På Djursland renoverer de med ler, hestemøg og dunhammerfibre

Midt i Djurslands bakkede landskab, hvor kornet på markerne skinner om kap med solen, ligger den lille landsby Hedeskov.

Her åbnede for et år siden Hedeskov Living Lab, en tidligere landsbyskole, som er renoveret efter regenerative principper, og som i dag rummer et videncenter med bl.a. mødefaciliteter og forskerbolig.

Bygningen udgør hjertet i Hedeskov Center for Regenerativ Praksis: Et forsknings- og videnscenter, der skal skabe rammerne for møder mellem interessenter inden for det regenerative felt.

Netop det regenerative har været omdrejningspunktet for renoveringen af skolen. Et projekt, der er støttet med 5 mio. kr. fra Realdania og er indstillet til Renoverprisen i år.

Her er der blandt andet anvendt hestemøg og ler fra den omkringliggende jord til at lave nyt lergulv og dunhammerfibre fra en nærliggende sø til de pudsede vægge.

Skolens gamle trægulve er møjsommeligt pillet op og omdannet til inventar, og sensorer, der er indbygget i væggene, måler fugt og indeklima og rapporterer løbende resultaterne til en forskergruppe fra Build på Aalborg Universitet for at blive klogere på biobaserede materialers egenskaber i en renoveringskontekst.

“Vi havde ikke en opskrift, da vi gik i gang, men vi vidste, at rockwool og beton var den forkerte vej at gå. Det er klimabelastende, og det er materialer, du ikke kan ånde igennem,” fortæller Jørn Aagaard om de første idéer bag projektet.

Fra reproduktivt til regenerativt

Gennem 40 år som fertilitetslæge og grundlægger af fertilitetsklinikken Aagaard Klinik i Aarhus, som Jørn Aagaard etablerede med hustruen Jette Søndergaard i 2004, har han med egne øjne set, hvordan det, vi omgiver os med, og det, vi spiser, påvirker fertilitetsraterne negativt.

Derfor har han lagt alle kræfter i det regenerative, som han mener, kan være med til at forbedre fertiliteten og genskabe balance både i landbrugsjorden og hos os mennesker.

Af samme årsag har Jørn Aagaard og Jette Søndergaard gennem de sidste 40 år opkøbt og omlagt konventionelt dyrket jord og dyrket det ud fra en regenerativ tankegang om at nære og genopbygge den udpinte jord.

Kort fortalt handler det regenerative område om at skabe mere værdi, end man tager, og genskabe balance i klodens økosystemer. Både når det kommer til at dyrke jord, renovere bygninger og lede mennesker.

Den tilgang har plantet sig hos datteren Sofie Aagaard, som i dag er daglig leder af Hedeskov Center for Regenerativ Praksis og har stået i spidsen for renoveringen af den gamle skole.

“Der findes ikke en endelig definition på, hvad regenerativt er. Vi vil gerne være med til at udvikle et sprog for det regenerative, så det på sigt også bliver målbart. Og der ser vi renoveringen som et kvalificeret bud på netop det,” siger hun.

Familien har fuldt ud finansieret renoveringen, mens Realdanias midler har muliggjort indsamling af data og analyser gennem hele processen. Fra fugt og indeklimamålinger til antropologiske studier, der undersøger forbindelsen mellem natur og bygning.

“Vi udforsker det regenerative område, fordi vi kan se, at det er den rigtige vej at gå. Men hvis vi skal drive en forandring, er vi nødt til at have dokumentationen på plads, og derfor har det været afgørende at indsamle data på materialerne og opbygningerne, så det kan bruges som videndeling til fremtidige renoveringer,” siger Sofie Aagaard.

Hun tilføjer, at data fra renoveringen bliver offentliggjort af Build ved Aalborg Universitet i løbet af 2026.

Et regenerativt mindset

Når det overhovedet er interessant at tale om regenerative principper i byggeriet, er det fordi, det regenerative område er kommet på dagsordenen i flere brancher.

I juni i år lancerede Carlsberg den første øl brygget på regenerativt dyrket bygmalt, og bryggerikoncernen vil inden 2040 brygge udelukkende på regenerativt dyrket korn.

Men også i byggeriet er det regenerative begyndt at spire. Sidste år søsatte Realdania et erhvervsforskningsnetværk i samarbejde med Innovationsfonden, der skal fokusere på regenerativt byggeri. For lige nu ligger der ikke faste rammer for, hvad regenerativt byggeri konkret indebærer.

Sofie Aagaard tøver af samme årsag med at kalde renoveringen af skolen for regenerativt byggeri. Hun vil langt hellere fortælle om de principper, Hedeskov er renoveret ud fra.

I processen har de lænet sig op ad fire grundlæggende principper: Der skulle genbruges mest muligt, anvendes biobaserede materialer, gerne fra Hedeskovs natur, land- og skovbrug, der skulle genoprettes natur, hvor lokale materialer høstes, og der skulle være en målbar og synlig forbindelse mellem natur og bygning.

Principperne er udviklet i tæt samarbejde med arkitekterne Djernes & Bell og den engelske virksomhed Local Works Studio, der har erfaring med regenerative projekter.

Realdania ombord

Det lykkedes at få Realdania ombord i renoveringsprojektet. Blandt andet fordi Stig Hessellund, projektchef hos Realdania, så et stort potentiale i, at Hedeskov kunne generere viden og blive til en rollemodel i fremtiden.

“De indsatser, vi har for at reducere byggeriets ressourceforbrug, handler om genbrugsmaterialer, biobaserede materialer og renovering. Og Hedeskov har jo stort set fuld plade på de tre dagsordner,” siger Stig Hessellund.

Han mener ikke, at man i dag kan tale om et 100 pct. regenerativt byggeri, fordi der altid er udledninger forbundet med byggeri og renoveringer. Men ifølge Stig Hessellund er Hedeskov skoleeksemplet på at bygge efter regenerative principper.

Og det er der al mulig grund til at blive klogere på, mener han.

“Vi er efterhånden blevet klogere på bæredygtighed, og at vi ikke kan kalde byggeri for bæredygtigt. Jeg kan godt frygte, at det vil gå på samme måde med det regenerative. At det bliver lidt et modeord, som bliver sat på alt muligt,” lyder det fra Stig Hessellund.

Han mener derfor, at det er vigtigt at blive klogere på, hvordan det regenerative kan se ud i praksis. Ifølge ham handler det derfor også om at gøre noget og prøve sig frem uden nødvendigvis at have en perfekt opskrift klar.

Eksempelvis er der lagt nye tagsten på Hedeskov Living Lab, som kunne være udskiftet med genbrugte materialer, hvis målet var et endnu lavere ressourceaftryk, siger han.

“Men projektet har valgt en tilgang, hvor man ikke har ladet det perfekte stå i vejen for det gode byggeri, og det er i virkeligheden også det, vi prøver på i vores arbejde i Realdania,” siger han.

Hænderne ned i mulden

Med regenerative principper klar dedikerede Jørn, Jette og Sofie halvandet år på fuld tid til renoveringen af skolen og opbygningen af Hedeskov som videncenter.

De har ageret entreprenører, for hvem skulle ellers have gjort det, siger Jørn Aagaard. Han har selv stået for at grave ler op til skolens nye lergulv og i stedet skabt et vandreservoir til de græssende dyr på marken, hvor leret blev gravet op.

Også dunhammere fra en sø i nærheden blev høstet til projektet. “Med dunhammerfibre forstyrrer vi ikke naturen ved at tage en håndfuld af det, for det kommer igen næste år,” fortæller han.

Med erfaring fra tidligere projekter har Jette Søndergaard stået for at finde lokale restaureringshåndværkene, som er aktiveret tidligt i processen for at bibringe viden om materialernes brug og virke ind i renoveringen.

“Nøglen til at lykkes har været, at vi har inviteret forskellige fagligheder tidligt ind i processen, og at de har kunnet supplere hinanden i at finde løsninger,” forklarer Sofie Aagaard. Et eksempel er renoveringen af jerndragere over husets vinduer.

“Ingeniøren begyndte at regne på, hvordan ståldragerne skulle udskiftes, indtil mureren foreslog at lave et indskud, hvor man vender mursten på højkant og sætter dem i spænd, som man har gjort det i hundredvis af år. Og det kendte ingeniøren ikke noget til,” fortæller Jørn Aagaard.

Viden og ansvar

En af de største udfordringer i processen var at finde håndværkere, som var villige til at kaste sig ud i at udføre et lergulv i den gamle skole og tage ansvaret for kvaliteten efterfølgende.

“Man har jo lavet lergulv i mange år, men der er meget få, der har dokumenteret processen. Og det betød også, at de håndværkere, vi havde på projektet, ikke ville tage ansvar for et lergulv,” fortæller Sofie Aagaard.

Hun måtte helt til Sjælland for at finde en håndværker med ekspertise og mod på opgaven.

En anden udfordring bestod i at fjerne løbesod fra den gamle skorsten. Her kom en lokal håndværkers ekspertise i spil. Han foreslog at male skorstenen med fortyndet kolort i et par lag, inden han kunne pudse med kalkmørtel, fortæller Jette Søndergaard.

“Vi har siden læst i en videnskabelig artikel, hvorfor det er en god måde at gøre det på. Det handler bl.a. om mikropartikler, der indeholder en høj koncentration af fedtsyre,” siger Jørn Aagaard. “Men det vidste vi ikke, da vi startede,” tilføjer han.

Udfordrer det konventionelle

I det hele taget er det netop det at udfordre det konventionelle, der kan stå i vejen for at renovere efter regenerative principper, fortæller professor Mikkel Kragh, institutleder ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet og medstifter af Aarhus Center for Regenerativt Byggeri.

“At bygge efter regenerative principper er ofte noget, der koster mere end et standardbyggeri. Og derfor er der mange, der er skeptiske. Men på den lange bane vinder man ved tilgangen,” siger han.

Ifølge Mikkel Kragh handler regenerativt byggeri om byggeri, der bidrager til at bringe planeten i en retning, der respekterer de planetære grænser.

De planetære grænser er et begreb, der bygger på forskning fra Stockholm Resilience Centre, og som går ud på, at Jorden består af ni grænser, vi ikke bør overskride, hvis vi vil bevare økosystemer og et beboeligt klima.

Konkret peger Mikkel Kragh på, at regenerativt byggeri handler om at minimere ressourceforbruget, maksimere genbrug og biogene materialer, genoprette omkringliggende økosystemer, transformere eksisterende bygninger og undgå at bygge på arealer, der kan anvendes til at skabe større biodiversitet.

“Men det korte svar er, at vi ikke præcis ved, hvad regenerativt byggeri er endnu. Der ligger ikke en manual for regenerativt byggeri klar,” siger han.

Professoren anerkender, at regenerativt byggeri kan blive et nyt buzzword på lige fod med bæredygtigt byggeri.

Noget, som Forbrugerombudsmanden tidligere har advaret mod at anvende som begreb i markedsføring. NCC blev sidste år dømt for greenwashing efter at have brugt begrebet på et af entreprenørvirksomhedens byggerier.

Er det ikke risikabelt at bruge et begreb, der endnu ikke er defineret?

“Jo, men vi har haft modet til at sige, at det må vi finde ud af. Vi samler på viden og eksempler, og samarbejder med stort set alle, så vi gør det tilgængeligt. Jeg vil ikke hævde, at det findes 100 pct. Jeg vil hævde, at der findes byggerier, som har elementer af regenerativt byggeri i sig,” siger han.

Bygherrerne med på vognen

Spørger man dem, der har taktstokken i hånden, hvad angår valg af materialer og incitament til at afprøve nye metoder, nemlig bygherrerne, er der også stor interesse for det regenerative, fortæller Jesper Malm, politisk chef i Bygherreforeningen.

Han peger dog på, at der er brug for en instans, der holder hånden under de bygherrer, der eksempelvis er villige til at afprøve flere biobaserede materialer.

Derfor foreslår Bygherreforeningen, at der etableres en ny fond, Acceleratorfonden, som økonomisk skal sikre dem, der kan blive fanget med ekstra omkostninger.

“Vi foreslår en fond og et forløb, hvor bygherrer, der gerne vil afprøve alternative materialer, bliver hjulpet, både med rådgivning, men hvor der også er en garantimodel med en form for kompensation, hvis det ikke virker, eller hvis noget skal laves om,” siger han.

I dag findes der ikke alment teknisk fælleseje for mange af de nye biobaserede materialer. Kort fortalt er det en alment accepteret guide til, hvordan der bygges med materialerne. Og det er f.eks. afgørende for, at forsikringsselskaber vil kunne sænke præmien på forsikring af biobaserede materialer.

“Typisk tager det ti år at etablere alment teknisk fælleseje for nye materialer, og det har vi jo ikke tid til at vente på. Derfor er vi nødt til at etablere en fond som den, vi foreslår, så flere tør kaste sig ud i at afprøve de nye materialer,” lyder det fra Jesper Malm.

Håber at inspirere andre

Tilbage på Djursland håber Sofie Aagaard, at flere i fremtiden vil renovere efter regenerative principper.

“Vi har arbejdet i en større skala, men jeg synes, vi har vist, at det kan skaleres op og ned. Der er mange forskellige prisklasser inden for materialer, så man kan gøre det på forskellige måder, men med samme tilgang,” siger hun.

Projektet har da også tiltrukket interesse. Ud over nomineringen til Renoverprisen har flere arkitektvirksomheder lagt vejen forbi for at få rundvisninger, fortæller Sofie Aagaard.

Det næste store projekt for Hedeskov-teamet bliver at færdiggøre et 200 kvm stort forspiringshus i nærheden af den gamle skole. Det er en slags drivhus, der anvendes til forspiring af frø, som senere kan plantes ud til grøntsager – et af de regenerative jordbrugsprincipper.

Her er Jørn Aagaard i færd med at se på mulighederne for at fremdyrke gamle sorter af kål og rodfrugter, som han har fundet via en nordisk genbank, Nordgens aktive lager i Sverige. Sideløbende arbejdes der på en større fondsansøgning, der skal sætte gang i projektet.

“Vi skal bo i et sundt hus, men det hjælper jo ikke meget, hvis vi spiser ultraforarbejdet, mad som påvirker vores sundhed. Vi er nødt til at have en mere holistisk forståelse af den måde, vi lever, dyrker, spiser, bygger og går på arbejde på,” lyder det fra Sofie Aagaard.