Miljøforeninger kritiserer banker: Drop kød og invester i planter

Bankernes ambitioner er til at overse, når det kommer til at omstille fødevaresektoren. Det mener tre miljøorganisationer, der har undersøgt 27 danske bankers praksis på området. Bankerne bør blandt andet fravælge kødproduktion i grønne investeringer, lyder opfordringen.

“Resultatet viser os, at både rådgivere, direktører og bestyrelser nok burde uddanne sig inden for området. Der er en betydelig risiko ved at være så eksponeret over for animalsk produktion, når sektoren står foran en stor omstilling,” mener generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening Rune Christoffer Dragsdahl og fortsætter:

“Hvis man for eksempel låner penge ud til en ny svinestald over 30 år, er det meget lang tid at binde sig til animalsk produktion.”

Her henviser han til, at en stor del af sektorens vækst spås i vegetabilske produkter. Analysehuse som Bloomberg spår stor vækst på området, og Landbrug & Fødevarer kalder det “et nyt vækstområde”. Flere banker oplyser imidlertid, at de venter på forbrugernes efterspørgsel af produkterne.

Dansk Vegetarisk Forening har sammen med Dyrenes Beskyttelse, Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling foretaget analysen over det seneste år. Her har de undersøgt politikker for blandt andet investering og udlån i 27 banker for at belyse, om de tager omstilling mod mere plantebaseret produktion med i deres overvejelser.

Analysen vurderer bankerne på 21 punkter, der handler om lånepolitik, investeringspolitik, csr-politik, andre politikker og på deres medlemskaber af standarder på området. Konklusionen lyder, at bankerne har “lang vej til at have reelle ambitioner” på området, men Rune Christoffer Dragsdahl fremhæver initiativer i flere banker.

“Nogle banker er opmærksomme på problemet og har nogle best practices, andre kan lære af. Danske Bank opgør for eksempel, hvor stor en andel der er hhv. animalsk og vegetabilsk, Sydbank arbejder med eksklusioner i nogle tilfælde, og Nordea erkender, at det er den vej, men skal. Mange steder mangler der bare politikker til at underbygge det,” mener han.

Trods gode eksempler lever hver af de nævnte banker kun op til få af organisationernes 21 punkter. En enkelt bank lever imidlertid op til stort set dem alle. Merkur Andelskasse har ifølge bankens årsrapport en mission om ”at øge bevidstheden om penge som katalysator for bæredygtig udvikling,” hvilket bl.a. giver sig udslag i en specifik strategi for plantebaseret kost.

“Klima er en indarbejdet del af os, og vores kunder ved, at vi kerer os om det. Det gælder også det plantebaserede område,” siger adm. direktør i Merkur Andelskasse Charlotte Skovgaard.

Hun genkender også rapportens konklusioner om branchen i øvrigt.

“Alle eksperter er enige om, at vi er nødt til at spise mere plantebaseret fremover, men der er et stykke vej, før banksektoren kan omsætte det til tiltag over for kunderne. Jeg forventer, at flere pengeinstitutter vil handle på området i de kommende år, så vi ikke er alene om det længere,” vurderer hun og sammenligner med andre områder af den grønne omstilling.

Hun fremhæver dog, at kødproduktion ikke er at sammenligne med for eksempel olie eller kul i bankens investeringer, men at der er brug for en “bedre balance i produktionen”.

Blandt bankerne med mindre positive vurderinger i rapporten er flere enige i, at mere plantebaseret produktion er nødvendig fremover. Hverken Jyske Bank, Nordea eller Sydbank ønsker imidlertid at stille op til interview om rapporten. Både Jyske Bank og Nordea skriver imidlertid i e-mail, at de genkender behovet for en mere plantebaseret produktion og rådgivning om den.

“Virksomhederne søger især sparring omkring timing, idet produkterne helst skal komme nogenlunde samtidigt med, at forbrugerne er klar til at aftage dem. Særligt på fødevaresiden er det væsentligt, da det er produkter med kort løbetid,” skriver Michael Haahr Andersen, forretningsdirektør for Erhverv Syd i Jyske Bank.

Han påpeger videre, at banken er afhængig af, at forbrugerne vil aftage produkterne – også af hensyn til tilbagebetaling af bankens udlån. Samme indvending lyder fra Helene Bløcher, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea.

“Vi ser det som vores opgave at støtte op om, at vores landbrugskunder kan gennemgå den transformation, der er nødvendig. Her er det er vigtigt, at efterspørgslen også følger med. Er efterspørgslen der ikke, så er der ingen forretning i at være plantebaseret landmand. Og det er vi heller ikke interesserede i som samfund, fordi vi producerer nogle af de bedste fødevarer i hele verden – og det skal vi i Danmark blive ved med.”