ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Fiskegrossist savner handling: Økosystemer omkring Danmark kollapser

Som kok er man afhængig af gode, friske råvarer, men havene, der skal levere fisk og skaldyr, er beskyttede alt for lidt, mener bæredygtighedschef i fiskegrossist.

Fiskerikajen sælger fisk og skaldyr til Noma, Geranium og andre toprestauranter. Foto: Simon Fals
Fiskerikajen sælger fisk og skaldyr til Noma, Geranium og andre toprestauranter. Foto: Simon Fals Simon Fals

“Interessen for biodiversitet er begyndt alt for sent. Det østlige Østersøen er et trist eksempel på et økosystem, der er kollapset. I Kattegat er det stort set kollapset til fordel for en monokultur med jomfruhummere.”

Sådan lyder den hårde melding fra en af ejerne bag fiskegrossisten Fiskerikajen, Jesper Redecker Hansen.

Fiskerikajen blev grundlagt af en fisker og to kokke i 1999 og leverer frisk fisk og skaldyr til nogle af landets bedste restauranter. Fra begyndelsen har skånsomt fiskeri været omdrejningspunktet for Fiskerikajen, så arbejdet med biodiversitet har altid været integreret i forretningsmodellen. Blandt andet ved at støtte det mere skånsomme kystfiskeri og det spirende fiskeri med tejner efter havsnegle.

I 2021 blev den ene ejer, kok Jesper Redecker Hansen, udnævnt til chef for bæredygtighed i Nordward, som er et dansk-svensk engrossamarbejde, der består af to danske og to svenske fiskegrossister.

20221121-105922-1-1920x1280we.jpg
Jesper Redecker Hansen er chef for bæredygtighed i grossistsamarbejdet Nordward. Foto: Simon Fals Simon Fals

“Biodiversitet er ret centralt for, hvordan vi er i verden, fordi vi henter vores varer ude i havet,” siger han. Især fiskeri med bundtrawl er en af de største udfordringer for havets økosystem sammen med forurening fra industri og udledninger fra især landbruget.

“Et godt eksempel er Øresund, hvor man har en større biomasse end i Kattegat, hvor man må trawle. Det er ret vildt, fordi Kattegat er langt større.”

Nej tak til bundtrawl

Fiskerikajen, der i 2021 omsatte for 150-200 mio. kr., leverer fisk og skaldyr til restauranter som Geranium, Noma, Søllerød Kro og Fiskebaren, der ifølge Jesper Redecker Hansen var den første restaurant, der meldte ud, at den ikke ville bruge fisk fanget med bundtrawl og derfor også var med til at skubbe Fiskerikajen i en mere bæredygtig retning.

Det ene niveau, folkene bag Fiskerikajen arbejder på, er at fortælle historien til alle, der gider at høre den.

20221121-105637-6-1920x2878we.jpg
Arbejdet med skånsomt fiskeri foregår på flere niveauer, fortæller Jesper Redecker Hansen. Foto: Simon Fals Simon Fals

Det andet niveau er politisk, hvor Jesper Redecker Hansen blandt andet sidder i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris advisory board og også har været med til at udvikle det statskontrollerede mærke Natur-Skånsom-mærket til skånsomt fangede kystfisk.

Men ifølge bæredygtighedschefen går det alt for langsomt politisk.

“I 2021 blev politikerne enige om at frede Bælthavet for fiskeri med bundtrawl, og det er ikke sket endnu. Jeg mener hellere, man burde frede nogle områder helt. For selvom det nu bliver en del af havplanen, har vi allerede tabt torsken i det østlige Østersøen. Så der mangler i dén grad handlekraft fra politikerne,” siger Jesper Redecker Hansen.

Forsiden lige nu