professor, DTU Space
Det har da også kostet at udvikle raketten, og ifølge det seneste regnskab for 2023 havde Orbex en negativ egenkapital på næsten 37 mio. kr.
Revisorerne udtrykte i den forbindelse bekymring for selskabets fremtid uden den nødvendige finansiering fremadrettet. I år fik Orbex dog tilført 90 mio. kr. fra moderselskabet Orbital Express Launch.
Orbex har ikke villet uddybe økonomien bag udviklingen af raketten.
På værkstedet i Avedøre Holme kigger vi på de 3D-printere, der har været med til at revolutionere den måde, Orbex bygger sin raketmotor på.
Det giver ingeniørerne mulighed for at reducere vægten og skabe mere komplekse komponenter. Inde i store lukkede maskiner bliver et fint lag sand strøget ud på en plade, så det omkranser metallet, der skal svejses.
Et par sekunder efter slår det gnister i et tydeligt mønster, så man kan se omridset af motoren, der millimeter for millimeter rejser sig af sandet. Maskinerne snurrer og larmer, men ellers er der stille på det store værksted, og selvom vi har med motorer at gøre, er der så rent på gulvet, at man nærmest ville kunne spise af det. Det ligner med andre ord ikke en normal produktionshal.
For stifterne selv er der glæde over at kunne brede rumfart ud i Danmark. Det kan dog fortsat været svært at rekruttere de rigtige folk, mens mange andre europæiske lande har oplevet en sektor i stærk vækst, forklarer Kristian Von Bengtsson.
“Den buldrer derudad. Den skal lige have en kickstart i Danmark. For fem eller seks år siden var vi jo bare en lille startup, men nu får vi tusinder af henvendelser, når der er et jobopslag. Der er en kæmpe interesse. Vi håber også, at vi kan være med til at inspirere,” siger han.
Statens innovationsfond er blandt dem, der har fået øje på Orbex og har investeret 23 mio. kr. til at etablere et “Green Propulsion Excellence Centre” på Avedøre Holme.
Investeringen skal ifølge fonden være med til at sikre, at Danmark får en plads i den europæiske rumfartsindustri, som man regner med, kommer til at vokse eksplosivt de næste år.
Også hos kommissionsformand Ursula von der Leyen er det en drøm at få en rumhavn i Europa, påpeger John Leif Jørgensen fra DTU Space. Behovet for at kunne sende satellitter op fra europæisk jord bliver kun større. I øjeblikket er der omkring ni aktører på det europæiske marked med samme mål som Orbex, vurderer han.
“Ud af dem vil jeg vurdere, at to til tre vil overleve. Og der kan jeg sagtens se Orbex være en af dem,” siger han.
“Hvis de lykkes med det her, så kan de gøre det mere bæredygtigt end andre, men også til en konkurrencedygtig pris, og det gør det rigtig spændende.”
