BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Københavnsk bydel skal være epicenter for ny grøn løsning

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Ørestaden i København skal være eksempel på, hvordan man digitalt kan balancere et grønt elnetsystem. Professor i energiplanlægning er positiv. Grøn omstilling handler ikke kun om at bruge mindre energi, men også om at bruge den rigtigt, lyder det

Solceller står sirligt række efter række på taget, hvor vi netop er kravlet op via en stige. På toppen af Bella Centret skal 16.000 kvm dækkes af solceller, fortæller Frida-Ulrik Petersen.

Hun er ansvarlig for responsible hospitality, altså for forretningens påvirkning på bl.a. miljø, i Bellagroup, der er i gang med at få monteret de mange solceller, som svarer til lige knap 2,5 fodboldbaner.

De nye solceller kommer til at spille en central rolle i et nyt energiprojekt i Ørestaden. Bydelen skal være et udstillingsvindue på, hvordan det er muligt at udnytte grøn energi mere smart end i dag. Og hele omdrejningspunktet er et stykke software kaldet Flex Platformen, som den globale it-gigant IBM står bag.

Med Bella Centrets energiforbrug giver det god mening for Frida-Ulrik Petersen at være med i projektet.

“Det ene øjeblik kan vi have tusindvis af konferencegæster i huset med fuld knald på alt fra lys og wifi til madlavning og kaffebrygning, og det næste øjeblik er de alle væk igen, og aktiviteterne lukker ned. Derfor har vores energiforbrug store udsving. Det er interessant at se, hvordan vi kan udnytte det udsving smartere og dermed mere bæredygtigt,” siger hun.

Det er relevant, fordi vi får mere og mere grøn energi fra vind og sol Trygve Skjøtskift, partner for energi, miljø og forsyning, IBM Danmark

Helt konkret skal solcellerne fungere som en slags reservebatterier, hvis der ikke er strøm nok i det grønne elnet. Derudover kan Flex Platformen også trække på den ekstra energi fra Bella Centrets haller, når de f.eks. bliver varmet op.

Det kan være lidt komplekst at forstå, men vi kommer det nærmere lige om lidt.

På sigt håber Frida Ulrik-Petersen, at Bellagroups deltagelse i projektet kan betyde, at platformen bliver udvidet endnu bredere.

Tidligere på formiddagen tager Trygve Skjøtskift imod på Københavns Universitets afdeling – ikke langt fra Ørestaden.

Trygve Skjøtskift er partner for energi, miljø og forsyning i den globale it-gigant IBM. I årevis har han sammen med kollegaer stået i spidsen for at udvikle en digital platform, der kan sætte det grønne elnetsystem i balance. Det hele handler om noget, han kalder “fleksibelt elforbrug”.

“Det er et forholdsvist nyt begreb, og det er relevant, fordi vi får mere og mere grøn energi fra vind og sol,” siger han.

For at sikre en bedre udnyttelse af den grønne energi, er der brug for fleksibilitet. Ørestaden skal nu være et konkret billede på, hvordan den digitale løsning med platformen kan fungere i et bysamfund.

Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) er gået sammen med en række af bydelens største virksomheder i håbet om at gøre Ørestaden til, hvad de kalder et “globalt udstillingsvindue for grøn omstilling”.

“Vind- og solenergi er smart, men det er ikke uden udfordringer”, starter Trygve Skjøtskift.

“Nogle gange blæser det, andre gange gør det ikke. Sommetider skinner solen, men den er også tit gemt så godt væk, at man kan blive i tvivl om, hvorvidt den rent faktisk stadig er der.”

“Det var mere stabilt, da strøm kom fra termiske kraftværker, som kunne tændes og slukkes efter behov.”

Flex Platformen er en dansk løsning skabt i et partnerskab mellem IBM Danmark og energiselskabet Andel Energi. Løsningen baserer sig på kendte teknologier som AI, IoT og blockchain. Store bygningsejere, der udbyder deres forbrugsfleksibilitet, modtager betaling efter samme afregningsmodel, som gælder for kraftværker. I dag handler Københavns Kommune, Salling Group, EY, ATP og produktionsvirksomheden DOT allerede deres fleksibilitet i elmarkedet. Kilde: IBM

“Men i dag er der tidspunkter, hvor vi har for meget energi og andre gange for lidt. Det skaber udsving i energisystemet”, siger Trygve Skjøtskift, mens han med sin højre hånd tegner en bølge i luften.

“I dag skaber kraftværker balance i elnettet, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Det koster penge at have dem stående standby, men der er også en anden problematik”, påpeger Trygve Skjøtskift.

“Problemet er, at det udleder store mængder af CO2 i atmosfæren at starte de her kraftværker op,” siger han.

Flex Platformen kommer det problem til livs, understreger han. Den digitale løsning er et samarbejde mellem IBM og Andel Energi. Og det smarte er ifølge Trygve Skjøtskift, at den kan anvende energi fra allerede eksisterende bygninger til at skabe balance i elnettet og på den måde erstatte behovet for kraftværkerne.

Det gode ved den her platform er, at man tilsyneladende kan flytte energiforbruget uden, at det skaber komfortgener Marie Münster, professor i energisystemanalyse, DTU

Skoler, konferencehaller, storcentre og køle- og fryseanlæg i supermarkederne m.v. kan blive koblet til systemet, som automatisk skruer op og ned for energiforbruget på de forskellige lokationer alt efter behov. Og de bliver betalt det samme beløb, som kraftværkerne ellers ville få for at stå til rådighed.

“Hvis der mangler strøm i systemet, fordi det f.eks. ikke blæser, så kan vi slukke for ventilationen i en masse skoler i en kort periode, så de ikke bruger strøm i stedet for at fyre et kraftværk op. Den strøm kan vi så bruge til noget andet, og på den måde kan vi balancere elnettet,” siger han.

Men kan I godt bare slukke for ventilationer og fryseanlæg uden det har nogle konsekvenser?

“Ja, det kan man sagtens i kortere perioder. Vi har analyseret os frem til, hvordan man kan gøre det, og vores system regulerer det automatisk efter de beregninger”.

En del af løsningen

Det er en positiv nyhed, at en fleksibel platform vinder indpas, lyder det fra Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved DTU.

Elsystemet har nemlig forandret sig, forklarer hun.

“Før havde vi et system, hvor man primært håndterede fleksibilitet ved at have en fleksibel produktion – altså hvor vi selv kunne tænde og slukke for knappen efter behov. Men i takt med at vi er overgået til strøm fra vindmøller og solceller, er der brug for, at fleksibiliteten kommer et nyt sted fra.”

“Tidligere har vi matchet produktion med forbrug – nu skal vi i højere grad kunne matche forbrug med produktionen,” siger Marie Münster og fortsætter:

“Det gode ved den her platform er, at man tilsyneladende kan flytte energiforbruget uden, at det skaber komfortgener.”

Marie Münster peger dog også på to potentielle udfordringer ved systemet. Dels at styringen af varme-kølesystemet kommer på andres hænder, dels sikkerheden i systemet – at sikre, at det ikke bliver hacket, så andre kan overtage styring eller aflæse, hvad der foregår i bygningerne.

Overordnet er Marie Münster dog positiv stemt.

“Noget, der virkelig er gået op for folk, er, at den grønne omstilling ikke kun handler om at bruge mindre energi. Det handler også om, hvornår vi bruger den. Det her en del af løsningen,” siger hun.

Store potentialer

I 2030 skal Danmark have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990. Flex Platformen hjælper også med at nedbringe udledningen af drivhusgasser, påpeger Trygve Skjøtskift.

“Det batter i klimaregnskabet, når vi fortrænger brugen af kraftværker,” siger han.

1 mio. kr. om året kan Bellagroup ifølge Trygve Skjøtskift tjene ved at være koblet op på platformen

På sigt håber han, at platformen kan nå bredt ud i resten af Europa. Flere bygninger i Københavns Kommune er allerede koblet på samt en stor del af Salling Groups butikker.

Ørestaden skal være et eksempel på, hvordan de samfundsøkonomiske fordele kan se ud for et helt land, som anvender forbrugsfleksibilitet, forklarer Trygve Skjøtskift.

Gamle batterier

På vejen mod TDC, som også er en del af det nye projekt, passerer vi den Føtex Food, der ligger et stenkast fra DR Byen. Trygve Skjøtskift peger.

“Den er også koblet på platformen,” siger han og kører videre forbi en skole, der måske er næste i rækken.

Det samme gælder DR’s koncertsal, hvor energien fra den blå firkant måske kan blive en del af platformen på sigt. Der er i hvert fald en dialog i gang, fortæller han.

Jeg spørger, hvordan TDC og Bella Centret kan sammenlignes som udbydere til platformen. Solcellerne på taget af centret skal levere samme ydelse som de batterier, vi skal se om et øjeblik hos TDC, fortæller han.

Kort tid efter står vi i kælderen på TDC’s lokation. I loftet hænger aflange lamper, som med et hvidt lys skinner på de store batterier, kælderen er fyldt med. De ligner til forveksling store vanddunke, men på toppen har de en rød og blå cirkel med hvert sit gennemsigtige plastiklåg på.

“Vores batterier kan give kapacitet til andre i markedet,” siger Peter Søndergaard Andersen, der er ansvarlig for bæredygtighed i TDC Net.

Batterierne i kælderen har stået der i mange år som backup til TDC’s netværk under strømafbrydelser. Et symbol på noget af det “smukke” ved den digitale løsning fra IBM og Andel Energi, mener Peter Søndergaard Andersen. Det kræver ikke nyt, men man kan udnytte anlæg, som allerede er der.

“Det her betyder, at vi kan vise, at vi giver noget tilbage til samfundet, og at vi tager ansvar for, at vi er en stor forbruger af strøm i Danmark,” siger han.

Forsiden af Børsen Bæredygtig