ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Ordrebøger fyldes med power-to-x-skibe

25 af 51 skibe i danske ordrebøger for2022 kan sejle på metanol. En dråbe i havet, men hensigten er, at man sætter produktion og efterspørgsel i gang, vurderer ekspert

Til 2024 får Esvagt et serviceskib leveret, der kan sejle på e-metanol. Det fortæller adm. direktør Peter Lytzen (billedet). Arkivfoto: Ole Joern/Ritzau Scanpix
Til 2024 får Esvagt et serviceskib leveret, der kan sejle på e-metanol. Det fortæller adm. direktør Peter Lytzen (billedet). Arkivfoto: Ole Joern/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Skal man tro rederiers ordrebøger, så er danske skibsejerepå forkant med ønsket målsætning om klimaneutralitet senest 2050.

Knap halvdelen af skibe i ordrebogen hos danske skibsejere i 2022 skal i hvert fald bygges til fremtidens brændstoffer. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Danske Rederier.

Mere præcist har 25 af de 51 bestilte skibe i 2022 mulighed for at sejle på biometanol, som laves på biomasse, og e-metanol, der produceret via elektricitet – sidstnævnte er også kendt som power-to-x (ptx).

Ifølge Danske rederier vil de 25 skibe bliver de første af sin slags i dansk skibsflåde.

“Det vidner om, at man tænker langsigtet og tager sin målsætning om at være klimaneutral senest 2050 alvorlig,” lyder det fra Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.

Lige nu er metanol det bedste, man kan gøre

Henrik Lund Frandsen, professor, Institut for energikonvertering og -lagring, DTU

Men med i alt 2000 skibe i den danske flåde (ultimo juni 2022) og yderligere titusinder af skibe på verdens have, så kan 25 virke marginalt.

Ifølge Henrik Lund Frandsen, professor på DTU’s Institut for energikonvertering og -lagring, er 25 skibe heller ikke meget i det store billede.

“Men kongstanken er, at man får skudt noget i gang. De 25 skibe er en dråbe i havet, men det batter noget, at man får gang i teknologien og produktionen,” siger han.

Det er primært A.P. Møller-Maersk, der driver efterspørgslen med 19 skibe i ordrebogen, dernæst kommer Celsius Shipping med fire og med ét skib hver kommer Molslinjen A/S og Esvagt.

På den mellemlange bane

Offshorerederiet Esvagt, der servicerer vind-, olie- og gasindustrien med bl.a. redningsfartøjer, nødberedskab og brandslukningsskibe og har i forbindelse med en kontrakt med Ørsted bestilt deres første serviceskib, der kan sejle på såkaldt e-metanol. Det skal efter planen leveres 2024.

For Esvagt plejer det at være kunderne, der er ansvarlig for brændstoffet, derfor kan adm. direktør Peter Lytzen ikke afvise, at der i fremtiden vil blive bestilt klassiske skibe. Men skibe vil fremover blive bygget sådan, at motoren kan skiftes ud efter endt kontrakt, siger direktøren.

“Planen er, at vi gerne vil have to typer skibe: skibe, vi langsomt faser ud, i takt med at de bliver ældre, og nye skibe vil vi bygge til de grønne teknologier, der er mulige, når vi skal bygge dem. Der har vi e-metanol i dag. Og så kigger vi også på sigt på motorer, der kører på ammoniak,” uddyber Peter Lytzen.

Det er klart, at det er ikke alle, derover-nightkommer til at sejle grønt

Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed, Danske Rederier

Og spørger man Henrik Lund Frandsen er metanol også mere en løsning på den mellemlange bane, pga. utilstrækkelig biomasse til biometanol. Der har ammoniak ikke samme udfordring.

“Ammoniakmotoren er ikke helt færdigudviklet endnu, og lige nu er metanol det bedste, man kan gøre. Det er relativt billigt at producere, det er simpelt at lave, og man har produktion oppe og køre rundt omkring i verden – og motorerne er klar,” siger professoren.

Hvad med den anden halvdel?

Et skibs levetid er på cirka 25 år. Der er derfor en anden halvdel af danske skibsejere, der ikke endnu ser det relevant at fremtidssikre sig for de næste to årtier.

“Det er klart, at det er ikke alle, derover-nightkommer til at sejle grønt. Der er stor forskel på, om du opererer en færge, et containerskibe eller et tankskib. Derfor er der stor forskel på, i hvilket tempo omstillingen kommer til at foregå,” siger Maria Skipper Schwenn, og fortsætter:

“Der er ingen tvivl om, at det er “nemmere”, hvis man sejler fra A til B som en færge, eller et containerskib, der opererer på en slags busrute frem og tilbage, end hvis man sejler med såkaldt bulk, hvor man opererer ligesom en taxi og sejler derhen, hvor lasten nu er.”

Lige nu er skibene, der har mulighed for at sejle på metanol, også såkaldtedual-fuel-systemer,det vil sige, at de både kan sejle på metanol og traditionel diesel.

Danske Rederier har ikke tal på, hvor mange i bunken af traditionelle skibe bestilt, der bliver bygget til konvertering, så de kan sejle på metanol eller ammoniak i fremtiden.

Forsiden lige nu